Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skjæltræ ... - Ordbøgerne: V - venaison ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
817
Skjæltræ—Skjøn
818
huden. Den alm. s. (polynoë squamata) er kort og
bred; rygcirrerne paa omtrent hvert andet segment
omdannet til store, runde plader, som dækker ryggen
tagstensagtig. Ingen gjeller. Alm. ved vore kyster. En
anden hos os forekommende art er guid musen (s.d.).
Skjæltræ, se Lepidodendron.
Skjælvere, se Shakers.
Skjær, efter betydningen «noget indskaaret», betegner
de mindste østykker og bruges saaledes om flerheden af
smaaøerne, ofte kun enkeltklipper saavidt ragende op af
havet, udenfor Norges kyst. Tilsammen danner alle
kyst-øerne, store og smaa, skjærgaarden, gard (gjærde) af
skjær. Denne er at opfatte som tilhørende den saakaldte
« strandflade» (s. d.).
Skjærand, d. s. s. hvinand, se Dykandsiegten.
Skjæreslegten (pica), siegt af kraakefugle (s. d.), som
skiller sig fra de egte kraaker ved, at nebbet er svagt
nedadbøiet og har en indskjæring bag spidsen. Vingerne
er afrundede med fjerde og femte svingtjær længst. Siegten
tæller tre arter, som er udbredt over den polararktiske
region, Kina og de vestlige dele af Nordamerika. Vor alm.
skjære, skjor, sjur (p. caudata) er saa velkjendt, at
en beskrivelse
næsten er overflødig.
Oversiden,hovedet,
halsen og brystet
^er sort, en flek
paa bagryggen, de
inderste
vingedæk-fjære og maven
hvid. Halen lang,
med de midterste
penner dobbelt saa
lange som de ytterste og ligesom vingepennerne med
glinsende blaagrønne eller sortgrønne farver. Nebbet og
benene er sorte; længden optil 500 mm., hvoraf ca.
halvparten falder paa halen. Kjønnene lige. Ungerne ligner
de voksne. Skjæren bebor Europa og Nord-Asien samt en
del af Nordamerika og er alm. udbredt over hele Norge.
Den holder sig altid i nærheden af menneskeboliger, hvor
den paa grund af sine vakre farver som regel er velseet
eller fredet tiltrods for, at den røver eg og fugleunger,
hvor leilighed gives. Den bygger af tykke kvister et stort,
overbygget rede med et glissent, men sterkt tag og med
indgang fra siden. Det fores indvendig med rødder, jord
etc. og anbringes oftest i trær. Dens syv til ni eg er
bleggrønne med talrige grønbrune flekker (længde ca. 34,
tykkelse ca. 23 mm.).
Skjæringspunkt (mat.) kaldes et fællespunkt for a. to
kurver, b. en kurve og en flade, c. tre flader, naar disse
i punktet gaar gjennem hverandre. Andre slags
fællespunkter er f. eks. berøringspunkter. I den analytiske
geometri søger man skjæringspunkterne ved at bestemme
fællesløsningerne af de to kurvers o. s. v. ligninger. Regner
man med dobbelte, imaginære og uendelige rødder, bliver
antallet af løsninger lig produktet af de respektive
kurvers og fladers ordener. Dette tal er maksimum af reelle,
distinkte s.
Skjærp, se Bergret.
Skjærpning af hestesko til sikring af fodfæstet i
glat føre foregaar dels ved staalsætning og tilspidsning
venaison—vendekreds
af skoens fastsiddende haker og greb, dels ved indskruing
eller anden fæstning af løse, skarpe haker, hvilken maade
ikke har givet tilfredsstillende resultater, dels endelig
ved anvendelse af staalsøm (s. d.) med stort, skjærpet
hoved: brodder, brodsøm.
Skjærsild (rensende ild) er i den katolske kirke
betegnelse for den i mellemtilstanden mellem døden og
dommedag stedfindende lutring af sjælene. Skriftens
billedlige udsagn om ilden 1 Pet. 1,7; Matt. 3, 11; 1 Kor.
3,11; Mal. 3, 2; Mark. 9, 44. 49 blev i middelalderen
forstaaet bogstavelig, ogTridentinerkoncilet sanktionerede
læren om, at s. renser den afdøde for de timelige straffe,
han havde tilgode. Sjælemesser, som læses for de
afdøde, tænkes at kunne forkorte renselsesprocessen i s.
Skjærsjøelven forbinder Skjær sjøen i Nordmarken
med Maridalsvandet, danner et fald ved Hammeren, der
for tiden (1912) opgives at repræsentere 2750 eff. hk.
Elektricitetsverk for Kra.
Skjærstok er en bjelke paa en luge af træ, jern eller
Staal midt i lugeaabningen, hvilende med sine ender i
lugekarmen. S. kan være langskibs- eller tverskibs.
Skjærtorsdag (af oldn. skira, rense), dagen før
langfredag (s. d.).
Skjævhed. Smaa afvigelser fra den fuldstændige
symmetri mellem legemets to halvdele forekommer meget
ofte og kan ikke regnes for patologisk. Sterkere grad
af s. opstaar paa grund af sygdom særlig hos det unge,
voksende individ, i den yngre barnealder særlig sygdom
i bensystemet, især rachit, ved hvilken benene bliver
myge og let bøier sig og antager abnorm form; i den
ældre barnealder bliver paa grund af svag udvikling af
muskulaturen, særlig i 10—16-aars-alderen hos unge
piger, legemets holdning ofte vanemæssig slap og
usymmetrisk, hvorved belastningen paa de unge voksende
skelet-dele, særlig paa rygsøilens hvirvler, bliver
usymmetrisk og skeletdelenes vekst derved tilsvarende ujevn
(habituel s., se Skoliose).
Skjøde, et dokument, som indeholder overdragelse
af eiendomsret til fast eiendom (eller skib), i modsætning
til kjøbekontrakt o. 1., som blot indeholder overenskomst
om, at saadan ret skal overdrages. S. maa, for at faa
fuld retsvirkning, tinglæses (for skibs-s. registreres i
skibsregisteret, s. d.). Det skrives paa stemplet papir.
Skjoldebrand, Anders Fredrik (1757—1834), sv.
militær og forfatter, oberst 1794, tilhørte oppositionen
og udkastede i 1809 en dristig plan om at redde riget
ved at styrte Gustaf IV Adolf. S. deltog i
fredskongressen i Fredrikshamn og udnævntes 1810 til
overstatholder i Sthm. 1813 blev han generalløitnant og deltog
i kampen ved Bornhöved 7 dec. s. a. 1814 deltog han
i forhandlingerne angaaende konventionen i Moss, blev
1819 greve og 1820 general. 1815—25 var han medlem
af statsraadet. S. optraadte ogsaa som forfatter og
kunstner. Af hans litterære arbeider kan nævnes «Voyage
pittoresque au Cap du Nord» (1801—02) og skuespillet
«Herman von Unna» (1795). Hans interessante memoirer
er udgivet af H. Schück.
Skjøn. Retsligt s. (eller syn) er en af opnævnte mænd
afgiven erklæring om forhold, som de har havt til
særligt opdrag at undersøge. Skjønsmændenes antal er i
almindelighed fire, og de tages som regel inden et for
venaison (f) f, (kjød af større)
vildt, dyrekjød.
vénal (D, venal @ (som er)
tilsalgs; bestikkelig; @ ogs. venøs.
vénalité (Î) f, venality (^ be
stikkelighed; ® ogs. salgbarhed,
venary @ jagt-,
venatica (§ slags grovere
mahogni Ul skibsbygning.
venation @ (hot.) nervernes
ordning i blade.
venatorial @ jagt-, jæger-,
vend © (for)sælge, forhandle;
salg; (grubes) aarlige kuludbytte.
vendable (g sælgelig,
vendange ® f, vinhøst;
(vin)-høsttid.
vendangeoir (f) m, druekurv.
vendanger ® høste (vin, druer) ;
herje, ødelægge.
vendangeur (D m, vinhøster,
vende — ® wenden, kehren,
drehen; (auf die Strasse) gehen,
(nach der Strasse) liegen — ©
turn; (v. sig) ogs. (om vinden)
change, shift, come round; look
(upon, into the street) - (f) tourner ;
retourner (une omelette, un habit) ;
(v. sig) tourner; (om vind) ogs.
changer; (v. ud mod) donner sur
(la rue).
vendee © kjøber.
vendekaabe — (t)
wetterwendischer Mensch, Wetterhahn m
— © turn-coat, time-server — ®
girouette f.
vendekreds — ® Wendekreis
m — © tropic — (î) tropique m.
^ Skjære ^pica caiidata).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
