Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skalmeie ... - Ordbøgerne: V - vanilje ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
763
vannerie—vanskelighed
Skandinavî^sme kaldes særlig den i 19 aarh. fra
akademiske kredse fortrinsvis udgaaede bevægelse, hvis
maal var de tre nordiske rigers politiske og kulturelle
enhed. Betegnelsen «skandinavisk» kom første gang til
anvendelse i slutningen af det 18 aarh., men var da rent
litterær og fik sit udtryk i J. S. Sneedorfs udtalelser 1791
i «Den patriotiske tilskuer» om fælles sprog og i Suhms
deklamationer 1774 i de «Tre venner». Først den yngre
Sneedorf kom ind paa det politiske spørsmaal ved 1792
at hævde «vigtigheden af de tre nordiske rigers forening».
Denne ældste s.s litterære forsøg paa at skabe fælles
skandinaviske tidsskrifter var i det hele mislykket, idet
det viste sig vanskelig at skaffe svenske medarbeidere.
Dette gj ælder baade « Nordia», dansk-svensk tidsskrift
udg. af J. K. Høst 1794, og det af det Skandinaviske
litteraturselskab udgivne «Skandinavisk museum» (1798—1803),
fortsat i «Det skandinaviske litteraturselskabs skrifter»
(1805—32). Den eneste fælles-nordiske optræden var et
særligt neutralitetsforbund, som blev sluttet 1794 mellem
Danmark-Norge og Sverige til beskyttelse af handelen.
Alt dette gav dog kun udtryk for, at det gamle had
mellem Danmark og Sverige var ved at tabe sig og give plads
for en mere nabovenlig forstaaelse. Det samme gjælder
tanken om ved de svenske tronfølgervalg 1743 og 1809
—10 at tilveiebringe en skandinavisk rigsenhed. — I
19 aarh. begyndte s. ligeledes rent litterært som en
digternes og videnskabsmændenes s. ; udslag deraf var
Oehlen-schlägers digterkroning i Lund 1829 og det første nordiske
naturforskermøde i Göteborg 1839. Samtidig stiftede Fr.
Barfod tidsskriftet «Brage og Idun» 1839—43) med
bidrag fra alle tre lande. Kort efter fik s. sit største
opsving gjennem de nordiske studentermøder, som opr.
udgik fra mere tilfældige sammenkomster mellem Lunds
og Kbh.s studenter. Kulminationen var de store møder i
Wpsala 1843 og i Kbh. 1845. Studenter-s., baaret frem
af uklare politiske hoveder som Carl Ploug og Orla
Lehmann, bundede delvis i den danske nationalliberale
bevægelse med sterk fremhæven af Slesvigs bevarelse og
betonede kraftig Nordens politiske enhed, hvorfor
regje-ringerne med uvilje saa paa dette forsøg paa at
«omstyrte den bestaaende statsorden». Af Upsala-mødet
udsprang det Skandinaviske selskab i Kbh. under ledelse
af H. N. Clausen; det virkede gjennem møder og foredrag
og fik støtte af borgerskabets bedste kræfter paa grund
af den anledning, det gav til en friere forenings- og
dis-kussionsret. — Under treaarskrigen kom en kraftig
skandinavisk stemning tilorde baade i Norge og Sverige, og
adskillige frivillige ilede Danmark til hjælp, idet mange
følte sig forpligtet gjennem løftet til Lehmann ved
ridehusmødet 1845. Ligeledes støttedes Danmark
diplomatisk af Sverige-Norge, og svenske og norske tropper
overførtes til Fyn 1848 og besatte Nordslesvig under
vaaben-stilstanden 1849—50. Paa denne baggrund fremvoksede
1850-aarenes haab om en virkelig politisk alliance med
Sverige; 30 dec. 1853 udstedtes fælles skandinaviske
neutralitetsregler, og kong Oscar tilbød mars 1857 et
forbund med Danmark til Eideren, ligesom den sterkt
skandinavisksindede Karl XV juli 1863 tilbød Fredrik VII
et forsvarsforbund. At forhaabningerne om en effektiv
alliance med Sverige Norge nødvendig maatte briste,
skyldtes hovedsagelig to momenter: de danske skandinavers
Skandinavi’sme
764
(især Plougs) ensidige opfatning, at s.s formaal i første
række var at beskytte Skandinaviens (d. v. s. Danmarks)
integritet mod syd, og dernæst den totale mangel paa
fælles ydrepolitiske opgaver, idet Danmarks politik
bestemtes af forholdet til syd, Sveriges af forholdet til øst^
hvilke forhold ikke gjensidig kunde interessere den anden
part synderlig. De fleste ansvarlige politikere i Sverige
og Norge holdt sig derfor sterkt tilbage, og krigen 1864
blev en haard skuffelse for alle ivrige skandinaver, da
Danmark maatte staa alene, og den politiske s., som
aldrig havde havt synderlig rod udenfor Danmark, fik
dødsstødet. Vel stiftedes efter krigen foreninger i alle
tre hovedstæder for at virke for enhedstankens
udbredelse, ligesom nye skandinaviske folkemøder afholdtes;
men foreningerne sygnede hurtig hen, deres organ,
«Nor-diskt tidskrift for politik, ekonomi och literatur», udkom
kun 1866—70, og de sidste skandinaviske studentermøder
fandt sted i Kra. 1869 og Upsala 1875. Endelig
skrinlagde den fransk tyske krig for stedse alle danske
for-haabninger om en effektiv politisk s. — Med
studentermødet 1875 ender i og for sig s., d. e. de gammeldags
utopiske drømmerier om et forenet Norden; men
efter-haanden fremvokser der istedet en praktisk ny-s., der
paa mange forskjellige omraader afføder et frugtbart
skandinavisk samarbeide, som, i nogen tid delvis afbrudt paa
grund af begivenhederne 1905, endnu stadig fortsættes
og udvides til nye felter. Hovedsiderne ved nutidens s.
er: 1. ensartet lovgivning, 2. diplomatisk samarbeide paa
internationale konferencer og 3. faglige sammenkomster.
Allerede 1861 gav Danmark og Sverige love om civile
dommes udøvelse i begge lande. 1872 fulgte den
skandinaviske myntkonvention, 1880 og 1892 ensartede
veksel- og sjølove. Ligeledes fremkom fælleslovgivning om
statsborgerret, forfatterret og beskyttelse af varemerker.
1901 indlededes forhandlinger om obligationsret,
resulterende i væsentlig ensartede love om kjøb og bytte
1905—07. Paa svensk opfordring fortsattes
forhandlingerne 1909 og udstraktes ogsaa til familieretten, og
siden da har de skandinaviske obligationsrets- og
fami-lieretskommissioner stadig holdt møder, sidst i Sthm.
sep. 1912; 1914 ventes ensartede lovforslag fremsat i alle
tre lande. Juni 1912 afholdtes en skandinavisk konference
i Kra. om indførelse af ensartet lastelinje for trælast. —
Samarbeidet paa internationale konferencer udføres ved
skandinaviske forhaandskonferencer, hvor fælles
ændringsforslag udarbeides og fælles optræden aftales, saa
at de tre lande ved at virke som en enhed vinder
forøget indflydelse. Saadanne konferencer afholdtes i Kbh.
1909 og 1912 angaaende den internationale sjøret og
1911 om den internationale vekselret, ligesom nordiske
konferencer 1 Kbh. 1911 og Sthm. 1912 har aftalt
ensartet lovgivning til gjerinemførelse af de internationale
sjørets- og vekselrets-overenskomster. Juni 1912 fandt
en lignende konference sted i Kra. til forberedelse af
internationale regler om transport af brandfarlige
ladninger i skibe, og det fjerde nordiske
interparlamentariske delegeretmøde i Kra. sep. s. a. udtalte ønsket om
et lignende samarbeide mellem de tre landes
regjerings-kommissioner til forberedelse af næste
Haager-fredskon-ference. — Paa det økonomiske omraade virker s.
gjennem udstillinger og faglige møder som arbeiderkongresser,
vannerie (?) f,
kurv(mager)-arbeide.
vannette (f) f, foderkurv.
vannier (f) m, kurvmager.
vannure(s) ® ipi), sgner.
vanquish (e) overvinde, beseire;
gjendrive.
vanquisher © overvinder,
vanry (gte) - ® Verruf, übler
Ruf m ~ © ill repute, disrepute,
discredit — (f) mauvaise
réputation f; décri m.
vanrøgt, -stel — ® schleclîte
Pflege, Warte; Verwahrlosung, Ver
nachlässigung f - (e) bad tending,
neglect - ® défaut (m) de soins;
négligence t.
vanrøgte — O verwahrlosen,
vernachlässigen, versäumen — ©
tend ill, neglect — (f) mal soigner;
négliger.
vansire se skjæmme.
vanskabning - ® Missgestalt,
-geburt f — © monster ® êcre
(m) ditïbrme.
vanskabt — ® miss-,
ungestaltet — © deformed, disfigured,
misshapen, monstrous — (D
déformé; difforme.
vanskabthed — ®
Ungestaltetheit, Missgestalt f — © deformity,
monstrosity - ® déformation;
difformité f.
vanskelig — ® schwierig,
schwer - © difficult, hard;
(person) hard to please - ® difBcile,
malaisé; (besværlig) pénible; (kil
den, pinlig) délicat.
vanskelighed - ® Schwierig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
