Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjøløve ... - Ordbøgerne: V - valance ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
741
Sjøløve—Sjøpindsvin
742
stamformer. 2. Gystoideer (sjøæbler) fra silur ;
kugleformet legeme, stilk og arme rudimentære eller
manglende. 3. Blastoideer fra slutten af silur til slutten
af karbon; legemet er femkantet, ingen arme.
Sjøløve, se Sæler.
Sjømandsmission, se Foreningen til
evangeliets forkyndelse for skandinaviske sjømænd
i fremmede havne.
Sjøniandsskoler er offentlige skoler, hvor den
teoretiske uddannelse af handelsflaadens officerer, styrmænd
og skibsførere, foregaar. S. har bidrag af stat og
kommune og sorterer under forsvarsdepartementet. Ved de
to største skoler, i Kra. og Bergen, er der specielle
afdelinger med undervisning til kystskipper-, styrmands-,
skibsfører- og den høiere skibsførereksamen. Ved 9 skoler
gives undervisning til kystskipper-, styrmands- og
skibsførereksamen, og ved 9 kun til kystskipper- og
styrmandseksamen. lait 20 skoler. Eksamenerne er offentlige og
afholdes ved skolerne med skolens bestyrer som
formand i en eksamenskommission, opnævnt af
forsvars-departementet. I styrmandsafdelingen undervises i
navigation, sjømandsskab og maskinlære, norsk og engelsk,
i skibsførerafdelingen desuden i handelslære, sjøret og
oceanografi. I den høiere skibsførerklasse gives en
videregaaende undervisning i skibsførerklassens fag. —
For at kunne aflægge styrmandseksamen maa aspiranten
efter det fyldte femtende aar have gjort sjømandstjeneste
i mindst 30 maaneder, hvoraf mindst 12 i udenrigsk
fart, og for at kunne aflægge skibsførereksamen have
gjort sjømandstjeneste i mindst 42 maaneder og have
bestaaet styrmandseksamen. For at kunne aflægge den
høiere skibsførereksamen, som er frivillig, maa aspiranten
have bestaaet skibsførereksamen. Med hensyn til retten
til at føre fartøi og blive styrmand henvises til lov af
7 april 1906 om adgang til at føre fartøi og blive
styrmand samt om navigationseksamener m. v.
Sjømerker, se Merkevæsen.
Sjønaal, se Naalefisk (lophobranchii).
Sjøormen. Fra de ældste tider har sagn og myter
indeholdt fortællinger om uhyre store slanger eller
orm-lignende dyr, og i historisk tid har der altid blandt
forskjellige folk hersket forestillinger om, at der snart
i ferskvand, snart i havet forekom et stort sjøuhyre
eller orm, som sporadisk kom tilsyne. Saadanne s. blev
beskrevet af Olaus Magnus i 16 aarh. og af Pontoppidan
og Hans Egede i 18 aarh. Det sandsynlige er, at disse
dyr, afklædt en del fantastiske attributer, har været
havdyr, som hørte til alm. forekommende og kjendte
grupper, men som har været af usedvanlige dimensioner
eller sjelden forekommende i de trakter, hvor de saaes.
W. I. Hazle har saaledes forsøgt at bevise, at Egedes s.
virkelig har været en kjæmpemæssig blæksprut, og Collett
har forsøgt at forklare de norske s.s optræden i
hundedagene ved at antage, at det ofte er den nu sjeldne
brugde, som i virkeligheden er blevet antaget for s.
Talrige andre forfattere har forsøgt at henføre de
iagttagne s. til kjendte dyr og grupper; men i mange
tilfælde har de dyr eller fænomener, som har været seet
af præsumptivt kompetente og uhildede iagttagere, ikke
kunnet forstaaes at have nogen lighed med andre
nulevende dyr, idet deres størrelse paastaaes at have været
valance—valg
uhyre og deres form afvigende fra alt nulevende. Den
forestilling har derfor holdt sig og holder sig
fremdeles i visse kredse, at enkelte af forverdenens store
saurier endnu forekommer meget sparsomt i
verdenshavene og kun en sjelden gang viser sig. [Litt.: S. har
været omhandlet i talrige verker, hvoraf det mest
omfattende er A. G. Oudeman, «The great sea serpent> (1893).]
Sjøorre, se Dykandslegten.
Sjøpas maa under visse tilfælde (befrygtet eller
udbrudt sjøkrig) ethvert norsk skib have for at kunne blive
udklareret fra norsk toldsted til udlandet. Regler for
benyttelse af s. findes i plakat af 25 mai 1859 samt i
en række andre love, kgl. resolutioner og forskrifter.
Sjøpindsvin, kraakeboller (echinoidea), klasse af
pighuder (s. d.). De mest typiske (regulære) s. er
tilnærmelsesvis kugleformede dyr (smlg. planche paa
om-staaende side, fig. A, D, E). Legemet er dækket af
polygonale kalkplader, som er anordnet i ti meridionalt
forløbende dobbeltrækker og i almindelighed tæt
sammen-føiet til en fast kapsel. Pladerne bærer smaa
halvkugle-formede ledknuder med pigge til beskyttelse og som
bevægelsesorganer. De fem dobbeltrækker af plader,
som svarer til dyrets fem hovedradier, kaldes a m b u 1
a-kralrækker, de øvrige kaldes
interambulakral-rækker; i de første er alle plader gjennemboret af
ét eller flere par porer, som sætter sugefødderne i
forbindelse med ampullerne, som ligger i kropshulen mod
kapselens indside (hver fod er som regel forbundet med
sin ampulle ved hjælp af to kanaler). Sugefødderne er
anordnet i fem rækker; de er bevægelsesorganer, fører
næring til munden o. s.v. Denne ligger paa dyrets
underside, midt i det saak. peristomfelt, og er forsynet
med fem skarpt tilspidsede kalktænder, som bevæges ved
hjælp af et sirligt apparat af kalkstave og muskler, den
saak. aristoteleslygte, som rager ind i kropshulen.
Spatangiderne mangler dette tyggeapparat. Gataabningen
ligger paa oversiden, som regel midt paa
periprokt-feltet; de ti dobbeltrækker af plader ender her hver
med en uparret plade. De fem ambulakrale plader
kaldes ocellarplader, da de ofte besidder smaa
pigmentflekker, som har været tydet som øine; de er
gjennemboret af radialkanalernes ender samt af
ambula-kralnerverne, som her smelter sammen med hudens
epitel. De fem interambulakrale plader kaldes
genitalplader, da de som regel er gjennemboret af
kjøns-organernes udførselskanaler. En af genitalpladerne er
som regel tillige madreporplade. Omkring munden
findes i almindelighed fem par interambulakrale gjeller. —
S. er særkjønnet; de voluminøse kjønskjertler ligger ind
mod skallets dorsale halvdel og er som regel tilstede i
et antal af fem (sjeldnere fire eller to). I omkredsen af
munden ligger smaa glasklare, stilkede legemer
(sphæ-ridier), som tydes som sanseorganer. — S. er udbredt i
alle have, fra kysterne ud paa de store dybder. Mange
er dyndædere, andre lever af smaadyr og af planteføde,
atter andre nærer sig af større dyr (krebsdyr, muslinger
o. s. V.). Mange s. kan ved hjælp af sine tænder og
pigge bore hulier i klipperne. De nulevende s. falder i to
ordener: 1. Regulære s., som i bygning svarer til den
ovenfor givne beskrivelse. Ved de europæiske kyster
findes talrige arter af slegterne echinus, sphærechinus og
valance © sengekappe;
omhæng: drapere, behænge rundt.
valbirk - ® Waldahorn
-(ê) maple, sycamore - ® érable m.
valdhorn — ® Waldhorn n
-@ French-horn, bugle - (g cor m
(de chasse).
vale dal; kanal, rende,
valediction @ afskedishilsen),
farvel.
valen — ® erstarrt, erfroren,
klamm, steif - © (be)numbred)
(with cold) — (f) gourd, (en)gourdi).
valence ® f, appelsin.
Valenciennes ® f, slags
kniplinger.
Valentin St. Valentins
Krankheit f, epilepsi,
valerian valériane (î) f,
valeriana, vendelrod.
valerianic © valerian-.
Vaiet ® n, farvel.
vaiet (e) & ® m, kammersener;
(f) ogs. tjener, i alm.; dørlod, (-)bom ;
(snedker)hake.
valetaille ® f, tjenerslæng,
valeter ® krybe; løbe (for en),
valétudinaire ®,
valetudinarian @ sygelig, skranten(de)
(person).
valeur ® f, værd(i), betydning;
valuta; værdipapir; tapperhed;
(mus.) varighed.
valeureux ® tapper,
valfart - ® Wallfahrt f — ©
pilgrimage — ® pèlerinage m.
valfarte - ® wallfahr(i)en - ©
make a pilgrimage — ® aller en
pèlerinage.
valg ~ ® Wahl f — © choice,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
