Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seneca ... - Ordbøgerne: U - unhinge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
625
Seneca—Seng
626
unhinge—unigenous
tater angaaende kulsyreassimilationen havt stor betydning
for senere tiders videnskab. Paa basis af talrige
eksperimenter hævdede han, at de grønne planter optager
kulsyre fra luften og afgiver surstof til denne, og
ligeledes, at denne proces kun kan foregaa i lyset. Hans
undersøgelser over dette emne falder i tid omtrent sammen
med Ingen-Housz’, og begges resultater er ogsaa saa
godt som ens.
Senèca. 1. Lucius Annæus S. (54 f.—39 e. Kr.),
rom. retor, f. i Gorduba, studerede veltalenhed i Rom,
levede senere i Spanien; skrev et delvis bevaret verk,
hvori han sammenstillede de berømte retorers
behandlinger af de sedvanlige emner fra retorskolerne, altsaa
en veiledning i retorik. — 2. Lucius Annæus S.
(ca. 4 f.—65 e. Kr.), rom. filosof, søn af foreg, f. i
Gorduba, studerede i Rom, blev senator, forvist 41—49,
hjemkaldt af Agrippina for at opdrage Nero. Under
dennes regjering øvede han en heldig indflydelse,
indtil fienders rænker fjernede ham fra Nero, der tilsidst
tvang ham til selvmord, idet han mistænkte ham for
deltagelse i en sammensvergelse. S. var som filosof
stoiker, og i en række skrifter behandlede han populært
emner af etiken, f. eks. vrede, mildhed, velgjerninger,
sindsro; naturvidenskaberne har han behandlet i
«Naturvidenskabelige undersøgelser», et hovedverk om fysik
middelalderen igjennem. Hans stil er knap og elegant,
dog noget søgt. At hans etik har berøring med
kristendommens, har givet anledning til det uhjemlede sagn,
at han skulde have været ven af Paulus. I det hele
stræbte han at bringe sin livsførelse i overensstemmelse
med sin lære. Bevaret er tillige af ham 9 tragedier
(egt-heden med urette betvilet), ikke bestemt til opførelse,
men til læsning og deklamation ; disse har spillet en
stor rolle for den nyere litteratur, idet navnlig de franske
tragediedigtere (Gorneille og Racine) tog dem til
forbilleder.
Seneca-indianere, stamme af irokeserne (s. d.).
Senecio, se Svineblom.
Senefelder, Aloys (1771—1834), litografiens
opfinder, var først skuespiller, saa forfatter, brugte først sin
opfindelse til notetryk, grundede 1799 et stentrykkeri i
München og opfandt ogsaa litografiske flerfarvetryk.
Seneffe (Senef), Belgien, landsby i prov. Hennegau,
ved Somme, mellem Mons og Nivelles; 5000 indb.
Jernstøberi^ glasverk. Slag 1674 og 1794.
Sénégal, fransk Vest-Afrika. 1. Elv, som under navn
af Bafing opstaar i fjeldlandet Futa Djalon, nær
Gambias og Nigers kilder. S. rinder mod nord og n.v. og
optager nær Bafulabe (135 m. o. h.) sit vigtigste tilløb
Bakøy, længere nede Faleme. S. danner flere fosser og
stryk (Felu og Guina 15—17 m.) mellem Bafulabe og
Mediné, hvor den med en afstand fra havet af ca. 1000
km. kun har en høide af 67 m. Dens nedre løb er
bugtet, rigt paa sideløb og smaasjøer. Munder gjennem
et vekslende delta i Atlanterhavet nær St. Louis. Længde
1435 km., vanddistrikt 440 000 km.^ (som Sverige).
Seilbar i regntiden til Felu-fossen. Opdaget af karthageren
Hanno ca. 470 f. Kr., gjenopdaget af portugiserne 1446.
— 2. Fransk koloni, omfatter det ufrugtbare, sumpige
kystland fra Gambias munding til Senegal, landet langs
denne elvs bredder samt det tidligere protektorat S., ca.
190 000 km.^ med ca. 1150 000 indb. (1908). Endnu
forholdsvis lidet udviklet, faa jernbaner (Dakar—St. Louis
262 km., Senegal—Niger 552 km.). Udførsel af oljekjerner,
gummi, guldstøv. Byer: St. Louis ved S.s munding,
koloniens hovedstad med ca. 25 000 indb., Dakar ved Gabo
Verde, residensstad for hele fransk Vest-Afrika, med ca.
25 000 indb., derfra kabel til Brest; endelig Rufisqiie med
ca. 13000 indb. Fra 1446 portugisisk, fra 1630 hollandsk
fik S. de første franske faktorier 1637. Efter en
forbi-gaaende britisk annektion blev S. fransk 1791. Men først
general Faidherbe omdannede (1854—65) de spredte
faktorier til en sammenhængende koloni ved traktater med
England og kampe med de af Hadj Omar anførte
tou-couleurs, et fanatisk blandingsfolk. — 3. Øvre
Senegal-Niger organiseredes som koloni 1904 og omfatter S.s øvre
dal ovenfor Faleme, mere end to tredjedele af Nigers dal
samt militær-territorierne østover til Tsad, et on:raade
paa ca. 800 000 km.^ med 5 à 6 mill. indb. Hovedstad
Bammako ved Niger. Efterat den franske opdager Paul
Soleillet 1878 var trængt frem til Niger, bevilgedes aaret
efter de nødvendige midler til anlæg af en jernbane fra
S. til Niger for at lede Vest-Sudans trafik over S.
Udvidelsen af Frankriges herredømme videre østover skyldes
væsentlig Gallieni (fra 1880) og Monteil (fra 1890).
Senegambien, fransk Vest-Afrika, er det gamle navn
paa kystlandet mellem 18° og 10° n. br., fra Sahara
(Marsa el. Portendick) i nord til Øvre Guinea (Kap Verga)
i syd, kaldt saa efter elvene Senegal og Gambia, som
har sine mundinger her. S. har en længde af ca. 930
km., et areal af ca. 1 mill, km.^ og omfatter den
nuværende franske koloni Senegal, den britiske koloni
Gambia, portugisisk Guinea og lidt af fransk Guinea (s. d.).
S. er nu ikke længer navn paa nogen fransk koloni. 1 okt.
1902 organiseredes vistnok en ny del af fransk Vest-Afrika
under navn af Senegambia- og Niger-territorierne; men
1904 opløstes dette administrationsomraade saaledes, at
Senegal protektorat indlemmedes i kolonien Senegal, og
af resten oprettedes en femte fransk koloni i Vest-Afrika,
Øvre Senegal-Niger kolonien.
Senegarod kaldes den grenede, gulagtige rod af en i
visse egne af Nordamerika forekommende blaafjær-art^
polygala senega; den anvendes i medicinen som afførende
og vanddrivende middel.
Seneknude, se Ganglion.
Seneschal (fr.), eg. opsynsmand over tyendet
(skalktjener som i øienskalk, sene- el. sini-, ældste), ved
me-rovingerhofferne omtrent d. s. s. overhofmester, drost.
Senetræk, smertefuld krampagtig sammentrækning
af muskulaturen, oftest i leggene; den optræder efter
sterke muskelanstrengelser især hos uøvede (d. e. ikke
trænede) individer. Opstaar ofte om natten. Nogen
tilfredsstillende forklaring paa krampens opstaaen kan for
tiden ikke gives.
Senfl, Ludwig (ca. 1492—1555), t. komponist,
hofkapelmester i München og en af de mest fremragende
mestre i 16 aarh., særlig bekjendt ved sine kirkelige verker.
Skjønt katolik var han Luthers yndlingskomponist.
Seng. I den tidlige middelalder blev den faste bænk
ved stuevæggen brugt som s., idet der mellem væggen
og den mod stuen vendende forside, bænkestokken, blev
redet med tepper over halmen ; senere indebyggedes sove-
unhinge (e) løfte af hængslerne ;
flytte ; rokke ; bringe af lave.
unhold © ugunstig; uvenlig,
barsk.
Unhold (t) m, utyske, rise.
Unholdin ® f, utyske, gyger,
unholy © vanhellig,
unhook @ tage af haken,
krogen; hegte op.
unhoop @ tage baandene af.
unhorse © kaste af hesten,
sadelen.
uni ® forenet; enig; jevn, glat,
flad, ensfarvet = unicolore; enkel,
simpel; tarvelig.
unicorn (è), unicorne (f) (m),
enhjørning; (f) ogs. enhornet.
unicorn-fish © narhval,
unideal © virkelig, ikke blot
tænkt.
unification (f)f, (for)ening,
samling (til et hele).
unifier (D gjøre til ét.
uniflore uniflorous ©
en-blomstret.
uniform - ® Uniform f — ©
uniform, regimentals pl - ©
uniforme m.
uniform uniforme (f) (m),
ens(artet); uforanderlig; uniform.
uniformere — ® uniformieren
- (e) uni form — ® donner des
uniformes â; vêtir d’uniformes.
uniformier ® m,
uniforms-slirædder.
uniformité ® f, uniformity (f
ensartethed.
unigenous (e) ensartet; af
samme art.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
