Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skjold ... - Ordbøgerne: V - velsignelsesrig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
815
velu-ven
blankskurede botner og tinder. Ved bunden S, kapel og
en del bebyggelse. Gjennem et trangt dalføre mod
sydøst, senere øst, fjeldvei over til de nu nedlagte Sjangli
kobbergruber i Sverige, straks øst for grænsen.
Projekteret jernbane.
Skjonghelleren el. Skjonghulen ligger paa gaarden
Skjong i Giske herred paa sydvestsiden af øen Valderø,
4 km. n.v. for Aalesund. Indgangen til hulen ligger
57 m. o. h., og den er lier 38 m. høi. Indover paa en
strækning af 111 m. snævrer den sig sammen til en
liden aabning, hvorigjennem man kommer ind i en
indre afdeling, omkring 30 m. lang, hvor man til nød
kan gaa opreist. Paa gulvet i den ydre del ligger møg
efter de kreaturer, som fra umindelige tider har søgt
tilflugt i hulen. S. er udhulet af havbrændingen i den
af sprækker gjennemsatte gneis under en tidligere høiere
havstand. Hulen har været beboet i forhistorisk tid; der
er fundet redskaber fra den ældre jernalder og
maaltid-rester: skjæl og dyreben. Sammen med disse forekom
ogsaa menneskeben, saa det kan tænkes, at hulens beboere
har været menneskeædere.
Skjorta, flere steder forekommende navne paa fjelde
med sne i toppen ; særlig nævnes S. i Breim i Gloppen
og den 1710 m. høie S. øst for Eikesdalsvandets nordre
ende i Romsdals amt.
Skjulsjøen, lidet fjeldvand i trægrænsen, straks nord
for Mesnavandene, n.ø. for Lillehammer. Ved
vest-bredden det meget besøgte S. sommerpensionat og en række
private hytter og sætre. Kjørevei fra Lillehammer.
Skjult feil. Som en alm. regel kan man vel opstille,
at en sælger er ansvarlig for saadanne feil ved
salgsgjenstanden, som ikke ved salget kunde opdages gjennem
en efter omstændighederne rimelig undersøgelse, saaledes
at kjøberen enten kan fragaa handelen eller kræve
nedslag i prisen. Paa den anden side kræves, at
undersøgelse sker og derpaa grundet krav (reklamation)
fremsættes uden unødigt ophold.
Skjækerhatten, 1137 m. høit til alle kanter steilt
affaldende fjeld, nær den svenske grænse, s.ø. for
Snaase-vandet, Snaasen herred, Nordre Trondhjems amt.
Skjækra, bielv til Værdalselven, udspringer af
Skjæ-kervandet s.v. for fjeldet Sjæ ker hatt en (s. d.),
flyder i sydvestlig retning og danner, straks før den
falder i Værdalselven, Skjækerfossen.
Skjæl. 1. Betegnelse for muslinger (s. d.). —
2. Squamæ, pladeformige bedækninger af legemet hos
dyr af de forskjelligste grupper. Hos sommerfugle o. a.
insekter samt hos andre hvirvelløse dyr repræsenterer
s. rene cuticulardannelser, bestaaende af chitin.
Hvirveldyrenes s. bestaar dels af benplader, som er dannet i
læderhuden, dels af overhudsdannelser af horn eller
emalje, og lader sig, ligesom mundhulens tænder, føre
tilbage til en fælles grundform, som er repræsenteret
ved halernes placoidskjæl eller hudtænder (se Fisk).
Disse bestaar i sin typiske form af en besalplade, som
ligger i læderhuden og bestaar af egte benvæv, af en fra
dennes midte fremspringende tand eller torn, som
bestaar af tandben (dentin) og ligeledes betegner en
binde-vævsdannelse, samt af en fra overhuden dannet
emalje-kappe, som beklæder tornen. Hos ben fiskene bestaar
s. alene af benplader i læderhuden; krybdyrenes s, der-
Skjönghelleren—Skjælrygge
816
imod er fornemmelig dannet af overhudens sterkt
fortykkede hornlag, medens de til fiskenes s. svarende
benplader i stor udstrækning er rykket i dybden som
belægben (smig. Fisk, Hud, Krybdyr, Skelet).
Skjælbanke kaldes i geologien en ansamling af skaller
eller skalstykker af muslinger og snegle i sand- eller
gruslag. Oprindelig dannet i eller under havets (eller
en indsjøs) niveau kan de ved strandlinjens synkning
komme til at ligge paa tørt land. S. fra tiden efter
istiden er alm. i vort land i alle mulige høider helt op
til over 200 m. o. h. Efter faunaens sammensætning
kan vi ved hjælp af disse banker drage slutninger om
de klimatiske forhold ved de forskjellige trin af
strandlinjens synkning eller stigning.
Skjældyr (manis), en liden meget eiendommelig siegt
inden gumlernes (s. d.) orden. Hele legemet, med
undtagelse af ansigtet samt undersiden af hoved, krop og
hale, er dækket af meget store, sterkt forhornede,
taglagte skjæl, ordnet i længde- og tverrækker, meget
mindende om skjællene i en grankongle; mellem skjællene
findes enkelte haar. Hovedet er langstrakt med ganske
liden mund; tungen er lang, ormformet og kan strækkes
langt ud; den er særlig egnet til fangst af termitter o. 1.
S. mangler ganske tænder, øinene er smaa, ydre øre
yderst lidet eller manglende. Lemmerne er lave, fødderne
med 4—5 lange, sigdformede klør, der paa forfødderne
under gangen indbøies mod haandfladen. Halen lang og
flad paa undersiden. De formaar i forsvarsøiemed at
rulle sig sammen. S. klatrer, om end langsomt, i trærne,
men er forøvrigt jorddyr, der graver dybe og lange gange
i jorden; deres hovednæring er overveiende termitter.
Man kjender syv arter, fordelt over hele det eg. Afrika,
Indien, Syd-Kina og Sundaøerne; de største bliver indtil
150 cm. lange.
Skjælfinnefisk (squamipeimes), en fiskefamilie, hvis
arter oftest er smaa, fra siden sammentrykte fiske,
bedækket med skjæl, som ogsaa overklæder
de uparrede finner i større eller mindre
grad. Hovedet er ofte trukket ud til et
tryne, paa hvis spids den lille mund
sidder. Familien har over et dusin slegter
med mellem et og to hundrede arter, for
det meste pragtfuldt farvede former, som
lever i varme og tropiske have. Enkelte
lever ogsaa i elvemundinger. En meget
interessant repræsentant for familien er
sprøitefisken (toxotes jaculator), som
lever i Indien, Australien og Polynesien.
Den svømmer i overfladen og kaster med
munden vand over de insekter, som den
vil sluge.
Skjælrod (lathræa squamaria), en til
de maskeblomstrede hørende snylteplante,
mat lyserød af farve med kjødagtig,
skjæl-bærende stængel og ensidig blomsterklase.
Kronens underlæbe er hvid. Snylter paa
rødderne af or, hassel eller andre løvtrær,
forekommer hos os kun i det sydlige.
Skjælrygge (polynoider), familie af
marine børsteorme, med forskjellig
formede, tildels skjællignende vedhæng til
Skjii’l.o(}
(làlhrœa
sqiianiai-iaj.
très bien imité, très ressemblant,
parfaitement réussi; imité,
velu (g haaret, lodden,
velum (i) (lat.) seil; (anat.) den
bløde gane. ganeseilet.
vélum ® m, telttag.
velvalgt — (D gut gewählt;
(ord) ogs. passend, angemessen —
@ well-chosen, -selected — (g bien
choisi.
velvet (Q fløielfs-); fløielsblød.
velveteen (ê) manchester,
bom-uldstøi.
velveting (g Høielslu; (stykke)
nøiel; fløielsvarer, -stoffe,
velvety (e) fløielsblød.
velvilje - (t) Wohlwollen n ~
@ benevolence, kindness, good-will
— ® bienveillance, faveur f.
velvillig — ® wohlwollend,
gütig - (e) benevolent, liind,
liindly - ® bienveillant, gra-
veivære - (t) WohKsein,
Wohlergehen) n - (e) well being - (f)
bien être m.
velynder - (t) Gönner m —
@ well wisher, patron - (f)
protecteur; patron; bienfaiteur m.
velærværdig – ® wohl-
ehrwürdig @ reverend — ®
révérend.
vemod — ® Wehmut f —
(e) sadness - (f) mélancolie,
tristesse f.
vemodig — (t) wehmütig —
@ sad, sorrowful, melancholy -
(f) triste.
ven - (t) Freund m - @ friend
-(D ami ; (elsker, samler) amateur m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
