Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skibsfart ... - Ordbøgerne: V - veie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
793
Skib—Skibsfart
797
veie—vein
lagt sig efter at faa sine skibe mere økonomiske i drift
ved mere hensigtsmæssige anordninger i laste- og
losse-greier, mere kulbesparende maskiner, et heldigere
forhold mellem skibenes lasteevne og deres nettotonnage,
hvorefter afgifterne beregnes, o. s. v. Ligeledes har de
havt til følge, at skibsrederne har lagt sig efter
special-skibe for visse bestemte ladninger, f. eks. frugt, malme,kul,
trælast, oljer o. a. masseartikler. S. udvikling har fra de
interesserede nationers side i den nyeste tid været
gjenstand for megen opmerksomhed. Der er anlagt
storartede kanaler, havne, tørdokker og verfter eller de
gamle er udvidet, alle kystlandes fyrvæsen er forbedret,
samtidig som de enkelte lande paa forskjellige maader
har støttet sine egne handelsflaaders udvikling. Frankrige
har saaledes indført direkte statsunderstøttelse enten til
bygning af skibe eller for udført seilads. Systemet er
indført ogsaa i andre lande, Italien, Østerrige, Japan,
Rusland og tildels ogsaa i Sverige, ved at staten giver
billige pengelaan til rederierne. Interessen for s.s
udvikling har ogsaa affødt en række internationale
institutioner, hvis opgave det er at søge dens virksomhed
betrygget, lovgivning om den fremmet, særlig ved
internationale regler. — Comité maritime international, den
Internationale sjøfartskongres og tildels International law
association har regelmæssige møder af medlemmer fra
alle de største lande. I aarenes løb har dampskibene
trængt sig saa i forgrunden i den store internationale s.,
at der nu i Europa saa godt som ikke længere bygges
andre seilskibe end mindre fartøier beregnet paa
indenlandsk eller kortere fart. I Amerika bygges derimod
endnu en del træskibe, væsentlig beregnet paa kystfart.
— Skibsbygning. Verdens handelsflaade bestod 1912
af 23 217 dampskibe paa over 100 tons brutto og 7099
seilskibe paa over 100 tons netto. I nedenstaaende
tabel angives, i hvilke lande disse skibe er bygget:
Land.
1. Storbritannien
og Irland............14 595 1585
2. Tyskland............1896 324
3. Forenede stater 1 671 1 793
4. Norge....................i 970 280
5. Sverige................792 229
6. Holland og Bel- 1 i
gien........................638 I 1751
|Damp
i skibe.
Seil
skibe.
Land.
7. Brit. kolonier. 574 673
8. Japan..................546 —
9. Frankrige .... 458 511
10. Danmark..........301 i 312
11. Østerr.-Ungarn i 228 j 54
12. Italien................I 199 i 498
13. Busland............j 70 ! 423
14. Spanien..............I 27 50
[-Dampskibe.
Seilskibe.-]
{+Damp-
skibe.
Seil-
skibe.+}
Hvert af de ovenfor nævnte landes skibsbygning i 1911.
(Opgave efter Lloyds.)
Land. Seilst ibe , ! Dampskibe.
1 Antal. 1 T 3nnage.| i Antal 1 Tonnage.
1. Storbritannien og Irland..... ri5~T 7992 ! 613 1 663 110
Tyskland..................... 12 ! 7883 I 124 1 250 946
3! Forenede stater.............. ! 16 j 13065 73 ! 126 692
4. Frankrige.................... 20 1 3766 32 1 107 799
Holland og Belglen.......... 7 1 886 46 1 74 635
e! Japan......................... Î _ I _ 1 65 38 812
7. Norge......................... i 1 j 154 ! 74 36 961
8. Østerrig-Ungarn ............. i i — ’ _ 16 389
9. Italien .... ................. 1 4 1 746 1 6 16 061
10. Danmark..................... 4 I 686 1 13 13 020
11. Britiske kolonier............. i i 11 1 1314 1 26 i 10 247
12. Sverige........................ i 1 i 111 8 ! 8 824
13. Andre lande.................. i — I — i 4 4 517
14. Rusland...................... i 5 724 i 2 1 341
Tilsammen 96 i 37327 il 1093 ! 2 368 354
Verdens handelsflaades størrelse i 1912.^
Land. 1 Dam pskibo. Seil; ddbe. Damp- og
seilskibe tils.
Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. lAntal. Tonnage.
Storbritannien og
Irland med ko-
lonier .......... 10014 19202770! 1 1430 671590l 11444 19874360
De forenede stater 2 1836 4107849 1 1606 i 1151638| 3442 5258487
Tyskland......... 1908 4276191Î 1 305 I 3527921 ! 2213 4628983
Norge........... 1 1495 16953211 i 637 1 597275Î i 2132 2292596
Frankrige........ 1 ! 932 i 1638501 1 559 Î 414017! 1491 i 2052518
Italien ........ 1119121 554 2794611 1 1090 1 1398582
Jap. s eilskibe i
Japan............ i 960 1344991 ! ikke medtaget : I 960 1344991
hos ] [.loyds. i
Holland....... (02 1104220 99 256861 701 ! 1129906
Sverige........... ! ! 1006! 866853, 403 1030901 1409 i %9943
Rusland.......... | i 690! 754627 517 1819641 1207 936591
Østerrig-Ungarn . } 1 392’ 902704 3 i 3631 395 : 903067
Spanien ..........| 526 756136 64 15849 590 771985
Danmark......... 548 703520 281 54079| 1 829 757599
Grækenland ..... 346 648667 ; 87 ! 19563 I 433 668230
Brasilien ......... | 370 290887 64 14443 1 434 305330
Belgien .......... | 152 267131 8 4553 ! 160 271684
Argentina........ 228 171631 66 32720 i 294 204351
Tyrkiet .......... i 141 120412 175 60645! 316 i 181057
Chile............. i 98 108834 42 36418Î 140 1 145252
Portugal ......... 1 105 85481 100 266031 1 205 1 112084
Kin. seilskibe |
Kina.............. i i 65. 87242 ikke medtaget I 1 65 87242
hos : Lloyds.
Uruguay ......... 46 58915 14 12098 ! 60 71013
Kuba .......... 60 62236 ! 7 I 1083 1 67 63319
Peru........... 19 253461 38 16916i! 571 42262
Mexico........... j Ï 41 36813 14 3129 ! 55 1 39942
Rumænien....... i 22 ! 285391 i 1 : 2851 ^ 23 i 28824
Siam............. i 12 12936 — _ ; 12 12936
Venezuela........ 8 4232 679 i 13 1 4911
Haiti............. 5 3387 opgave(| i 5 ’ 3387
Sarawak.......... 4 3373I fingen 1 41 3373
Andre lande––- 50 29311 1 20 6561| ! 70 1 35872
Tilsammen ^ !23217 405181771 : 7099 40825001 30316 44600677
1 Opgaverne er hentet fra Lloyds register for 1912—13.
Tonnagen er brutto for dampskibe, netto for seilskibe.
2 Bare fartøier over 100 tons er medtaget. Træskibe, som
beseiler de store amerikanske indsjøer, er ikke medtaget.
3 Skibe paa det Kaspiske hav er ikke medregnet.
Skibsfører ansættes af den bestyrende reder, men
han kan efter loven ansætte sig selv, naar han eier over
halvparten i skibet. S. kan naarsomhelst afsættes, men
naar han eier mere end halvparten, maa rettens hjælp
til. Specificerede regler for s.s ansættelse og afskedigelse
findes i tredje kapitel i sjøfartsloven. S. antager og
afskediger mandskabet og er den ansvarlige for hele
skibet, dets ladning og alt, hvad dertil hører, overfor
saavel de hjemlige som de udenlandske myndigheder, er
pligtig til at aflægge regnskab for rederiet; han kan ikke
stoppes for gjæld, naar skibet er seilklart. S. har tvangsret
og straffemyndighed mod mandskab og skibets øvrige
personale efter visse regler (sjøfartslovens §§ 101, 102,
105 og 108). Regler for, hvem der kan føre fartøi, er
givet i lov om adgang til at føre fartøi samt om
navi-gationseksamen af 7 april 1906. Efter denne skal s. have
en vis fartstid. For større skibe i længere fart maa han
have s.-eksamen. Han kan ogsaa have høiere s.-eksamen,
som dog ikke er obligatorisk. Denne eksamen kan bare
faaes ved sjømandsskolerne i Kra. og Bergen. Naar s.
opfylder lovens fordringer, bliver han paa forlangende
meddelt s.-certifikat eller skipperbrev.
(legemet)) road; (v.lsengde) distance;
(Ikke af v.en) not amiss, no bad
thing — ® chemin m; (større
v.strækning) route; (romersk) voie f.
veie — (î) wiegen; wägen — @
weigh — (D peser; être lourd,
veifarende se reisende,
veil (e) slør; (til)sløre.
Veilchen ® n, viol,
veilede — ® leiten, einem
Leitung geben; unterrichten - (e)
guide, lead, conduct, instruct —
d) guider; conduire; instruire.
veileder — (g Führer m —
@ guide, conductor — ® guide;
mentor m.
veiledning — (î) Anweisung,
(An)Leitungf; Unterricht m;
Richtschnur, Orientierung f - @
guidance, conduct; instruction; (bog)
guide - ® conduite; instruction f;
(ledetraad) guide m.
veille (?) f, vaaging; nattevagt,
la V. kvelden, dagen før. ancre
(f) de v. pligtanker.
veillée ® f, vaaging,
nattevagt; lang (vinter)kveld ; strikke-,
spinde , lekestue.
veiller (|) vaage (over, hos);
sidde oppe (om natten), v. au
grain (tilsjøs) holde utkig; (fig.)
være paa sin post.
veilless @ utilsløret,
veilleur ® m, vægter,
veilleure (f) f, natlampe, -væge.
veillotte ® f, saate.
vein (e), veine ® f, (blod)aare ;
(bot.) nerve; lune; «hjørne»; @
ogs. gjøre aaret, flammet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
