Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sel ... - Ordbøgerne: U - undertrykkelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
605
Sel—Selbu
606
1908. Ved Ulas udløb i Laagen straks syd for S. kirke
det nu nedlagte S. kobberverk, ødelagt ved flom 1789.
Ved Otta jernbanestation apotek, bank, en række hoteller
m. v. S. sparebank, oprettet 1909. Antagen formue
1910 1 096 400 kr., indtægt 246 900 kr. Gjennem
hoveddalføret og Ottas dalføre hovedvei, talrige gode
sæter-veie. Jernbane (Dovrebanen) under bygning fra Otta til
Dombaas, skal aabnes for drift 1913. Syd for Otta paa
Laagens østbred ved Kringen Sinclairstøtten til minde om
bøndernes seier over skottehæren i 1612.
Sel, norsk navn for et sæterhus (besiegtet med «sal»).
Sela, se Petra.
Selachier, orden af fiskenes klasse omfattende haier
og rokker (s. d.).
Seladön, en grøn farve, kaldt saa efter helten
(Céladon) i Honoré d’Urfés roman «l’Astrée» (1609—17), fordi
han gik klædt i dragter af grøn farve med graalige og
blaalige nuancer.
Seladon-porcellæn, europæisk benævnelse paa
kinesisk porcellæn med grøn og graalig-grøn glasur, som i
tone ligner nefrit.
Selaginellacéæ, familie af karsporeplanter, smaa
mos-lignende planter med flade, ennervede blade, der enten
er ensartede og sidder i mange rader eller er fireradede
med to rader smaa og to rader større blade. Stængelen
oftest krybende med rig, tilsyneladende gaffelformig
forgrening. De frugtbare blade er gjerne samlet i
aksfor-mede stande. En saadan indeholder baade hansporehuse,
«mikrosporangier», og hunsporehuse, «makrosporangier» ;
de sidste udvikler fire sporer,
mikrosporangierne derimod en
mængde meget smaa sporer.
Den kjønnede generation er
meget reduceret og kan kun
erkjendes ved et omhyggeligt
mikroskopisk studium; herved
nærmer s. sig til
blomsterplanterne og danner
overgangen til dem fra de øvrige
karsporeplanter (s. d.). Naar
makrosporerne er modne,
aab-ner de sig lidt, hvorved
arche-gonierne træder saa meget
frem, at de kan naaes af
spermatozoiderne, som er
op-staaet i mikrosporens
anteri-dier. Kun én siegt, selaginella,
med ca. 500 arter, de fleste i
varme egne. Hos os kun s.
selaginoides (el. spinulosa), der er alm. paa fugtig
græsmark over størstedelen af landet. En del arter dyrkes
som prydplanter, saaledes s. martensii og emmeliana.
Seläm, saläm (arab., sikkerhed, fred), bruges af
muhammedanerne indbyrdes i hilseformelen saläm
alajkum. fred med eder.
Selämlik, se Harem.
Seland, Hans Andreas Johannesson (1867—),
n. forfatter, lever som gaardbruger nær Flekkefjord. S.
debuterede 1890 med en liden digtsamling «Ungdom7>,
der efterfulgtes af fortællingerne «Ein liten gut» (1891)
og «Straumen» (1892). Et større publikum vandt han
undertrykkelse—undervise
dog først ved sine humoresker «Hikstorier» (1893) og
«Seiande segner» (1900), som han ogsaa under stort
bifalde læste op rundt omkring i landet. Af hans øvrige
forfatterskab kan merkes fortællingerne: «Søren Lande»
(1895), «Trældoms kaar» (1896), «Eikeli» (1900),
«Svn-kvervd» (1902), «Øygarden» (1905), «Steinar Aasland» (1906)
og «Bureising» (1909). S. er en dygtig fortæller, der
med kyndighed og sympati skildrer sørlandsbøndernes
daglige liv. I nogle af hans senere bøger er dog den
folkeopdi agende tendens vel fremtrædende. Efter et
stipendieophold i Nordamerika 1903 skrev han «Um
Amerika og frendefolket i Vesterheimen» (1904).
Selanik, se Saloniki.
Selau, Johan Martinius Pedersen (1853—),
uddannede sig for handelen og drev en tid egen
forretning. I 1880-aarene begyndte han at virke for
tilgodegjørelsen af vilde og lidet paaagtede kulturvekster, og
stiftede 1902 Nyttevekstforeningen. Som dennes
sekretær har S. reist meget og har organiseret bærlag for
indsamling, salg og eksport af vilde bær.
Selbjørn, 23.38 km.^ stor, smaaknauset, skogbar ø,
syd for Bergen. S., der med en del hører til Fitjar og
en del til Austevold herred, er ved den brede S. fjord
skilt fra Stordøen i s.ø., ved det trange Bekkerviksund
fra øen Hofteren i øst og ved Stolmsundet fra øen
Stolmen i vest. Paa vestkysten Bekkervik kapel og
Økshammeren anden ordens fyr (s. d.). Spredt
bebyg-ning; i 1900 590 indb.
Selborne [sélbdn]. l. Roundell Palmer, første
jarl af S. (1812—95), eng statsmand. 1837 sagfører, 1847
medlem af underhuset (moderat-liberal). 1863—66
general-prokurør, 1872—74 og 1880—85 lordkansler i Gladstones
kabinet, men gik 1886 over til de liberale unionister
paa grund af Gladstones irske politik. — 2. William
Waldegrave Palmer, anden jarl af S. (1859—), eng.
statsmand. 1885 medlem af underhuset, fra 1886 ivrig
unionist. 1895 ansat i koloniministeriet, 1900—05
marineminister, 1905 — 10 overkommissær i Syd-Afrika og
dermed styrer af Oranje- og Transvaalkolonierne;
gjennem-førte 1906—07 med megen takt de to koloniers nye
parlamentariske forfatninger og forstod at vinde
boer-par tiets velvilje.
Selbu, herred i Søndre Trondhjems amt, s.ø. for
Trondhjem, 1147.15 km.^ med 4350 indb. (1910), mod
4607 i 1900; 3.78 pr. km.^ Herredet, der svarer til S.
sogn og S. prestegjeld, ligger omkring den østlige del af
S.-sjøen (s. d.) og den nedre del af Neas dalføre. Ved
S." sjøens sydøstre ende, omkring Neas udløb, flade
vel-dyrkede partier, skogklædte lier, i syd Bringen 1058 m.,
i nord Skarvene 1180 m. Af arealet opgives 34 16 km.^
at være aker og eng, 354.95 km.^ skog, 55 km.^
ferskvand, resten er udmark, snaufjeld og myr. Der opgives
at være 2524 maal udyrket, til dyrkning skikket jord;
i tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes 588 maal. De
vigtigste næringsveie er jordbrug (fædrift) og skogbrug.
Meieri, planteskole, en række sagbrug, torvstrøanlæg.
Flere kvernstensbrud, kobberforekomster. S. sparebank,
oprettet 1858. Antagen formue 1910 3 355 300 kr.,
indtægt 527 105 kr. S. staar ved hovedvei i forbindelse
med Stjørdabhalsen. Paa Selbusjøen gaar dampskib.
— Sprog. Bygdemaalet i S. viser ligesom de indre
réprimer, retenir; (ved magt)
opprimer üe peuple osv.); (kvæle)
étouffer.
undertrykkelse ~ ®
Unterdrückung f — © suppression;
oppression — ® repression ;
oppression f; étouffement m.
undertrykker - ®
Unterdrücker m — © oppressor — (g
oppresseur m.
undertvinge — ® unterjochen,
bezwingen - (ej subdue, subjugate,
conquer — (g subjuguer, réduire,
asservir.
undertvingelse — ®
Unter-iochung f - (e) subduing,
subjection, subjugation - (?)
subjugation, réduction f, asservissement m.
undertøl — ® Unterzeug n,
-kleider pi — @ under garments.
under-clothing — ® vêtements (m
pl) de dessous.
undervaluation ©
undervurdering; takst under værdien.
undervalue © undervurdere;
taksere for lavt; (for) lav
ansættelse, pris.
undervands — ® unterseeisch
— (è) submarine - ® sous marin,
underveis — ® unterwegs —
(§ on, by the way, (om ladning)
on the water - ® chemin faisant;
(være u.) être en chemin, en route.
underverden — ® Unterwelt
f - (ei lower, infernal regions pi
— ® les enfers pl.
underverk se under,
undervise — ® unterrichten
— (e) instruct, teach; give lessons
— ® enseigner (qcàq); instruire.
Selnginella selagiiioides.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
