Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seneca ... - Ordbøgerne: U - unhinge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
627
unilateral—unitarier
stedet til vægfast skabbænk, som ved renaissancetiden
udvikledes til den fritstaaende himmelseng. Denne form
af s. bestaar af en tømret kasse, som rummer sengklæderne
og i dens fire hjørner staar høie stolper, som bærer
«himmelen», og mellem dem kan udspændes forhæng; de
mere pragtfulde eksemplarer af himmelsengen har rige
træudskjæringer og var ofte husets pragtmøbel. Yngre
former af s. har mindre tildækning, og den moderne s.
er i alm. uden forhæng og himmel.
Sengetæge, se Tæger.
Senglaciale dannelser er en af de Geer indført
betegnelse for de geologiske dannelser, som er blevet til
under isens bortsmeltning paa et sted og i tiden mellem
isens forsvinden og tapessænkningens begyndelse (se
Postglaciale dannelser).
SenigalHa (Sinigaglia), Italien, by i Markerne (prov.
Ancona), ved Adriaterhavet, 20 km. nord for Ancona;
5600 indb. (kommunen 23 000). Fiskeri, sommerbadested.
Det store marked gaar tilbage til 1200 og var meget
besøgt i middelalderen. Det gamle Sena Gallica var en
umbrisk by, blev romersk koloni efter senonernes
overvindelse. I aarhundredernes løb blev S. saa hjemsøgt af
krigsherj in ger, at Dante nævner S. som typisk eksempel
paa en ruinby. Pius IX’s fødested.
Senil (lat.), oldingeagtig, affældig; senilitet,
alder-domssvaghed.
Senior, William Nassau (1790—1864), eng.
socialøkonom. 1825 professor i Oxford, 1833 medlem af den
store engelske kommission til reform af fattiglovgivningen,
fra 1847 atter professor i Oxford. Kjendt navnlig for
sin nu opgivne originale teori om «lønningsfondet » samt
for en værdifuld udredning om
produktionsomkostningerne. Blandt hans skrifter har følgende størst interesse:
«Three lectures on the transmission of the precious
metals from country to country» (1828), «Three lectures on
the rate of wages> (1830), «An outline of the science of
political economy» (1835^ «Four introductory lectures
on political economy» (1852) og «Historical and
philosophical essays» (2 bd., 1865).
Senior (lat.), den ældre, modsat junior (s.d.);
medlem af et seniorat (s. d ).
Seniorat (lat.), arvefølgeorden, hvorefter en eiendom
st’edse gaar i arv til slegtens ældste medlem ; bestyrelse
(eg. bestaaende af «ældre»).
Senjen, næst efter Hinnøen Norges største ø, 1596.18
km.^ n.ø. for Harstad, Tromsø amt. S. hører med en del
til Bjarkøy, en til Sørreisa, en til Tranøy, en til
Hillesøy, en til Lenviken, en til Torsken og en del til Berg
herred, der i sin hele udstrækning ligger paa S. S. er
ved den brede Solbergfjord og det trange Gisund,
hvor-igjennem den vanlige dampskibsled gaar, skilt fra
fastlandet i s ø. og øst, ved den brede Andsfjord fra Andøen
i s.v. og ved Hillesø- og Kvaløfjorden fra Kvalø i n.ø.
Nord- og vestkysten er sterkt indskaaret af dybt
indtrængende fjorde (Strømsnesbotn, Øifjord, Mefjord,
Bergs-fjord, Gryllefjord, Torskenfjord, Seifjord m. fl.). I den
nordlige og vestlige del stiger fjeldene steilt op fra kysten
til høidcr paa over 1000 m. (Breitind ved bunden af
Mefjorden er 1020 m.). Paa øens sydvestspids det
eiendommelig formede fjeld Senj ehesten (800 m.). Øens
østkyst har jevne former, dyrkede marker og løvklædte
Sengetæge—Se non è vero, è ben trovato
628
lier. Langs vestkysten, der vender ud mod Nordishavet,
en række betydelige fiskevær (Gryllefjord, Holmenvær,
Havn, Mefjordvær, Bøvær m. fl.). I 1910 8363 indb.
Senkov, Rusland. 1. Liden by i guv. Poltava, mellem
Karkov og Kijev. — 2. Liden by i det nordøstligste af
guv. Vitebsk.
Senlis [salt’s], Frankrige, by i depart. Oise, ved
Nonette, 50 km. n.ø. for Paris; 6000 indb. Sjelden vel
vedligeholdte gallo-romanske mure. Leilighedsvis
residens for Frankriges konger fra Klodvig til Henrik IV.
Teglverker.
Sennar (af gammelægypt. Essi-n-arti, elve-ø), britisk
Nordøst-Afrika, kaldes eg. halvøen mellem den Hvide og
den Blaa Nil (derfor hos araberne el Gezira, øen), i videre
forstand landet mellem Abessinien og Kordofan,
omfattende Sudan-provinserne Khartum, Gezira og S. Landet
er fladt med enkelte granitfjeld og gjennemstrømmes af
periodiske elve (til den Hvide Nil). Den sterkt blandede
befolkning er muhammedansk, hovedmassen er fundj.
Hovedstad S. ved den Blaa Nil med ca. 5000 indb. Kom
under Ægypten 1820.
Sennegraes el. skjæne kaldes den store star-art,
carex aquatilis, som vokser ved ferskvand, særlig i
Nordland og Finmarken, hvor den forekommer i store mængder.
Den indsamles af finnerne og bruges i tørret tilstand som
indlæg i komagerne. S. bruges ogsaa om carex vesicaria.
Sennep er de kuglerunde frø af forskjellige enaarige
planter tilhørende de korsblomstredes familie. Hvid
el. gul s. er de gule frø af sinapis alba, sar ep t a-s. er
de brune frø af brassica juncea, og sort s. er de
bitte-smaa sorte frø af brassica nigra. En slags s. faaes ogsaa
af eruca sativa. S. er et meget benyttet krydderi, det
anvendes dels udrørt i vand, dels i eddike eller andre
vædsker og sælges i tør pulveriseret tilstand eller udrørt.
S. avles over størstedelen af Europa, hvid s. helt til
Danmark, sarepta-s. mest i Rusland, sort s. især i
England, Holland, Böhmen og Italien; den sidste anvendes
ogsaa i medicinen til sennepsspiritus og sennepsplastre.
Sennepskage kaldes en tyktflydende grød af
pulveriseret sort sennep udrørt med lunkent vand. Mere
letvindt er det at bruge sennepspapir, som er papir,
paa hvis ene side der er fastklæbet et lag af pulveriseret
sort sennep. Anbringes s. paa huden, fremkaldes straks
rødme og stikkende smerte, hvilket skyldes
sennepsfrøenes indhold af æterisk olje. Tidligere anvendtes s.
hyppig. Nu bruges den sjelden.
Sennepsol je, allylsennepsolje, SG : N . Cg H 5, er en ved
151° kogende vædske, der er lidet opløselig i vand, har
en stikkende lugt og trækker blærer paa huden.
Forekommer i frøene af den sorte sennep (sinapis nigra) og
kan fremstilles kunstig ved destillation af allylsulfocyanat.
Sennesblade er bladene af to træagtige
erteblom-strede planter, cassia angustifolia og c. acutifolia, som
hører hjemme i Arabien og visse dele af Afrika, og som
dyrkes i Ost-Indien. S. indeholder glykosider, som spaltes
i oksymetylantrakinoner. Det er indholdet af disse, som
betinger drogens anvendelse som afførende middel. S.
anvendes enten alene eller blandet med andre
lægemidler f. eks. i hamburgerte og grønt lakrispulver.
Se non è vëro, è ben troväto (ital.), hvis det ikke
er sandt, er det godt fundet paa.
unilateral unilatéral ®
ensidet.
unimaginative @ fantasiløs,
unimane (?) enhændt.
unimpeachabie re^ udadlelig;
uomtvistelig, ubestridelig,
unimpeached (e) angerløs,
union — (î) Union f — & (D
union f.
union (e) & (Î) f, forening, for-
bindelse; en(ig)hed; @ ogs.
fattigdistrikt; ® spec, egteskab.
unionism @
fagforeningssyste-met ; foreningsvenlighed.
unionist unioniste ® (m)
unionist, unionsvendigj ; ® ogs.
fagforeningsmedlem.
union-jack @ gjøs (det engelske
nationalflag).
union-joint @ T-formet
(dob-belDknæ.
union-pipes (e) forbedret
sækkepibe.
unipare uniparous © som
bare faar én unge (om gangen).
unique © & ® enestaaende,
mageløs; merkelig; underlig; ©
ogs. eneste eksemplar, unikum,
unir (f) forene; jevne, glatte ud.
unison — ® unison, eintönig
© unisonous; (u.t) in unison
-® (u.t) à l’unisson.
unison ©, unisson (f) m,
samklang; overensstemmelse; © ogs.
unison.
unit © en(er); enhed,
unitable © forenelig,
unitarier - (Î) Unitarier m
-© unitarian - (D unitaire m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
