Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjøløve ... - Ordbøgerne: V - valance ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
743
valgbar—valkemølle
strongijlocentrotus. 2. Irregulære s. (B, C); legemet
affladet, enten svagt (spatangiderne) eller helt til skiveform
(clypeastriderne). Ambulakralrækkerne er som regel
sondret i et dorsalt (periproktalt) og et ventralt
(peri-stomalt) afsnit; kun det sidste bærer lokomotoriske
fødder, som sidder uregelmæssig, medens sugefødderne i
det dorsale parti i almindelighed er omdannet til
tentakler og gjeller, som er anordnet i form af en
fembladet blomst (petaioid anordning, B). Fra midtpunktet
af dette periproktfelt er gattet rykket et kortere eller
længere stykke ud i en af interambulakralrækkerne, endog
helt ud til legemets rand eller over paa ventralsiden.
Efter den alm. bevægelsesmaade kommer gattet til at
vende bagover. Munden har hos clypeastriderne beholdt
sin typiske stilling; hos den anden underorden,
spatangiderne, er den derimod rykket forover og har antaget
form af en tverspalte; den er imidlertid fremdeles
ud-straalingscentrum for de fodbærende, ventrale afsnit af
ambulakralrækkerne, og de tre forreste af disse er derved
blevet forkortet, de to bagre («bivium») forlænget. Den
radiære symmetri er saaledes hos de irregulære s. gaaet
over til en bilateral symmetri. Blandt arter, som findes
ved vore kyster, kan nævnes den tyndskallede sjø mus
(echinocardium), som er hjerteformet og dækket af
graa-grønne, børstelignende, bagudrettede pigge. Den lever
nedgravet i mudder paa bunden i en hule, som
gjennem et tilførende og et fraførende rør staar i forbindelse
med vandet ovenfor. (Se planche næste side, fig. A—E.)
Sjøpunge (ascidier, ascidiæformes, tetyodea), orden
;af sækdyr (s. d.). Alle s., med undtagelse af de frit i
vandet flotterende pyrosomer, er ubevægelig fæstet
til underlaget og har
svarende hertil en sterkt
udviklet cellulosekappe,
som giver dem et plumpt
og uformeligt udseende.
Kappen er
gjennemboret af to aabninger.
Sjøpunge
744
dona intestinalis. A seet fra venstre side, hvor cellulosevæggen og
hudmuskelsækken er fjernet. B seet fra høire side, hele
cellulosekappen fjernet, gjelletarmen aabnet fra ingestionsaabningen af. i
inge-stionsaabning; t tentakelkrans; e egestionsaabning; h munding af
hypofysen: g ganglion; cl kloak (peritorakalrum); od egleder; a gat; d
endetarm; m hudmuskelsæk; k gjellesæk; s skillevæg mellem kloak og
kropshule; oe spiserør; st mavesæk; ho testikel; ov ovarium; he hjerte; en
endostyl; c cellulosekappe. C. Stykke af gjellevæggen (sterkt forstørret).
ingestions- eller mund- og egestions- eller kloakaabningen,
som kan aabnes og lukkes ved muskler. Indenfor
kappen er legemet helt omsluttet af en hudmuskelsæk
med longitudinalt og cirkulært anordnede muskeltraade.
Af de indre organer indtager svelgtarmen eller gjelle-
option, selection ; (imellem to ting)
alternaUve; (politisk) election,
return, poll - (f) choix m; (ved
afstemning) élection f; (afstemning)
scrutin m; (enten-eller)
alternative f.
valgbar - (t) wählbar - ©
eligible - (D éligible.
valgbarhed - (î) Wählbarkeit
f - @ eligibility — ® éligibilité f.
valgkreds - (t) Wahlbezirk,
-kreis m — @ ward, elector(al)
district, (parliamentary) borough
- (?) circonscription (f) électorale,
valgsprog — ® Wahlspruch m
- (e) motto - ® devise f.
valgurne - (t) Wahlurne f -
(e) ballot-box — (f) urne (f) du
scrutin.
valiant (g tapper.
Kn netop udsluppen ascidielarve. c ctiorda;
cl cellulosekappe ; n nerverør ; h hjerne ; i
mundbugt (ingestionsaabning) ; d’fordøiende,
d ’ respiratorisk tarm ; p heftepapiller.
tarmen den største del. Dens væg er netformig
gjen-nembrudt af talrige fine gjellespalter, som er anordnet
i længde- og tverrækker og klædt med flimmerepitel.
Den er langs bugsidens midtlinje ophængt i et hulrum,
gjellesækken eller peribranchial-(peritorakal ) sækken,
som omgiver den til alle sider og staar i forbindelse
med egestionsaabningen. Ved flimringen suges der vand
udenfra ind gjennem den af korte tentakler omgivne
ingestionsaabning, gjennem gjellespalterne og ud ad
egestionsaabningen. I gjelletarmen bliver de
smaa-partikler, som aande
-vandet indeholder,
holdt tilbage af det
fra endostylen (se
Sækdyr) afsondrede
slim og kommer
derpaa over i spiserøret,
som begynder ved
grunden af
gjelletarmen. Fra
spiserøret kommer
næringen over i
mavesækken, som i alm.
er forsynet med en
lever, og derfra i
den bugtede tarm,
som ender i peri-
branchialsækken
med en gataabning.
Tarmkanalen (fra
spiserørets begyndelse)
er som regel omgivet
af en kropshule, som
er skilt fra
peribran-chialsækken ved en
t^^nd skillevæg. I
kropshulen ligger det
S-formig krummede hjerte samt kjønsorganerne. Mellem
mund- og kloakaabningen ligger et uparret ganglion,
lige ved dette en forgrenet kjertel, som er blevet
sidestillet med hypofysen hos hvirveldyrene. — Af
ascidi-ernes eg udvikler der sig smaa, livlig bevægelige larver,
som har en betydelig lighed med de fritbevægelige
appendicularier (s. d.). Det merkeligste ved ascidiernes
larver bestaar imidlertid deri, at de viser en paafaldende
overensstemmelse i bygning med lavere hvirveldyrs,
særlig med lancetfiskenes, udviklingssstadier. Dorsalt for
tarmen ligger nervesystemet, som ligesom hos
hvirveldyrene er bygget som et rør; dets forreste afsnit danner
en blæreformet hjerne og indeholder i sin væg et
primitivt øie og et slags høreorgan; derpaa følger et smalere
parti, «den forlængede marv», og endelig rygmarven,
som fortsætter sig ud i den lange svømmehale. Denne
er i sin akse støttet af en rygstreng (chorda dorsalis),
som i bygning ligner hvirveldyrenes chorda, og
fortsætter sig et stykke frem gjennem kroppen mellem
nervesystemet og tarmen. Chorda dannes som hos
hvirveldyrene ved afsnøring fra entodermen, nerverøret
ved indfolding af ektodermen. Ogsaa i andre vigtige
udviklingstræk har ascidielarverne en saa stor lighed
med hvirveldyrene, at man neppe kan betvile, at asci-
valid (g), valide (g (rets)gyldig ;
(f) ogs, kraftig, sund; arbeidsdygtig;
vaabenfør.
validation (?) f, godkjendelse
(af valg osv.).
valider (?), validieren ®
erklære (retslgyldig; (?) ogs.
godkj ende i alm.; (t) ogs. være gyldig.
validité (?) f, validity @ (rets)
gyldighed.
valise @ & (f) f, vadsæk,
valk — (Î) Wulst f - @ roll,
(til damehaar) hair pad — ®
bourrelet, coussinet m.
valke — ® walken ~ (e) full,
mill - (D fouler. •
valkemølle — (t) Walkmühle f
— (e) fulling mill, fullery — ®
moulin (m) à foulon; foulerie f.
Botrijlliis violaceus. Til venstre en liden
koloni, til høire to individgrupper (sterkere forst.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
