Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skalmeie ... - Ordbøgerne: V - vanilje ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
761
Skalmeie—Skandinavisk toldforening
762
vanilje—vanner
A ;
Skallus (cbitoiiidcT, placophora).
A. Chiton, en urmollusk, seet fra rygsiden.
F,. En urmollusk seet ira bugsiden, loden
er Ijernet, saa at nervesystemet bliver synligt,
o mund; a analaabning; nervesystemet er tegnet
med sort. Paa siderne de fjærformige gjeller.
mange s. findes
øine spredt paa
rygsiden (ikke hos
vore arter). S.
findes paa
klipper og stene, inde
i tomme skjæl o.
s. v.j de holder
sig helst paa
mørke steder og
bevæger sig
meget trægt. De
fleste arter lever
paa grundt vand;
der er dog
fundet store former
paa de større dyb.
De hos os
forekommende former bliver neppe
over et par cm.
lange.
Skalmeie kaldtes den mindste bombard og bruges
endnu undertiden af gjætere i syden (smlg. hyrden i
«Tannhäuser»).
Skalp, en del af hovedhuden med paasiddende haar,
der fjernes fra den overvundne fiendes hoved for at tjene
som trofæ. Bedst kjendt er skalpering fra Nordamerikas
indianere, men er ikke indskrænket til dem (den har
saaledes været i brug hos skytherne paa Herodots tid)
og er heller ikke fælles indiansk skik; opr. har den
været begrænset til visse østlige egne i de Forenede
stater, omtrent svarende til irokesernes og muskokiernes
omraade; i Sydamerika er det kun kjendt hos stammer
i Gran Ghaco. Operationen udførtes ved et rundsnit
med en skarp kniv, hvorpaa s. reves af med et raskt
ryk; oftest blev s. taget af den dræbte fiende, men hos
prærieindianerne blev skalperingen ofte udført paa den
endnu levende; den behøver ikke at medføre døden.
Skamândros (nu Mendere), elv i Troas i Lilleasien,
udspringer paa Idabjerget, løb forbi Troja og faldt ud
ved Sigeion.
Skamben, seMennesketsanatomi (bd.V, sp. 685).
Skamfiling, istykkergnidning af seil eller rig. For at
forebygge s., paalægges de udsatte steder s.s-matter,
platting, seildug, læder el. 1. Paa krigsskibe havde man
før særlige s.s-g aster, folk som havde at se efter s.
tilveirs.
Skamlingsbanken, i Veile amt, Nørre Tyrstrup herred,
som indtil 1864 var en del af Sønderjylland, 2 km. fra
Lille Belt, 5 km. fra landgrænsen. 113 m. høi, med en
sjelden vid udsigt. Meget benyttet som mødested for
danske fra begge sider af Kongeaaen. Ved disse store
nationale fester (den første 1843, den mest kjendte 1844),
som stadig fortsættes, er S. blevet kjendt. S. bærer flere
mindesmerker for danskhedens forkjæmpere.
Skandale (græ.), anstød mod gode seder, forargelse;
skandaløs, anstødelig, forargelig.
Skanderbeg, eg. Iskander Bey (Alexander Bey^)
(1403—68), tyrk. hædersnavn for Georg Kastriota,
søn af en albanesisk fyrste Johan Kastriota og en serbisk
prinsesse. Blev som gidsel hos sultan Murad II opdraget
til muhammedaner og udmerkede sig i tyrkisk
krigstjeneste ved glimrende tapperhed. Gjorde oprør 1443,
slog flere tyrkiske hære og hævdede Albaniens
uafhængighed, saa at Muhammed II maatte slutte fred 1461 og
overlade ham landet. Bekjæmpede stadig tyrkerne til
sin død. Sønnen Johan maatte anerkjende sultanen 1479.
Skanderborg, Danmark, kjøbstad i Aarhus amt, ved
S. SØ (9 km.-). To odder gaar ud i sjøen, en fra nord,
en fra syd ; paa den første ligger byen som én lang gade,
paa den anden ligger kirken, en rest af det ellers i 18
aarh. nedbrudte S. slot, hvortil der knytter sig mange
minder lige fra Valdemarstiden. S. var først en landsby,
Skanderup, men fik kjøbstadsret af Fredrik II. S. er
sæde for stiftamtmanden over Aarhus amt. 3403 indb. ;
lidet opland.
Skandere (lat.), oplæse et vers, saaledes at
versfødderne adskilles og de enkelte træder frem.
Skandia, se Scandinavia.
Skandinaven, n.-amer. politisk avis i Chicago,
grundlagt som ugeblad 1866 af John Anderson med Knud
Langeland (s. d.) som redaktør (indtil 1872); han
efterfulgtes af Svein Nilsson (1872—84); Peter Hendrikson
(1884—92), N. A. Grevstad (s. d.) (1892—juli 1911) og
John Benson. En daglig udgave begyndte at udkomme
1871, en søndagsudgave 1889, og 1898 blev ugeudgaven
forandret til halvugentlig med et ugentligt tillæg
«Hus-bibliothek». S. er uafhængig i kirkevæsen, men har
altid været et trofast organ for det republikanske parti.
Skandinaver, eg. beboere af den Skandinaviske halvø
(s. d.), dernæst fællesbetegnelse for norske, svenske, finske
og danske.
Skandinavien, alm. navn paa Norge, Sverige og
Danmark.
Skandinaviske halvø er den geografiske betegnelse
for den halvø, som omfatter Norge og Sverige.
Skandinaviske myntkonvention, se Myntkon-
V e n t i o n.
Skandinaviske selskaber er foreninger, som til
forskjellige tider har bestaaet i de tre skandinaviske
lande, og hvis formaal har været at arbeide for en
nærmere sammenslutning af de tre folk til en politisk
enhed og til samvirken om praktisk-økonomiske, politiske
og ideelle opgaver. De var udslag af den bevægelse, som
oftest kaldes skandinavisme (s.d.). I Kra. stiftedes
31 mai 1864 det S. s., som udgav «Forhandlinger 1864
— 663> (Kra. 1867—69).
Skandinavisk-kaledoniske fjeldkjede benævnes i
geologien en fjeldkjede, som ved slutten af silurtiden ved
voldsomme jordskorpebevægelser blev reist i veiret i den
nordvestre del af det nuværende Europa. Den løb i
sydvest—nordøstlig retning, gjennem det nordlige
Skotland (heraf navnet kaledonisk, af Kaledonia, d. e.
Nord-Skotland) og videre gjennem Skandinaviens høifjeldsstrøg
fra Stavangertrakten og til det vestre af Finmarken.
Endelig findes rester af fjeldkjeden i nord paa
Spitsbergen. Fjeldkjeden var allerede ved devontidens
indtræden nednivelleret, og vi finder paa dens rester ufoldede
devonske sandstene.
Skandinavisk toldforening (el. told forbund),
se Toldforening (el. T o I d f o rb u n d).
vanilje – (t) Vanille f ~ (e)
vanilla ~ (jt) vanille f.
vanillé ® vanilje-,
vanilier (?) m, vaniljetræ.
vanish @ (for)svinde.
vanité (f) f, vanity @ tomhed,
forfængelighed, indbildskhed.
vaniteux (g (m) forfængelig,
vigtig; vigtigper.
vanke — ® (v. om) wandern;
(i et hus) ein Haus häufig
besuchen; (der v.r) es setzt, giebt
-(e) (v. om) stroll, roam, wander,
rove; (i et hus) visit (have the
run of, be a frequent visitor at)
a house ; (der v.r) you may expect
(a drubbing), there will be (a treat)
— ® (v. om) marcher, aller, se
promener; s’acheminer; (i et hus)
visiter (venir, être reçu dans) une
maison ; ^ (der v.r) on a(ura) ; tu
a(ura)s; ^nous avons, aurons; il y
a(ura).
vankelmodig — ®
wankelmütig — (e^ fickle, inconstant —
® inconstant, volage, capricieux.
vankelmodighed - ®
Wankelmut m - (e) fickleness,
inconstancy — (g inconstance, humeur
(f) volage.
vankundig(hed) se uvidende,
uvidenhed.
vanlig se sedvanlig,
vannage (f) m (korn)drøfting ;
sluseverk.
vanne (g f, sluseport, stigbord,
vanné (D udaset, udmattet,
vanneau ® m, vibe.
vanner (g drøfte, kaste (korn).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
