Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjøfossen ... - Ordbøgerne: V - vagueness ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
739
vaisseau-amiral—Valaisan
toppe, særlig saadanne, som bruges som
landkjendings-merker, aftegnes dog paa rigtig plads med et
konventionelt tegn. De norske s. optages, reproduceres og
udgives af Norges geografiske opmaaling. Hovedkartverket
er i maalestok 1: 50 000. Deraf er udkommet 87 karter,
fortløbende fra Idefjorden til Senjen i aarene 1868—1912.
Desuden seks havnekarter i Finmarken. I maalestokken
1:100 000 (indseilingskarter) er udkommet 22 karter i
tiden 1860—98. I mindre maalestok, 1:200 000 til
1 000 000, findes en del ældre karter. Nyt kart over
Skagerak i maalestok 1:350 000 udkom 1907. Omkring
Kristianiafjorden tre specialkarter i maalestok 1: 25 000.
Desuden fiskekarter. Samtlige s. holdes à jour med
hensyn paa fyre, lygter, stager, nyopdagede grunder
m. m. (Se forøvrigt Groveske drafter og Norges
geografiske opmaaling.)
Sjøknæler (squilla mantis), storkrebs af
stomatopo-dernes orden og squillidernes (^jøgræshoppernes) familie,
hos hvem kun de tre sidste, frie kropsled bærer
svømmefødder, medens de fem foranliggende lemmepar er
omdannet til saakaldte rovfødder. Paa rovfoden er de
to sidste led lange
og kraftige ; det
ytterste, som er
krummet og besat
med skarpe
spidser, kan med stor
kraft slaaes tilbage
i en rende paa det
næstytterste led,
ligesom bladet paa
en foldekniv, og
derved foraarsage
svære saar. Den anden rovfod er kraftigst. S., som er
denne dyregruppes mest typiske repræsentant i europæiske
have, skylder sit navn ligheden med den, ligeledes med
rovfødder udrustede fanggræshoppe (mantis religiosa).
Den er 15—18 cm. lang og meget rovgjerrig. Er i Italien
en yndet spise.
Sjøko (sirenia). Sjøkjørene er en liden orden af
hav-(eller vand )pattedyr, som bare omfatter tre nulevende
former og én uddød form. Sjøkjørene ligner hvalerne
derved, at de mangler baglemmer, og at deres forlemmer
er omdannet til et slags luffer. Halen er forsynet med
en kraftig vandret svømmefinne i lighed med hvalernes.
Benbygningen er meget massiv. Enkelte, som eggongen,
har smaa stødtænder i overkjæven. Kindtænderne er,
hvis de findes, egnet til at knuse føden. De er alle
planteædere og lever paa grundt vand enten langs tropiske
kyster eller i tropiske elve. Dugongen (halicon dugong)
lever i det Indiske og Stille hav, fornemmelig ved
Australiens kyster. Den amer, manat (manatus americanus)
lever i Brasiliens elve og langs kysterne. Den af rik.
manat (m. senegalensis) lever ved vestkysten af tropisk
Afrika. (Se ogsaa Barkdyret.)
Sjøkrigsskole, den norske, hvis formaal er at
uddanne sjøofficerer, traadte i virksomhed 1817 i
Fredriksværn, marinens daværende hovedstation, og flyttedes 1864
til Horten. Skolen, der kaldtes det Kongelige norske
søkadetinstitut, nedlagdes 1872 og sattes paany igang 1876
under det nuværende navn. S. er delt i to afdelinger,
Sjøknæler—Sjøliljer
740
Sjøknæler (squilla mantis).
at, at’ antenner ; pr rovfødder ; p spaltefødder
paa thoraks ; ps fødder paa abdomen med
gjeller (K); sa bagerste kropsled, som med det sjette
par abdominalfødder (fj danner haleviften.
en treaarig nederste, hvor eleverne, der kaldes kadetter,
faar teoretisk og praktisk uddannelse til
sekondløit-nanter, og en øverste afdeling, hvor løitnanterne i to
vintersemestre faar en videre teoretisk uddannelse for
ansættelse i det faste officerskorps. For optagelse i
nederste afdeling kræves, at aspiranten har faret tilsjøs
i 21 maaneder, har middelskoleeksamen og bestaar en
særlig optagelseseksamen samt ikke er over 20 aar
gammel. Ved bestaaet afgangseksamen fra nederste
afdeling ansættes kadetterne som sekondløitnanter, hvoraf
nogle optages i øverste afdeling, medens de øvrige efter
seks maaneders tjeneste beskikkes til vernepligtige officerer.
Sjøliljer, haarstjerner (crinoidea, pelmatozoa),
klasse af pighuder (s. d.). De er hyppigst fastvokset
til havbunden ved hjælp af en lang, af en
centralkanal gjennemboret stilk, som opad bærer det
bægerformede legeme; dettes rand er forsynet med fem til
ti for det meste forgrenede arme. Stilkens skelet
bestaar af over hverandre liggende rundagtige skiver,
som i almindelighed bærer rankelignende leddede
udløbere, anordnet i fem rækker; de nederste af disse
fæster dyret til bunden. Legemets sider er dækket af
polygonale kalkplader i regelmæssig anordning. Armene
er støttet af talrige leddele «hvirvler» af kalk og bærer
to rækker lancetformede endegrene (pinnulæ), som
indeholder kjønsprodukterne. Midt paa den opadvendte
bugside ligger munden, omgivet af fem flimmerklædte
render, som fører smaadyr o. 1. ind til munden. Til
siden for denne ligger gataabningen. Madreporplade
mangler, og vandkanalsystemet forsynes med vand
gjennem fine huller i mundskiven. Sugefødderne er erstattet
af hule tentakler. S. havde sin største udbredelse i den
palæozoiske periode og bestaar nu alene af et sparsomt
antal slegter og
arter, hvoraf de fleste
er bundet til de
store havdyb. De
senere aars
dybhavs-forskning har dog
bragt for dagen
adskillige, tidligere
ukj endte former,
hvoraf mange er
nærbeslegtet med
fossile former. Kun
comatulidernes
el. fj æ rstj er n
ernes (s. d.) familie
tilhører den
overfladiske kystfauna.
De egte s. (eucrinoideerne) falder i to ordener: 1.
Palæo-crinoideerne (tesselata) levede i den palæozoiske
tidsalder; legemets skelet er sammensat af ubevægelig
forbundne kalkplader. 2. Neocrinoideerne (articulata)
afløste de foregaaende i den mesozoiske tidsalder og
omfatter de endnu bestaaende s. ; bægerets kalkplader er
delvis forbundet med hverandre ved led. — Til s.
(i videste forstand) regnes i almindelighed ogsaa flere
grupper fossile pighuder, som sandsynligvis repræsenterer
de ældste pighuder, nemlig : 1. A m p h o r i d e e r
(sjø-urner) fra kambrium, tydet som pighudernes ældste
C"
2 ^^
1
I
\1
V
1. Udvok«!et sjøfjær (antedon macronema).
2. Forskjellige fastvoksede ungdomsstadier
(pentacrinusstadier) af a. rosacea.
vaisseau*amiral ® m,
admiralskib.
vaisseau-école {Î) m, skoleskib,
vaisseau-transport ® m,
tran-port-, førselsskib.
vaisselier ® m, kjøkkenskab,
buffet.
vaisselle ® f, bord<itel,
kjøk-kentøi; service, eau de v.
opvaskvand.
vakance se ledighed,
vakcine — ® Vaccine,
Impf-lympfe f, Pockenstoff m — @
vaccine matter, lymph — (f)
vaccin m.
vakcinere — ® impfen,
vacci-nieren — @ vaccinate — @
vacciner.
vakcînering - @ Vaccination,
Impfung f — @ & ® vaccination f.
vakker - (g hübsch, schön —
@ pretty, handsome, fine — (f)
joli, beau, gentil, charmant.
vakle - (D wackeln,
(schwanken, taumeln - @ shake, totter;
(være uvis) waver, fluctuate,
vacillate — ® chanceler, vaciller,
branler; (fig.) ogs. hésiter; flotter,
balancer (entre).
vaklen - ® Wackeln, Wanken,
Schwanken n - (e) shaking,
tottering; vacillation, fluctuation —
(g chancellement m, vacillation;
(fig.) ogs. hésitation, indécision,
irrésolution f.
val ® m, dal.
valable (f) gyldig, gangbar.
Valais (ej Wallis.
Valaisan (e) walliser;
wal-lisisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
