Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Silybum ... - Ordbøgerne: U - usucapion ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
usyret—utallig
707
Simon—Simplon
708
i skarp opposition mod regjeringen, ivrig talsmand for
skolereformen (gratis, tvungen skolegang). Efter
keiserdømmets fald 1870 medlem af den nationale
forsvars-regjering og undervisningsminister under Thiers’
præsidentskab 1871—73. 1875 livsvarig senator og medlem
af akademiet. Ferrys forslag til skolereform var ham
for radikalt, og han havde i det hele vanskelig ved at
finde sin plads i noget af de politiske partier efter 1875.
1890 var han Frankriges repræsentant paa den
internationale arbeiderbeskyttelseskongres i Berlin. I sine
bedste aar var han en henrivende taler, og i en række
verker tolkede han sine typisk humane meninger om
menneskene og om samfundet. Interessante memoirer
(især: «Mit livs aften», 1901).
Simon [simö’J, Richard (1638—1712), fr. kat. teolog,
oratorianer og prest i Normandiet, den eg. grundlægger
af den historisk-kritiske bibelske indledningsvidenskab
med skrifterne «Histoire critique du vieux testament»
(1677) og «Histoire critique du texte du nouveau
testament» (1689), «Histoire critique des versions» (1690),
«Histoire critique des principaux commentaires» (1693),
hvilke skrifter af samtiden bedømtes som kjetterske.
Simon ben Jochai, jødisk lovlærd, en af de ca. 150
autoriteter, som citeres i «Mischna» (s. d.) og tilhørende
den saakaldte tredje generation (ca. 130—160 e. Kr.);
han har forfattet en Mekilta over 2 Moseb. (jfr.
Rabbinsk litteratur).
Simoni, en efter Simon Mager (se Simon) opkaldt
kirkelig forbrydelse, som bestaar i handel med
aande-lige ting, særlig med geistlige embeder. Naar den
kaldende myndighed (biskop, patron, ældstekollegium)
modtager bestikkelse eller stiller uaandelige betingelser (f. eks.
egteskab med formandens enke), finder s. sted.
Simonides. 1. S. fra Amorgos (eg. Semonides) skrev
ca. 650 f. Kr. jamber, hvoraf et par brudstykker er
bevaret (et skildrer kvindernes slette egenskaber). — 2. S.
fra Keos (ca. 556—470 f. Kr.), berømt græsk lyriker,
levede bl. a. i Athen og Thessalien og senere paa
Sicilien hos forskjellige tyranslegter ; forherligede bl. a.
heltene fra perserkrigene, skrev desuden sørgedigte,
seiers-sange og dityramber og navnlig berømte epigrammer
(kun lidet bevaret).
Simons, Menno, se Mennoniter.
Simonsen, Eilert Christian Bull (1862—), n.
reder og skibsfartskyndig. Kom 16 aar gammel paa
dampskibsekspeditionskontor, blev 1894 sekretær i det
Bergenske dampskibsselskab og har siden 1899 været
administrerende direktør for Nordenfjeldske
dampskibsselskab i Trondhjem. Dettes store fremgang skyldes for
en stor del hans initiativ, og han har derved
indlagt sig store fortjenester af Nord Norges
kommunikationsforhold og økonomiske udvikling. Siden 1909 er
han medlem af hovedstyret i Norsk rederforbund og
blev 1910 suppleant i sjøfartsraadet.
Simonsen, Einar (1867—), n. kemiker, student 1885,
studerede kemi 1886—88, blev 1890 lærer ved Kra.
tekniske skole. Fik 1895 guldmedalje for et
konkurrance-arbeide om fremstilling af spiritus af sagmug. Var 1900
—12 lærer i kemi, teknologi og varekundskab ved Kra.
handelsgymnasium. Blev høsten 1912 overkontrollør ved
kontrollen med brændevins- og malttilvirkningen. Har
oftere været benyttet af det offentlige som fagvidenskabelig
sagkyndig og har været medlem af flere departementale
og andre komitéer. Har siden 1909 været formand i
Polyteknisk forening. Foruden talrige fagvidenskabelige
tidsskriftartikler har han udgivet lære- og haandbog i
«Varekundskab med tilhørende mekanisk og kemisk
teknologi» (1905).
Simonsen, Lauritz Schebye Ved el (1780—1858),
d. historiker, cand. med, 1803, blev i Tyskland tilhænger
af den romantiske skole og vendte sig til studiet af
historie. Han udgav en talrig række arbeider, bygget
paa et med stor flid indsamlet materiale, men ofte
temmelig kritikløst og tørt refererende. Nævnes kan
«Familieefterretninger om de danske Ruders adelsslægt»
(1845) og «Samlinger til Elvedgaards historie» (1845—46).
Simonsen, Niels (1807—85), d. maler.
Elevafakade-miet, studerede litografi, senere billedhuggerkiinst, men
blev tilsidst maler og debuterede 1833 bl. a. med
genrebilledet «En gjerrig i sit hjem», hvorved han vandt
popularitet. Kom 1834 til München, paavirkedes sterkt
af tysk manér. Hjem igjen 1845, akademiprofessor 1854.
1848 og 1864 løste S. smukt opgaven som militærmaler;
f. eks. hans «Grisaille fra Sankelmark» (Glorup) er
vel-kjendt. Ellers var S. ikke kræsen i sin produktion;
hans specialitet blev arabere og sjørøvere.
Simplïcia (lat., af simplex, enkel, simpel) betegner et
enkelt lægemiddel, f. eks. en droge, i modsætning til
composita (s. d.).
Simplici’ssimus, t. illustreret humoristisk-satirisk
ugeblad, grundlagt 1896 af forlagsboghandler Albert Langen
i München og opkaldt efter helten i Grimmelshausens
(s. d.) berømte skøierroman. Fra 1 april 1906 gik S. over
til et aktieselskab med flere af tegnerne og de øvrige
medarbeidere som deltagere. S. udmerker sig ved sin
frygtløse kritik, sit dristige vid, sin ofte hensynsløse spot
over magthaverne. En af bladets mest fremtrædende
tegnere er nordmanden Olaf Gulbransson (s. d.); ogsaa
Ragnvald Blix’ tegninger sees oftere i bladet, som i det
hele søger sin medarbeiderstab uden hensyn til
nationalitet. S. har, trods adskillig modbør fra myndighedernes
side, en overordentlig udbredelse, øver i Tyskland megen
indflydelse og er kjendt hele verden over.
SimpHcius (d. 483), pave 468—83.
Simplificere (lat.), forenkle; simplifikation, at s.
Simplon/sœpZô7(ital.Sempione, efterden schw.landsby
Simpeln søndenfor), Schweiz, pas i Walliseralperne, 2009
m. o. h,, en dyb fure i den vældige fjeldbygning, mellem
Monte Leone i øst og Fletschhorn i vest, fra Brieg (Wallis)
til Domodossola (Piémont). Over S. byggede Napoleon
1801—06 den første alpekjørevei (66.5 km. lang, 8—10 m.
bred), som skulde forbinde Rhônes og Toces dalfører og
saaledes Genf med Milano. Endnu er denne vei i brug,
og det ved den liggende hospits besøges af 16 000
reisende aarlig. 1906 aabnedes efter syv aars arbeide
S.-tunnelen gjennem Monte Leone, over 19700 m. lang
(endnu, 1912, jordens længste), 705 m. o. h.
Simplon-banen, fra Brieg til Iselle (i Val di Vedro, Piémont), giver
den schweiziske Rhônedal (Wallis) og efter aabningen af
Lötschentunnelen gjennem Berneralperne ligesaa
Vest-Schweiz i det hele en bekvem forbindelse med
Nord-Italien.
keit f — @ invisibility - (f)
invisibilité f.
usyret — ® ungesäuert — @
unleavened, azymous - (f) sans
levain; azyme.
usælgelig - (t) unverkäuflich,
unveräusserlich — © unsaleable
-(f) invendable; hors de vente,
usømmelig se upassende,
usømmelighed — (D Unschick-
lichkeit, Unanständigkeit
Unziemlichkeit f - (e) unseemliness,
in-decorousness, indecency — (î)
inconvenance, malhonnêteté,
indécence.
ut (el & (?) m, (musik) tonen c.
utaalelig - ® unerträglich,
unleidlich - (e) intolerable,
insufferable, insupportable, past
endurance - ® insupportable, in-
tolérable; (om person) assommant.
utaalmodig — g) ungeduldig
— (e) & ® impatient.
utaalmodighed - ® Ungeduld
f - (ê) & (D impatience f.
Utak - ® Undank m - (e)
re-proath, blame — ® ingratitude f.
utaknemmelig — (î)
undankbar — Ce} ungrateful, unthankful;
(arbeide osv.) thankless - ® ingrat.
utaknemmelighed — ®
Undankbarkeit f — @ ingratitude,
unthankfulness; thanklessness —
® ingratitude f.
Utal — ® Unzahl f — © awful
number, no end of — ® nombre
(m) infini, infinité f.
Utallig - ® unzählig,
unzählbar, zahllos - © innumerable.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
