Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skibsfart ... - Ordbøgerne: V - veie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
799
veinard- veirforh old
Skibsførerforening, Norsk, som nu har ca. 1200
medlemmer, er stiftet paa et møde af en del norske
skibsførere i New York 20 aug. 1889. Den har kontor
i Kra. og bestyres af en lønnet sekretær samt en
bestyrelse paa 20 medlemmer og har generalforsamling hvert aar.
Skibsgrav kaldes vikingetidens grave, naar den døde
er begravet i skib eller baad. Denne gravskik, som var
vanlig i Norge og tildels i Sverige, har vistnok sin
oprindelse i troen paa, at den afdøde maatte foretage en
reise over havet i det hinsidige liv. Lignende
forestillinger om en sjøreise efter døden findes hos mange
vilde folkeslag, saaledes i Australien og Amerika. De
bekjendte vikingeskibe Gokstadskibet (s. d.) og
Oseberg-skibet (s. d.) har været saadanne s., og deres udstyr
vidner om, hvilken stor vegt man lagde paa, at den
afdøde var fuldt rustet for sin reise.
Skibshygiene omfatter mandskabets helbred og
sundhedstilstand, kosthold, vandforsyning og boligforhold
ombord, med disse forholds forskjellige krav under
forskjellige fartsforhold. I lov af 18 sep. 1909 § 43 paabydes,
at mandskabslugaren skal have en størrelse af mindst
3.4 m.^ luft, 1.6 m.’^ gulvflade for hver mand; hvis der
er eget spiserum for mandskabet, kan lugaren gjøres
25 pet. mindre end disse tal. Hver mand skal have sin
egen køie af 1.90 X 0.60 m s størrelse. Skibe med 12
mands besætning eller derover skal have eget sygerum.
Ved paamønstring med skib i europæisk fart skal
sjø-manden afgive erklæring om, at han, saavidt han ved, ikke
lider af ondartet smitsom sygdom, derunder indbefattet
smitsom tuberkulose (lovens § 85). Ved mønstring til
udeneuropæisk fart skal dette bekræftes ved lægeattest. —
Ved kgl. resolution af 24 nov. 1905 er fastsat reglement
for vandforsyning og kosthold i handelsmannen for skibe,
som er mere end 14 dage i sjøen. Proviantens kvalitet
og pakning skal ved anskaffelsen kontrolleres af to mænd,
dertil opnævnt blandt skibets mandskab, eller iland af
norsk konsul eller sundhedskommission. Reglementet
fastsætter en vekslende spiseseddel, hvori ferskt kjød,
hermetik og vegetabilsk kost for en stor del har afløst
det tidligere kostreglements salte kjød og flesk (se forøvr.
Beri-beri og S kjør bug). Kgl. resol. af 26 juni 1894
giver forskrifter om skibenes medicinkiste og lægebog
(Uchermann, «Lægebogfor sjømænd», 1906; Kreyberg, «S.»,
1908) og bestemmelser om mandskabsrummenes renhold.
Skibsinspektør. Statskontrollen med skibes
sjø-dygtighed udøves ifølge lov af 9 juni 1903 af bl. a.
skibs-inspektører, hvis gjøremaal hovedsagelig staar i
forbindelse med undersøgelser i anledning af sjøulykker. Der
findes en s. i Kra. for østenfjeldske distrikt, en i
Aren-dal for søndenfjeldske samt en i Bergen for vesten- og
nordenfjeldske distrikt. Instruks for s. er udfærdiget af
sjøfartskontoret.
Skibsjournal, se Journal.
Skibsklassificering, se Veritas, det norske.
Skibslast er benævnelsen for gods eller varer af alle
slags, som er indlastet ombord i et skib for transport.
Skibsmaaling, maaling af et skibs samtlige
indelukkede rum for at bestemme dets kubikindhold eller
drægtighed. Maalingen udføres og maalebrev udstedes
af toldvæsenet. Maalet angives i tons af samme størrelse
som den engelske registerton, der udgjør 100 engelske
Skibsførerforening—Skibsmægler
800
kubikfod. Brutto-drægtigheden (gross-toimage) er det
hele kubikindhold af alle indelukkede rum ombord under
dæk fra forstævn til agterstævn, ligesom rummet i poopen
og brohuset, bakken og anden ombygning paa dækket,
hvis det er indelukket og i brug. Nettotonnagen
fremkommer ved at gjøre visse fradrag fra brutto-tonnagen,
nemlig for de rum^ som ikke er bestemt for ladning eller
passagerer, saaledes for rum til skibets fører og
mandskab, seilkøie, kabelrum etc., for dampskibes
vedkommende ogsaa for maskin-, kjedel- og akselrum. Der er
for tiden (1912) tre forskjellige maalingsmetoder : 1. Den
saakaldte engelske regel, der gjælder næsten overalt og
som ogsaa følges af vort land; 2. Donauregelen, hvorefter
afgifterne betales i Suezkanalen og paa Donau; 3. den
tyske regel, som følges af Sverige og Belgien. (Jfr.
M aaleb r ev.)
Skibsmandskab. Fjerde kapitel i sjøfartsloven af
20 juli 1893 indeholder regler om s.s forhyring,
paa-og afmønstring, forhold ombord og iland, deres
forpligtelser og rettigheder. Styrmanden staar høiest i
rang efter loven og er forpligtet til i skibsførerens forfald
at tage dennes plads indtil videre. I samme forhold
kommer anden styrmanden dernæst. Paa skibe over
en vis størrelse og paa bestemte farvande maa begge
styrmænd have navigationseksamen. Disse fører sammen
med skibsføreren befalingen over alt, som angaar arbeidet
paa dækket, medens maskinisterne fører befalingen
i maskine- og kjedelrum^ dog under skibsførerens
over-høihed. Stuerten med bistand af kokken tillaver
mandskabets mad. Baadsmanden, tømmermanden
og s eil mageren er et slags underofficerer med hver
sine særlige gjøremaal, ofte (paa seilskibe) med fælles
bolig i folkeruffens agterkant, eller midtskibs, medens
det menige mandskab har bolig i ruffen. Matroserne
maa efter en forøvrigt uskreven lov kunne udføre
altslags sjømandsarbeide, letmatroserne ikke fuldt saa
meget, medens der af jungmændene mindst forlanges,
at de skal kunne styre, reve og gjøre fast seil.
Dæks-gutten udfører det underordnede arbeide, renhold paa
dæk og i kahyt, opvask af mandskabets spisestel etc.
Donkeymanden fungerer ofte som tredje- eller
fjerdemaskinist, passer særlig arbeidet med donkeymaskinen,
medens fyrbøderne passer fyringen og kullemperne
skaffer kul fra kulbakserne frem til fyrbøderne.
Maskin-gutten spiller samme rolle i maskinen som dæksgutten
paa dækket. Restauratøren og restaurationens personale,
dyrepassere m. fl. hører ikke til det «egentlige s.», men
er dog underkastet bestemmelserne om overholdelse af
skik og orden ombord og lydighed overfor befalets
kommando, naar skibet er stedt i fare. De kan af
skibsføreren ilægges mulkt.
Skibsmatrikel føres i to eksemplarer, det ene for
hele riget ved handels- og sjøfartsdepartementet, det andet
ved toldstederne for de ved samme eller i tolddistriktet
hjemmehørende skibe. S. skal indeholde de samme
oplysninger som skibsregisteret (s. d.) og i en særskilt
afdeling oplysning om skibe, for hvilke der skal aabnes
foreløbigt folium i skibsregisteret. Se nærmere lov om
registrering af skibe af 4 mai 1901.
Skibsmægler, mellemmand mellem befragter eller
vareafskiber eller -modtager og skibsreder.
veinard ® svineheldig; m,
heldig gris.
veined, veinous, veiny
veineux i|) fuld av aarer, aaret.
vein-stone (e) gangsten.
veiner ® a-^re, marmorere,
veining - ©Wägen n,Wägung f
- @ weighing - (f) pesage m, pesée f.
veinule © f, iiden aare; (bot.)
biribbe.
veir — (t) Wetter n; (aande)
Atem m; (tæft) Witterung f (des
Wildes); (i v et) in die Höhe, empor
— © weather; (aande) breath;
(tæft) scent - (f) temps m ; (aande)
haleine f; (tæft) flair, nez, vent m ;
(i v.et) en haut, en Tair, vers
ie ciel.
veirbidt — wettergebräunt
- @ weather beaten, -bitten
-(f) hàlé.
veire - ® wittern — @ (get)
scent (of), wind — (i) avoh^ le vent
de, éventer, flairer.
veirfast — (t) von widrigem
Winde aufgehalten — (e) wind ,
weather-bound - (f) arrêté, cloué
par le temps, retenu par le vent,
par les vents contraires.
veirfløi, -hane - (£)
Wetterfahne f, -hahn m — (g vane,
weather-cock — ® girouette f.
veirforandring — ® Witte
rungswechsel, -Umschlag m — (e)
weather change, change of, in the
weather — ® changement (m) de
temps.
veirforhold — ®
Witterungsverhältnisse pl — (g atmospheric
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>