Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skattum ... - Ordbøgerne: V - varmhjertet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
779
Skedeknæ—Skeie
varsom—vaseux
bladets skede og plade. Den kan variere temmelig
meget i udseende hos de forskjellige arter og er derfor
ofte et godt systematisk kjendemerke.
Skedeknæ (polygonum), siegt af skedeknæfamilien,
urter med spredte, helrandede, fjærnervede blade med
kræmmerhusdannelse og aks eller klaser af smaa hvide
eller rødlige blomster, der
har femtalligt blomsterdække
og otte støvdragere. 150
arter, hvoraf 10 i Norge. Af
disse skal nævnes: den i
vand svømmende
vandskedeknæ (p. amphihium),
den slyngende vinde 1-s. (p.
convolvulus) og de som
ugræs sterkt udbredte
blegblad e t s. f/). lapathifolium),
hønsegræs (p.persicaria),
tun græs (p. aviculare) og
vaspepper (p. hydropiper),
hvilken sidste har en
pepper-agtig brændende smag.
Boghvede hører ogsaa til denne
siegt.
Skedeknæfamilien
(poly-gonacece), tofrøbladede
planter, oftest urter, med spredte
og hele blade, hvis skede
omslutter stængelen
kræm-merhuslignende eller som et rør. Blomsterdækket er
enkelt og tre til seks-bladet; seks til ni støvdragere og
tre frugtblade. Frugten er en fladtrykt eller trekantet
nød. Ga. 700 arter, væsentlig i nordlig tempererede egne.
Af nytteplanter hører hid rabarber og boghvede.
Skedevand, se Salpetersyre.
Skedsmo, herred i Akershus amt, straks nord for
Lillestrøm, 66.08 km.^ med 3675 indb. (1910); 55.60 pr.
km.^ Herredet, der svarer til S. sogn af S. prestegjeld,
er et jordbrugs- og skogdistrikt omkring den nedre del
af Leirelven, straks før den falder i Øieren. Bakket
lænde. Veldyrkede gaarde. Skogaaser paa mellem 100 og
300 m. Af arealet opgives 30.17 km.^ at være aker og eng,
28.12 km.^ skog, 2.08 km.^ ferskvand; resten er udmark
og myr. 3673 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
1901—07 nyopdyrkedes 675 maal. Den vigtigste
næringsvei er jordbrug. I de senere aar adskillig
fabrikvirksomhed, særlig omkring Strømmen jernbanestation. Inden
herredet ialt 10 bedrifter, der beskjæftiger 665 mand
(1909); særlig nævnes Strømmens verksted, Strømmens
trævarefabrik, frørenseri, uldvarefabrik,
kaffetilsætnings-fabrik, garveri, torvstrø fabrik, meieri. S. gjennemkrydses
af veie og jernbaner. S. sparebank, oprettet 1876. Antagen
formue 1910 3 374 900 kr., indtægt 916 255 kr.
Skegaas el. skeheire, se Skestorkslegten.
Skeibrok, Mathias Severin Berntsen (1851 —
96), n. billedhugger, elev af Middelthun i Kra., senere af
Jerichau i Kbh., indtil han 1876 med stipendium reiste
til Paris. Fra hans treaarige Pariser-ophold skriver sig
«Ragnar Lodbrok i Ormegaarden» (Kunstmuseet, Kra.).
Af hans verker maa nævnes flere statuetter med historiske
motiver, saaledes den virkningsfulde «Fredløs» (1886),
780
Mathias Skeibrok : Træt. (Kunstmuseet, Kra.)
færdige
skrøner» (1891) og
«Nye
sandfærdige skrønert
(1894), illustr.
afïh.Kittelsen.
men først og fremst arbeider som «Moderen vaager»
(1879) og «Træt» (1882), begge i Kunstmuseet, Kra., hvor
især i sidstnævnte verk det enkle motiv er givet med
en inderlig følelse, der leder tanken hen paa kunstnere
som Millet og Bastien-Lepage (Thiis i «Norske malere og
billedhuggere»). I
sine senere aar
udførte S. det store
gavlfelt for
universitetet i Kra., et
arbeide, der dog
oversteg hans
evner (anbragt 1894).
Videre maa
nævnes hans
portrætbuster som f. eks.
af Eilert Sundt
(Olaf Ryes plads,
Kra.), Laura
Gundersen (Nationalteatrets foyer) og
Jaabæk. Navnlig
de to førstnævnte
maa siges at være
vellykkede. — S.
har ogsaa optraadt
som forfatter med
de to humørfyldte
samlinger «Sand-
Skeid kaldes hos nordboerne de store stevner med
hestekampe, kapridning o. 1., som holdtes aarlig paa
bestemt tid og sted. S. synes at være ældgamle i Norden ;
de omtales i de norrøne sagaer og holdt sig langt ned
i tiden. I Telemarken ophørte de først i 18 aarh. og i
Sætersdalen først ud i 19 aarh. Det var særlig om høsten
(i slutten af august), naar man tog hestene hjem fra
fjeldet, at s. blev holdt.
Skeidarjökull, en sydlig udløber fra den islandske
bræ Vatnajôài.ull. S. strækker sig ned fra fjeldene og
dækker i det flade lavland et areal af 300 km.^ med 300
—400 m.s mægtighed. Den nederste brærand ligger 61
m. o. h. Vulkaner under Vatnajökull afstedkommer
periodevis store oversvømmelser af vand og is i
landskabet omkring S.
Skeidning, se Opberedning.
Skeie, Jon (1871—), n. retslærd. Var gaardbruger
til sit nittende aar; tog seminareksamen 1892; blev
student 1896, hvorefter han var lærer paa Fredrikshald
indtil 1899. Blev juridisk kandidat 1900 og
advokatfuldmægtig 1900—02, efter stipendiereiser til Berlin
universitetsstipendiat i retsvidenskab 1903 og samtidig
lærer i stats- og folkeret ved den militære høiskole.
Tog 1905 doktorgraden med afhandlingen «Om
ærekrænkelser efter norsk ret> og blev 1906 professor i
retsvidenskab med proces og strafferet som særfag. Siden
1908 ekstraordinær høiesteretsassessor og medlem af
en departemental komité til revision af
civilproces-kommissionens udkast til lov om domstolenes ordning etc.
Har offentliggjort bl. a. «Af den norske
ekspropriations-og statsret» (1907), som væsentlig er en betænkning om
Mjøsreguleringen (s. d.). Den gav foranledningen til et
Würger m — @ butcher-bird —
(D pie grièche (f) grise.
varsom se forsigtig,
omhyggelig.
varte: v. op — (t) aufwarten
— @ wait (upon), attend — ®
servir.
vartpenge — ® Wartegeld n
— @ allowance ; (officers) half-pay
— ® traitement (m) d attente;
(mil.) solde de réforme, demi^
solde ; indemnité f, tarif (m)
d’attente.
varulv - ® Werwolf m — @
were-wolf — (f) loup garou m.
vasal - ® Vasall m - @ & ®
vassal m.
vasard (?) (m) : (fond) v.
mudderbund.
vasarv — ® gewöhnlicher
Quellenprensel m — @ brook lime ;
chickweed — (?) alsine f, mouron
des oiseaux, blanc; cresson (m) de
chien.
vasculaire vascular (e)
(anat.) kar- ; rig paa kar.
vascularity (e) kardannelse;
-rigdom.
vasculiferous (e) karførende,
vasdrag — ® Wasserlauf m —
@ water course, river course,
water-chain — (?) cours (m) d’eau.
vase — (t) Vase f, Krug m —
(e) & ® vase m.
vase @ & ® m, kar, vase,
vase (?) f, søle, dynd, mudder,
vaselin - ® Vaselin(e) n (f)
-(e) & ® vaseline f.
vaser ® regne,
vaseux ® gjørmet, mudret.
Skedeknæ : Hønsegræs
(polygonum persicavia).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
