Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Silybum ... - Ordbøgerne: U - usucapion ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
705
Silybum—Simon
706
usucapion—usynlighed
muntgruppen) naar næsten alle over 3000 m., Piz Linard
3414 m., og Gross Piz Biiin 3312 m.
Silybum, se Marietistel.
Sima kaldes tagrenden paa den græske tempelbygning,
i regelen karnisformet, ofte ornamenteret og med
ud-hugne løvehoveder som fremspringende vandspyere.
Simadalselven, udspringer af en række smaavande,
hvoriblandt Rembesdalsvand og Dæmmevand, opunder
vestskraaningen af Hardangerjøkelen og styrter sig i to
høie fald (Rembesdalsfossen og Stykjefossen) udfor
Sima-dalens bratte fjeldsider. Opgives for tiden (1912) at
repræsentere 3500 eff. hk., der ved udbygning vil kunne
bringes op i 20 000. Nedslagsdistrikt 125 km.^ Dalen,
hvorigjennem elven løber, benævnes S i madalen, en
af Hardangers vildeste dalfører. Fjeldvei til
Dæmmevas-hytten.
Sima^ncas (det gamle Septimanca), Spanien, by i
provinsen Valladolid, ved Pisuerga, kort nedenfor
Valla-dolid, 1100 indb. I det gamle slot statsarkiv fra 1563
med 33 mill, dokumenter i 80 000 pakker i 46 rum. Vinavl.
Simart [simmj, Pierre Charles (1806—57), fr.
billedhugger, elev af maleren Ingres og billedhuggeren
Pradier. S. er en udpræget klassicist med streng,
omhyggelig form. Af hans arbeider kan eksempelvis nævnes
«Orestes, forfulgt af furierne» (1840, marmor, Rouen). Af
interesse er hans chryselefantine-statue «Minerva» (1855).
Sîmbabye (Zimbabve), Sydøst-Afrika, kaldes de største
og merkeligste af de talrige ruiner, som findes spredt
over store dele af Syd-Rhodesia (Matabele- og
Maschona-laiid) og Transvaal paa britisk og Gazaland paa
portugisisk omraade. S., som maaske betyder stenbygninger,
ligger ved Sabis øvre løb under ca. 20 ° s. br. Ruinerne
omtales allerede af portugisiske forfattere i 16 aarh., De
Barros og Dos Santos, men gjenopdagedes først af Mauch
1871 og er senere undersøgt af Bent, Hall, Neal, Maciver,
tyskerne Schlichter, Peters o. fl. Ruinerne er rester af
ellipseformede bygverker og bestaar af vældige mure og
større og mindre kegleformede taarne indenfor disse (se
Skattum, «Ofir» i «Norsk geografisk selskabs aarbog» 1903
—04\ Angaaende disse mægtige ruiners oprindelse har
der længe været strid, idet de fleste forskere anser dem
for antike, maaske stammende fra sabæerne i
Syd-Arabien (Ofir?). [Litt.: Hall og Neal, «The ancient ruins
of Rhodesia» (London 1902); Hall, «The great Zimbabwe»
(London 1905); Maciver, «Mediæval Rhodesia» (London
1906); Skattum, «Ofir-studier» (Kra. 1907); Passarge,
«Sud-Afrika» (Leipzig 1908).]
Simbi’rsk, Rusland. 1. Guvernement i bjerglandet ved
Volgas høire bred, syd for Kasan; 49 495 km.^ 1931 700
indb. (1909). S. er en bølgedannet slette, 343 m. o. h., med
elvene Volga, Sura og Svijaga. Af indbyggerne er 70 pct.
ortodokse russere, 9 pct. tatarer, mordviner og tsjuvasjer.
De driver jordbrug, især rugavl, og fædrift, især er
faare-bestanden talrig. Udvinding af asfalt og svovl. Tøi-,
mel- og brændevinsindustri. Kredsene Alatyr, Ardatov,
Buinsk, Korsun, Kurmysj, Sengilei, S. og Sysran. — 2.
Gu-vernementets hovedstad, ved Volgas høire bred, 207 m.
o. h., og jernbanen Insa—S., 52 240 indb. (1909).
Kadet-skole. Messe, korn-, kvæg- og uldhandel.
Simcoe, Lake/’/ëA: si’mko], sjø i Canada^ prov. Ontario;
1440 km.^, 215 m. o. h. S. har afløb gjennem Severn til
Huronsjø. Den befares af dampskibe og er tilfrosset fra
dec. til slutningen af april.
Sime, et baand, vævet af lin eller uld eller flettet af
hestehaar, som før i tiden blev anvendt af dyrlæger til
at fremkalde «afledning» (fordeling) ved
betændelses-processer, idet de med særskilte «s.-naale» blev trukket
gjennem huden i nærheden af det betændte sted, og der
fremkaldte en «afledende» betændelse. Anvendes ikke mere.
Simeon, søn af Jakob, stamfader til Simeons stamme.
Simêto (Giarretta), Siciliens største elv, udspringer i
de Nebrodiske fjelde, 1700 m. o. h., og munder i Golfo
di Catania, 116 km. lang.
Simfero’pol (det gamle Neapolis, tatarernes
Ak-Met-shet), Rusland, hovedstad i guvernementet Taurien, inde
paa Krim, ved Salgir og jernbanen over Krim, paa
nordsiden af Jailafjeld, 230 m. o. h., over 70 000 indb.
Kirker for otte trosbekjendelser. Stor frugtavl,
konserve-fabriker, tobaks-, korn-, kvæg- og vinhandel.
Similia similïbus (curantur), se Homøopati.
Simiæ, se Aber.
Similidiamanter, imitationer af diamanter, er ofte
bergkrystal eller sterkt bly- og borsyreholdigt glas
(«strass»), der har stor lysbrydningsevne. Kan let
adskilles fra egte diamanter ved sin mindre haardhed.
Similor (mannheimerguld), en slags tambak, en
legering af kobber og zink.
Simla, by i det nordlige Forindien, prov. Punsjab ;
1260 m. o. h., 14 203 indb. (1908). S. er vicekongens
sommerresidens paa grund af sit behagelige klima.
Simle, norsk navn for en r e n k o. Ordet er hunkjøn
til oldn. simuU, okse (eg. renokse).
Simms [simz], WilliamGillmore (1806—70), amer.
forfatter, født i Charleston, Syd-Carolina; begyndte sit
forfatterskab som journalist, udgav derpaa nogle digte,
«Southern passages and pictures», men vandt først ry
med sine romaner: «Martin Faber», «The Yemassee»,
«Count Julian», «The Damsel of Darien». Under
borgerkrigen støttede han sydstaterne, men var ved dens
slutning ganske ruinereL
Simoa udspringer af vandet Soneren i Sigdal og
falder ved Aamot jernbanestation paa
Drammen—Rands-fjordbanen i Dramselven. S. danner flere vandfald,
hvoriblandt Prestfossen (3 m.) og Haugsfossen (33 m.).
Opgives for tiden (1912) at repræsentere 2900 eff. hk.
Simon, fem nytestamentlige personer. 1. S., apostel,
se Peter. — 2. S. Zelot es. Luk. 6, 15; Ap. gj. 1, 13;
Matt. 10, 4, Jesu apostel. — 3. S., Jesu broder. Matt.
13, 55. — 4. S. fra Kyr ene, der bar Jesu kors, Matt.
27, 32; Mark. 15,21. — 5. S. Mager, en okkultist, som
i Samaria lod sig døbe af evangelisten Filip, Ap. gj. 8,
9; men da han vilde aikjøbe apostlerne deres kraft, som
han ansaa for naturlig magi, blev han straffet af Peter, Ap.
gj. 8, 18. Kirkefædrene fortæller, hvorledes han senere
ved bedragerier og magiske kunster voldte evangeliet
vanskeligheder.
Simon [simo’], Jules (1814—96), fr. filosof og
politiker. 1839 professor i filosofi ved Sorbonnen. 1848
medlem af nationalforsamlingen (venstre centrum). Da
han protesterede mod Napoleons statskup 1851 blev han
afsat som professor (skrifter i den anledning: «Le devoir»,
«La liberté»). 1863 medlem af den lovgivende forsamling
usucapion ® f, usucaption @
(ti!)hævd(else).
usufruct usufruit © m,
brug(sret).
usufructuaire ® brugs-,
usufructuary®, usufruitier
® (m), bruger; ® ogs. som
paa-hviler brugeren.
usund — ® ungesund — @
unhealthy, sickly, insalubrious —
© malsain, nuisible (à la santé);
(bolig, luft) insalubre.
usundhed — ® Ungesundheit f
— (e) unhealthiness, insalubrity —
© insalubrité f.
usuraire ©, usurious @
aager-.
usure © f, usury @
aager-(rente); © ogs. slid(ing).
usurer usurier ® m,
aager-karl; pengelaaner.
usurp usurper ® tiltage,
anmasse sig.
usurpator — (|) Usurpator m
— (^ usurper — ® usurpateur ra,
usurpation ® f, tilraning, an
masselse.
Usus (Î) m, brug.
usvigelig — (t) unverbrüchlich.
unwandelbar — @ faithful,
unfailing - © qui ne trompe pas,
fidèle, sincère.
usvækket — ® ungeschwächt
— @ unimpaired; (interesse)
unflagging, unabated - © qui n’est
pas affaibli; (iver) assidu.
usynlig - ® unsichtbar - (e)
invisible, unseen - ® invisible,
usynlighed — ® Unsichtbar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
