Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selmer ... - Ordbøgerne: U - undtagelsesvis ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
615
unergründbar—unfeigned
smaasvøb. Vokser paa meget sumpige steder og
forekommer i Norge østenfjelds og nordenfjelds, i mængde
f. eks. paa Selsmyren i Gudbrandsdalen.
Selsvik, Johannes (1854—), n. baadbygger;
foregangsmand i bygning særlig af forbedrede
torskegarns-baade for Lofotfisket og i det hele taget af fartøier for
havfisken, deriblandt 80 motorkuttere (1912). S. lærte
baadbyggeri hos sin fader i Jondal i Hardanger og i
udlandet (med offentligt stipendium); virkede 1902—10
som offentlig ansat «vandrelærer i baadbyggeri» i det
nordlige Norge. S. har for tiden (1912) verft i Trondhjem.
Seltersvand, se Mineralvande.
Selvangivelse. I strafferetten betragtes det, at man
angiver sig selv for en lovovertrædelse, før man ved sig
mistænkt for denne, som en formildende omstændighed
(den norske straffelovs § 59). Falsk selvangivelse straffes
med bøder, hefte eller fængsel indtil et aar (§ 171).
Selvangivelse kaldes det i beskatningslæren, naar
den skatlagte person selv ligeoverfor vedkommende
myndighed (ligaingsnævnden) redegjør for sine
indtægtsforhold, hvorefter de saaledes meddelte opgaver lægges
til grund ved skattens beregning. I de nye norske
skattelove af 18 aug. 1911 har s.s-systemet fundet
optagelse og repræsenterer en betydningsfuld nydannelse,
idet s. ved dem i mange tilfælde er blevet obligatorisk.
Forpligtet til s. er nemlig efter disse love (bylovens § 48,
landslovens § 56): Skattepligtige selskaber, boer og andre
indretninger, skattepligtige, hvem det ved lov er paalagt
at føre regnskabsbøger, skattepligtige, som ved nogen af
de tre sidste ligninger har været ansat i en antagen
indtægt af mindst 800 kr. i byerne og 500 kr. paa landet,
eller har været lignet i flere distrikter af indtægter,
der sammenlagt udgjør mindst dette beløb, samt andre
skattepligtige, som i det sidst forløbne kalenderaar har
havt en nettoindtægt af mindst 800 kr. i byerne eller
500 kr, paa landet. Desuden er enhver skattepligtig
berettiget til at indlevere s., hvorhos ogsaa skattepligtige,
som ikke har at levere s., paa forlangende af
lignings-nævnden er pligtige til at meddele oplysninger angaaende
sin formue og indtægt. S. skal affattes efter formularer
anordnet af vedkommende regjeringsdepartement og skal
skrives paa de dertil anordnede blanketter under
be-følgelse af de paa samme indtagne trykte anvisninger og
undertegaes af udstederen. Meddelelse af urigtige eller
ufuldstændige oplysninger i s. straffes, hvad enten det
sker forsætlig eller af grov uagtsomhed, med bøder eller
i tilfælde med høiere straf (bylovens § 110, landslovens
§ 118). Nærmere forklaringer om s. findes i J. E. Thomles
udgave af de to love med anm. og henvisninger (Kra 1911).
Selvantændelse. Under visse omstændigheder kan
visse legemer begynde at brænde af sig selv. Det er
tilfældet med visse gasarter som fosfor- og
siliciumvand-stof. I andre tilfælde skyldes s., der udvikles ved
frivillig oksydation af et legeme med stor overflade, at
den derved frembragte varme vanskelig kan bortledes.
Saaledes kan stenkuls s. skyldes tilstedeværelse af fint
fordelt svovlkis. S. i fugtigt hø skyldes varmen, der
fremkommer ved begyndende forraadnelse. Fedtet eller
fernisholdigt pudsegarn kan let komme i brand ved s.,
naar det pakkes sammen. For at hindre s. bør man
derfor saavidt muligt undgaa ophobning eller ogsaa be-
Selsvik—Selven
616
nytte saa tætte rum som muligt til opbevaring af stoffe,
der er udsat for s. Saaledes kan hø kjøres fugtigt
sammen, naar man stamper det godt fast sammen i en i
jorden gravet grube, og fedtet pudsegarn skal opbevares
i lukkede metalbeholdere. Et skib kan uden
overhængende fare i nogen tid have ild i kulbunkerne, naar kun
lastrummene holdes omhyggelig lukket.
Selvas (portug., skoge), Sydamerika, kaldes de
skog-bevoksede lavsletter om Amazonas og dens bielve. S. er
jordens største tropiske urskogstrøg, en uhyre
sammenhængende storskog fra Kordiljerne i vest til Atlanterhavet
i øst, fra Madeiras øvre løb i syd til Orinoco’s øvre løb
i nord, paa begge sider af ækvator, omgivet af
kontinentets tre fjeldstrøg, i sin største udstrækning 11 à 12
gange saa stor som Norge. Det overordentlig
regelmæssige og fugtige tropeklima med en sjelden jevn
temperatur (24—26® G.) og liden aarlig amplitude (1—3°), med
en jevnt fordelt, stadig og rigelig nedbør (2000 à 3000
mm.), som tiltager mod Kordiljerne, har paa S.
fremkaldt en tropisk flora med en artrigdom, yppighed og
farvepragt som intetsteds ellers paa jorden. I
modsætning til den tempererede zones skoge karakteriseres S.
ikke blot ved en uendelighed af individer, som kjæmper
om plads, lys og luft, men tillige ved et stort antal af
træ-arter, som giver S. et urolig vekslende
vegetations-billede. Kjæmpetrær af indtil 4 m.s diameter bindes
sammen af slyngplanter (lianer) og klatreplanter. En
blaalig-sort dunkelhed hersker i urskogens indre, hvor
sollyset kun sparsomt trænger ned. Palmerne er
overveiende, særlig i den saakaldte Igapo-skog langs
elvebredderne, som til sine tider oversvømmes. Her bliver
den øvrige skog ikke saa høi; men palmerne rager op
og danner med sine kroner en skog over skogen. I Guazù
eller Eté-skogen derimod paa det høiere og tørrere land
forsvinder palmerne blandt de mørkegrønne løvtrær,
som naar en høide af indtil 60 m. S. er ogsaa
tumlepladsen for den egte tropiske fauna, rig paa arter, særlig
af fugle, insekter, krybdyr og fiske.
Selvbefrugtning (hot.) bestaar deri, at en blomsts
frøemner befrugtes af samme blomsts støv. S. er en
forholdsvis sjelden foreteelse i planteriget og søges
und-gaaet ved forskjellige indretninger i blomstens bygning.
Mange planter er ogsaa selvsterile, d. v. s. deres støv er
virkningsløst paa samme blomsts frøemner, f. eks. rug,
rødkløver og hvidkløver. De frø, som dannes ved s.,
er oftest daarligere og mindre og udvikles i mindre
antal, end naar befrugtningen sker efter en
fremmedbestøvning (se Bestøvning). Der gives dog en del
planter, som regelmæssig befrugter sig selv, f. eks. havre,
ert, victoria regia og tildels byg og hvede, og endelig er
der nogle planter, som har blom^^?r, der er tilpasset
til s., «kleistogame» blomster; disse er meget uanselige
og aabner sig aldrig, de findes f. eks. hos skogsyre og flere
fioler og sætter rigelig frø, medens de aabne, iøinefaldende
blomster hos samme planter ofte er helt ufrugtbare.
Selvbesmittelse, se Onani.
Selvbinder, se Meiemaskiner.
Selvdannelse, se Generatio æquivoca.
Selven, handelssted med post, telefon og
dampskibs-anløb paa vestsiden af den ytre Trondhjemsfjord,
Agdenes herred. Ved S. befæstninger.
unergründbar ®
uudgrundelig.
unerheblich ® uvigtig, übe
tydelig.
unerlässlich ® ueftergivelig ;
uundværlig, nødvendig.
unermesslich ® umaadelig.
unermüdlich ® utrættelig,
unerring © ufeilbar; sikker,
unersättlich ® umættelig.
unerschütterlich ®
urokkelig, uforstyrrelig; grundmuret.
unersetzbar, -setzlich ®
uerstattelig, ubodelig.
unerweichbar, -weichlich
® ubønhørlig, ubøielig.
unerwogen (t) uoverveiet,
uoverlagt.
unerwünscht ® ubeleilig.
unerzogen ® uopdragen ;
uforsørget.
unexampled © eksempelløs,
enestaaende.
unexceptionable © udadlelig,
unfailing © ufeilbarlig ;
usvigelig; (aar)vis.
unfair © mindre ærlig, pen,
pyntelig; ubillig.
Unfall ® m, uheld;
ulykke(s-tilfælde).
unfamiliar ®fremmed,ukjendt;
uvant.
unfasten © løse, knyt(t)e op ;
aabne.
unfeeling © udeltagende,
ufølsom, haard.
unfeigned © uforstilt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
