Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skeikampen ... - Ordbøgerne: V - vasière ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
781
Skeikampen—Ske’ptiker
782
større politisk opgjør mellem Michelsen og venstre og
har været af stor betydning for vor vasdragslovgivning,
<Ærekrænkelser efter norsk ret» (omarbeidet og udvidet,
1910) og et første bind «Afhandlinger» (1911). Har
medvirket ved arbeidet med at overføre de senere aars love
fra rigsmaal til landsmaal.
Skeikampen, bekjendt udsigtspunkt, 1126 m., nær
Gausdal høifjeldssanatorium (s. d.). Til toppen, hvor der
er opført en liden hytte, fører vei fra sanatoriet.
Skeiet. Ved s. i videste betydning forstaaes de inden
dyrerigets forskjellige grupper forekommende dannelser,
som har til opgave at meddele dyret som helhed eller
bestemte dele af det en øget fasthed og stivhed. S.bestaar
enten af celleprodukter eller af cellevæv, som er rige
paa mellemsubstanser (binde- og støttevæv, s. d.). Ved
indleiring af anorganiske salte, særlig kalksalte og
kiselsyre, øges skelettets fasthed. Allerede hos mange
encellede dyr findes der et ofte kompliceret bygget s. (se
S1 i m d y r). Blandt de flercellede dyr viser s. den laveste
organisation hos svampene (s. d.), hvor det bestaar af
horntraade og kalk- eller kiselnaale (spikier), som
gjennemsætter mesodermen. Et mere samlet s. optræder
hos nesledyrene, enten i form af en sammenhængende
cuticula (periderm, se Hydrozoer) eller som et indre
støtteblad mellem ekto- og entodermen eller endelig som
et mere eller mindre fast, for kolonierne fælles indre s.
af horn eller kalk (se Koraldyr), som fornemmelig
udskilles fra fodskivens ektoderm, delvis ogsaa fra
mesodermen. Et høit udviklet s. forekommer hos de fleste
pighuder, hvor s. er knyttet til mesodermen, fornemmelig
læderhuden. Det allerede hos mange nesledyr
forekommende cuticular-s. finder vi igjen i forskjellig udvikling
hos mange orme samt hos bløddyrene, brachiopoderne
og leddyrene (s. d.), hvor s. bestaar af en organisk
substans, chitin (s. d.), hvori der ofte er indleiret betydelige
mængder kalksalte; foruden at beskytte legemet tjener
dette ydre s. tillige i stor udstrækning til fæste for
muskler og understøtter derved lokomotionen. Medens
de omtalte s.-dannelser alle repræsenterer celleprodukter,
finder vi hos visse bløddyr, særlig blækspruter, tillige
den første antydning til et af cellevæv (bruskvæv)
bestaa-ende indre s., som kan lignes med hviiveldyrenes s.
Hos hvirveldyrene bestaar det oprindeligste s. af den
saakaldte rygstreng {chorda dorsalis, s. d. samt
Hvirveldyr), der som en elastisk, uleddet aksestav
gjennemsætter dyret i hele dets længde og har sit leie mellem
det dorsalt beliggende centralnervesystem og den
ventrale tarm. I denne primitive form møder vi
akseskelettet hos lancetfisken og visse sækdyr og sækdyrlarver
(s. d.). Allerede hos lancetfiskene finder vi et af
mesodermen dannet system af bindevævsblade, som udgaar
fra den elastiske chordaskede, strækker sig ind mellem
musklerne og tjener til støtte for de forskjellige indre
organer. Hos alle de høiere, saakaldte kraniote
hvirveldyr slutter der sig til chordaen andre s.-dannelser af
mesodermal oprindelse; disse bestaar hos de lavere former
(rundmundede og bruskfiske) udelukkende af bruskvæv
(s. d.), hos alle høiere former tillige og fornemmelig af
benvæv (s. d.). De kraniote hvirveldyrs akse-s. falder
i hjerneskallen (kraniet), som omslutter hjernen,
vi s c er al-s., som omgiver gjelletarmen hos de lavere
vasîère—vat
kranioter og hos de høiere former sammen med
hjerneskallen udgjør hovedskallen (s.d.), samt hvirvelsøilen
med dens vedhæng, ribbenene. Medens hvirvelsøilen
altid har en leddet (segmenteret) bygning, er
hjerneskallen uleddet; meget taler dog for, at ogsaa den i sin
oprindeligste form har været leddet. Til akse-s. slutter
sig hos de høiere hvirveldyr fra de egte fiske af
lemmernes s. samt et mere eller mindre udviklet hud-s.,
bestaaende af mindre isolerede eller til større plader og
pansere forenede benstykker, som er dannet i
læderhuden (se Fisk, Pan s er f i sk, Krybdyr, Skjæl og
Hud). Dette læderhudens s., som allerede optraadte
meget tidlig i hvirveldyrstammens udviklingshistorie i
form af hudtænder (placoidskjæl, se Fisk), har i
legemets forreste afsnit forenet sig med akse-s. og givet
oprindelse til hovedskallens saakaldte dækknokler
eller belægben (se Hovedskalle). Paa andre steder
af legemet er det traadt i forbindelse med
overhuds-dannelser af emalje eller horn (smig. Tænder, Skjæl
og Skildpadder). Se forøvrigt artiklerne om de enkelte
hvirveldyrgrupper samt Menneskets anatomi.
Skellefte, se Skallefteå.
Skelskør, se Skælskør.
Skelton [skæltdn], John (14607—1529), eng. digter.
Efter en god opdragelse og studier i Oxford og
Cambridge knyttet til det engelske hof som lærer for Henrik
VIII. Senere blev han prest. Hans ry som digter beror
paa nogle overmaade hvasse og morsomme satirer over
politiske og kirkelige forhold, skrevet i eiendommelige
rimede knittelvers. De bedste er «Why come ye not
to courte» og «Golyn Cloute», begge mod geistligheden,
især mod kardinal Wolsey, til hvem han derefter kom
til at staa i spændt forhold. Vel kjendt er endelig hans
tragi-komiske digt «Death af Philip Sparrow», et
sørge-digt over en spurv.
Skelton [skœltdn] (Skelton and Brotton), England,
kystdistrikt i Yorkshire, North Riding, kort søndenfor
Tees-bugten; 13 000 indb. Udskibning af jernmalm. Ved kysten
ligger badestedet Saltburn by the Sea.
Skema (græ.), form, forbillede, mønster, oversigtstavle
inddelt i rubriker; skematisk, forbilledlig, som er i
form af et skema, kortfattet.
Skeninge (Skänninge), Sverige, by i Östergötland, ved
jernbanen fra Motala sydover; 1300 indb. S. er en af
Sveriges ældste stæder, hvor der holdtes herredage og
kirkemøder i 13—14 aarh., dengang med klostre og
klosterskoler (blandt lærerne Petrus de Dacia). Af de
gamle kirker er kun stadskirken tilbage.
Skenografï (græ.), teatermaleri, dekorationsmaleri.
Ske^psis, se Skepticisme.
Skeptici^sme (græ. skepsis, tvil) betegner i filosofiens
historie den retning, der tviler om muligheden af en
gyldig erkjendelse, ikke den tvil, man retter mod
gyldigheden af bestemte overleverede dogmer (som f. eks.
hos Descartes), der vel tager tvilen som udgangspunkt,
men ikke bliver staaende i den. Egentlige skeptikere
er Xenofanes, sofisterne, Pyrrhon og i den nyere tid
Hume. Se Dogmatisme og Kriticisme. [Litt.:
G. N. Starcke, «S. som led i de aandelige bevægelser
siden reformationen» (Kbh. 1890).]
Ske’ptiker, se Sk ep ti c i’sme; ske’ptisk^ tvilende.
vasière (f) f, mudderpol,
vasistas ® m, kikhul.
vask — ® Wäsche f — ©
wash(ing) ; laundry-work — (f)
lavage, blanchissage, nettoyage m ;
(stor ) lesslv(ag)e f (m).
vask (i kjøkkenet) - ®
Gussstein, Ausguss m, Gosse(nstein) f
(m), Wasserstein - (e) sink — (f)
évier m.
vaske — @ waschen — (e) wash
- ® laver; (toi) blanchir, lessiver.
vaskeri - ® Wäscherei,
Waschanstalt f — (ê)
washing-establishment — (D établissement (m) de
blanchissage; blanchisserie f.
vaskekone — ® Wäscherin,
Waschfrau f, -weib n — (ê)
washerwoman, laundress — ®
blanchisseuse f.
vaskevand — (t) Waschwasser
n - (ê) water for washing - ® eau
(f) pour se laver.
vasketøi — (t) Wäsche f - @
washing - ® linge m (à blanchir,
blanchi).
vasque kumme, bassin,
vassal (g & (f) m, lensmand,
vasal.
vassaliage @ vassalité © f,
vasselage m, vasalforhold,
lens-pligt; @ ogs. trældom,
underdanighed.
vasse se vade,
vast (g, vaste ® ud-,
vidtstrakt, uhyre, stor.
vastness (e) uhyre stor
udstrækning.
vat - (g Watte f — @ wadding
— ® ouate f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
