Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selves ... - Ordbøgerne: U - unfetter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
617
Selves—Semafor
618
Selves [sœlv], Justin de (1848—), fr. politiker
Opr. advokat, var han præfekt efterhaanden i
Tarn-et-Garonne, Oise, Meurthe-et-Moselle og Gironde, hvorefter
han 1890 blev generaldirektør for post- og telegrafvæsenet,
1896 præfekt for depart. Seine (Paris), en af Frankriges
høieste embedsstillinger. 1909 indvalgtes han i senatet
og var juni 1911 — 9 jan. 1912 udenrigsminister i det
uheldige ministerium Gaillaux, hvis fald nærmest
skyldtes S., idet Clemenceau under et sensationelt møde i
kammeret kunde paavise, hvorledes udenrigsministeren
havde optraadt paa en lidet loyal maade ligeoverfor sine
kolleger i regjeringen i marokkosagen og desuden lagde
for dagen en kompromitterende uvidenhed om denne
sags forhistorie.
Selvfangende kaldes et fiskeredskab, naar det, efter
at være udsat, fanger fisken uden nogen medvirkning fra
fiskerens side. Eksempelvis er saaledes sættegarn, ruse,
teine, line og kilenot s., derimod ikke kastenot (vad),
trawl, stang eller lakseværp. Undertiden kan
klassifikationen være tvilsom. Et drivgarn, saaledes som det bruges
til fiske i havet, maa betegnes som s., derimod ikke
driv-garn i vore elve.
Selvfordøielse (selvopløsning, autolyse) kaldes det
forhold, at organer og væv efter døden undergaar en
række kemiske processer (mest spaltninger), som under
visse forsøgsbetingelser (bl. a. en temperatur af ca. 40°)
ligner de processer, som finder sted ved den stinkende
forraadnelse, tiltrods for, at enhver medvirken af
bakterier eller andre mikrober er forhindret. Processerne
skyldes enzymer fra selve cellernes indre, som for den
største del først bliver virksomme efter dødens indtræden.
S. er aarsagen til det velkjendte forhold, at kjød og vildt,
som hænger, efterhaanden bliver mørt, idet dødsstivheden
løses, og der dannes melkesyre samt enkle
kvælstofhol-dige forbindelser af betydning for velsmagen. Den er
ogsaa aarsagen til spegning (s. d.) og spiller en rolle ved
forskjellige sygdomstilstande.
Selvforgiftning, d. s. s. autointoksikation (s. d.).
Selvforsvar, se Nødverge.
Selvinduktion (elektr.) opstaar i spoler, som
gjen-nemstrømmes af varierende elektriske strømme. S.
for-aarsager en forsinkelse af strømvariationen i forhold til
de spændingsvariationer, som har frembragt dem. Derved
opstaar en saakaldt «faseforskyvning» mellem strøm og
spænding (se Impedans).
Selvladevaaben, automatiske vaaben, se
Haand-skydevaaben, Hurtigskydende skyts,
Maskin-skyts.
Selvlemlæstelse (autotomi) betegner den evne, mange
især lavere dyr har til at kunne afkaste enkelte
legemsdele efter forgodtbefindende, som følge af en
refleksvirkning. S. hænger sammen dels med en ringe blødning
paa saarfladcn, dels med en hurtig regeneration af den
mistede legemsdel. Eksempler er firbenets hale,
krabbernes ben (især klosaksene), sjøstjernernes arme, ja hos
visse sjøpølser kan endog hele tarmkanalen «spyttes ud»
og derefter igjen nydannes.
Selvlyd, alm. betegnelse for vokal (s. d.).
Selvmord. 1 tiaaret 1901—10 er der i Norge
gjen-nemsnitlig begaaet 142 s. aarlig eller noget over 6
pr. 100 000 indb. ; det gjennemsnitlige antal i femaaret
unfetter—ungdommelige
1901—05 udgjorde 148, i 1906—10 136, altsaa nogen
nedgang i nyere tid. Paa landdistrikterne falder noget
over 5 pr. 100 000, i byerne lidt over 7. 81 pet. var
mænd, 19 pet. kvinder. S. sker i de alier fleste tilfælde
ved hængning, nemlig 53 pet., dernæst kommer
skydning med 17 pet., drukning 16 pet., skjærende eller
stikkende instrumenter 6 pet , gift 3 pet., anden eller
uopgivet dødsmaade 5 pet. Til sammenligning hidsættes,
at der i Danmark begaaes 19 s. pr, 100000 indb., i
Sverige 15, i England 9. Sachsen, Frankrige og Schvs^eiz
har forholdsvis flere s. end de her nævnte lande.
Selv-mordsintensiteten i Norge er stigende med alderen og er
høiest for de ældste aldersgrupper. Den er betydelig
mindre blandt gifte end blandt ugifte, hvilket gjælder
baade mænd og kvinder. Angaaende motiverne til s.
har der været foretaget nogle undersøgelser; men
resultaterne deraf har vist sig at være mindre paalidelige.
Selvpensionering, se Pension.
Selvskud. Efter jagtloven af 20 mai 1899 er
udlæggelse af s. forbudt i Norge; men særlig tilladelse kan
meddeles af herredsstyret med approbation af kongen.
Selvskyldnerkautionist, se Forløfte.
Selvstyre, se Autonomi.
Selvtægt. Retsstridig besiddelsestagen af en
løsøregjenstand straffes efter n. straffelovs § 392 med bøder
eller fængsel, dog saaledes, at straffen nedsættes eller kan
bortfalde, naar den skyldige har handlet i hensigt at
gjøre en virkelig eller formentlig ret gjældende.
Selø havn, en i middelalderen meget kjendt og
benyttet havn ved øgruppen Morkø-Selø, straks vest for
Lindesnes, Austad herred, Lister og Mandal amt.
Sem, Noahs ældste søn, efter bibelens overlevering
semiternes stamfader.
Sem, Edvard (1859—), n. boghandler. Uddannet
som handelsmand og boghandler og bosat som saadan i
Fredrikshald, Her er han en sterkt benyttet mand i
kommunens tjeneste og ved en række offentlige
gjøre-maal og tillidshverv, hvorhos han er medlem af styret
for den Norske handelsstands fællesforening.
Sem, herred i Jarlsberg og Larvik amt, omkring
Tønsberg, 103.03 km.’’^ med 6375 indb.; 61.97 pr. km.^
Herredet, der svarer til S. prestegjeld med S. og Slagen
sogne, omfatter partiet mellem Aasgaardstrand og
Tønsberg paa Kristianiafjordens Vestbred. Ved bunden af
Tønsbergfjorden ganske flade partier omkring Jarlsberg
hovedgaard, i øst smaakuperet lænde med lave skogaaser
mellem dyrkede bakker, i n.v. skogaaser paa optil 120 m.
Paa Valløhalvøen og øen Husø flere tætbebyggede partier.
Af arealet opgives 51 09 km.^ at være aker og eng, 39.76
km.^ skog. 1.15 km.^ ferskvand; resten er udmark og myr.
5085 maal udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07
nyopdyrkedes 544 maal. Vigtigste næringsvei er jordbrug.
Adskillig frugtavl (morelier, kirsebær). 14 industrielle
bedrifter, der tilsammen beskjæftiger 238 mand. Antagen
formue 1910 7103 500 kr., indtægt 1 112 000 kr.
Jarls-bergbanen og Tønsberg—Eidsfoss-banen passerer gjennem
herredet. Paa gaarden Oseberg i Slagen udgravedes i
1905 det velbevarede vikingeskib: Osebergskibet (s. d.).
Semafor, en høi stang, til hvis top er fæstet to
l)e-vægelige mindre stænger, der kan gives forskjellige
stillinger indbyrdes og i forhold til den faste stang.
unfetter @ lose af lænkerne ;
befri.
unflagging © ’.urættelig, aldrig
svigtende.
Unflat(h) ® m, uhumskhed,
smuds.
unflät(h>ig (t) smudsig, svinsk,
unfledged @ endnu ikke
fiyve-dygtig ; ufærdig, umoden.
unfold © udbrede, -folde;
glatte; aabenbare, afsløre;
udvikle, fremstille; slippe ud af
grinden.
unforgetable (i) uforglemmelig,
unforgiving ® uforsonlig,
unförmig, -förmlich ® ufor
melig.
unfriended © venneløs,
unfrock © tage blusen af;
berøve en hans geistlige værdighed.
Unfug ® m, uvæsen, utilber
lighed
unfurl @ udfolde, slaa ud;
gjøre løs (seil).
ung - (t) jung - © young,
youthful - ® jeune.
ungainly © klodset, underlig;
frastødende.
ungarer — (Î) Ungar, Unger m
- (e) Hungarian - ® Hongrois m.
Ungarn - ® Ungarn n - @
Hungary - (f) Hongrie f.
ungarsk — ® ung(a)ris2h —
© Hungarian - (f) hongrois; de
(la) Hongrie.
ungdom — ® Jugend f — ©
youth; (unge mennesker) young
people - ® jeunesse f.
ungdommelig — ©jugendlich
— © youthful, juvenile - ® (en-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
