Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skougaard ... - Ordbøgerne: V - verdensberømt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
847
verdenskundskab—verdeur
ikke paa heldningsvinkelens størrelse, og legemet
ankommer til foden af s. med samme hastighed, som det
vilde have opnaaet ved at falde lodret ned fra samme høide.
Skraaven, 3.60 km.^ stor smaaknauset ø paa
sydsiden af Østvaagø i Lofoten, Vaagan herred. Paa S.
fiskevær med dampskibsanløb, post og telegraf. I 1910
opfiskedes 382 000 stkr. skrei af 1412 fiskere. I 1910
207 mennesker i 43 huse. Flere trandamperier. Paa
en liden holme vest for S. ligger S., anden ordens
kystfyr; hvidt og rødt lys med lysstyrker 400 og 100
normallys og med lysvidder paa IIV2 og 8 kvartmil. Hvidt
træhus; bygget 1856, forandret 1901.
Skraber, se Gravemaskine.
Skral siges vinden at være, naar den blæser fra en
saadan retning, at skibet ikke kan styre kurs. Vinden
skraller (el. skråler), naar den trækker sig forligere.
Skram, Asbjørn Oluf Erik (1847—), d. forfatter.
Et meget sparsomt forfatterskab indledes 1877 med
«Herregaardsbilleder» ; to aar efter fulgte «Gertrude
Gol-bjørnsen», der vakte opmerksomhed ved sit angreb paa
det konventionelle egteskab. Efter mange aars taushed
udsendte han derpaa «Agnes Vittrup» (1897) og «Hellen
Vige> (1898). En skildring fra krigen 1864, hvori S.
deltog, er givet i «Hinsides grænsen» (1899).
Skram, Bertha Amalie Alver (1847-1905), n.
forfatterinde, f. i Bergen, d. i Kbh. Hendes fader var
kjøbmand og sad i stor
virksomhed, men kort
efter hendes konfirmation
rammedes han af en
økonomisk katastrofe, som
opløste hjemmet, og
knapt 18 aar gammel blev
hun gift med skibskaptein
Müller. I mange aar
fulgte hun sin mand paa
lange vidtløftige reiser,
neppe nogen norsk
digter har seet saa meget
af verden som fru S. I
1878 blev hendes
egteskab opløst. Ved denne
tid begynder hun at
offentliggjøre kritiske og
polemiske artikler i
aviserne. I 1882 debuterede
hun som skjønlitterær
forfatterinde med
fortællingen «Madam Høiers leiefolk», et trist
virkelighedsbillede fra en af Kra. forstæder, udført i en knap, sikker
sprogform. 11884 indgik hun nyt egteskab med den danske
forfatter E. Skram, og aaret efter udkom hendes første bog,
den store roman «Constance Ring». Hovedpersonen er en
kvinde, for hvem egteskabet bliver hendes livs ulykke,
og fru S. havde her fundet det ene grundmotiv for sin
digtning: kvinden, som ikke kan elske. Som kunstverk
betragtet var «Constance Ring» svagt; man blev træt af
den monotone hverdagsgraa realisme. Men allerede i
sit følgende arbeide, den klare, helt overbevisende
livsskildring «Sjur Gabriel», mestrer hun naturalismens
teknik. «Sjur Gabriel» er første bind af den stort an-
Skraaven—Skramhugning
848
Amalie Skram.
lagte slegtssaga «Hellemyrsfolkene» (I-^IV, 1887—98). I
dette verk giver fru S. en skildring af en fattig
strile-families daglige liv, saa sikker i tonen, saa dyb og
indtrængende i forstaaelsen, saa inderlig medfølende med
disse af alle skjæbnemagter mishandlede væsener, at den
staar uden sidestykke i norsk litteratur. Hun naar ned
til den vestlandske almuereligiøsitets kilder i den maade,
hvorpaa hun lader disse mennesker se hele sin tilværelse
i lys af en ubrydelig moralsk aarsagssammenhæng: andet
grundmotiv i fru S.s digtning. Hovedfiguren i
slegts-sagaen er en af de ypperst gjennemførte
karakterstudier i samtidens menneskeskildring, en Peer Gynt i
prosa. Med den dybe og rige roman «Afkom» afsluttedes
«Hellemyrsfolkene». Forud for den var gaaet et par
novellesamlinger, «Kjærlighed i syd og nord»,
indeholdende bl. a. det dystre livsbillede «Fru Inès», og
«Forraadt», en mørk og gribende egteskabsroman,
udredet med indtrængende psykologisk skarpsyn. I denne
forbindelse kan nævnes de to kvindeskildringer,
fortællingen «Lucie», et Kristiania-billede, hvis ramme realisme
stemmer en for brystet, samt dramaet «Agnete», hvor
sjælestudiet har den samme ekstatisk medlidenhedsfulde
karakter som hos Dostojevskij. — Sensation vakte fru
S. med romanen «Professor Hieronimus» (1895),
fortsættelse: «Paa St. Jørgen», en nerverystende skildring
fra det kjøbenhavnske kommunehospitals afdeling for
sindssyge. Bogen har selvoplevelsens præg. Fru S. havde
under en nervøs krise ladet sig indlægge paa hospitalet.
S.s sidste bøger, et bind mindre noveller, samt
fortællingen «Julehelg» (1900) er mildere og lysere i tonen,
medens den store ufuldendte roman «Mennesker» er
præget af hele hendes robuste djervhed og dristighed.
— S. oppebar fra 1901 en aarlig understøttelse af den
danske stat. Hun ønskede at betegnes som «dansk
forfatterinde» (se piecen «Landsforrædere»). [Litt.: Carl
Nærup, «Illustreret norsk litteraturhistorie», HI; Antonie
Tiberg, «Amalie Skram som kunstner og menneske»
(1910).]
Skram, Peder (1491—1581), d. admiral, førte 1532
en flaadeafdeling til Norge for at bekjæmpe Kristian Il’s
skibe. 1535 førte han den danske eskadre i den forenede
d.-sv.-preuss. flaade og seirede i Svendborgsund over
lybeckerne. Han forhindrede ethvert forsøg paa at
undsætte Kjøbenhavn og bidrog til at knække hanseaternes
magt. Efter krigen blev S. rigsraad. I syaarskrigen fik
han atter befalingen over flaaden. Han fordrev svenskerne
fra Østersjøen, men nedlagde derefter kommandoen ;
senere forsvarede han Laholm.
Skramhugning kaldes det bergbrydningsarbeide, som
bestaar i, at der ved hjælp af kilhakken hugges indsnit
for at forberede udbrydningen af det stykke berg eller
kul, som skal udtages. Man hugger, hvis det f. eks. er
kul, som skal brydes, et indsnit under kullaget af 0.5
til 1 m.s eller undertiden 1.5 m.s dybde og paa en
længde ofte af 3 til 5 m. Derpaa gjør man to lignende
vertikale indsnit, saa at stykket kun hænger fast opad
og bagud. Undertiden falder derefter hele stykket ned
af sig selv, men hvis dette ikke er tilfælde, saa drives
der ind kiler, til stykket falder. S. er en alm. anvendt
brydningsmetode ved kullag og bruges desuden paa
steder, hvor der er en ertsforekomst i bløde bergarter.
— © worldly-wise — ® versé
dans les affaires du monde;
prudent ; qui connaît le monde.
verdenskundskab — ®
Weltkenntnis f - @ knowledge of the
world — (D connaissance, science,
pratique (f) du monde.
verdenslitteratur - (t) Welt
litteratur f - © universal literature
— ® littérature (f) universelle.
verdensmand — (t) Weltmann
m - © man of the world — ®
homme du monde; mondain m.
verdensomseiling - ®
Weltumsegelung f - ©
circumnavigation - ® tour (m) du monde.
verdensrum(met) — (î)
Weltraum m — © space — (î) espace
m (absolu),
verdenssprog — (t) Welt-
sprache f - © universal language
- ® langue (f) universelle.
verdensstad — ® Weltstadt
f - © world-city, matropolis
-(f) grande capitale f (cosmopoliie).
verdensudstilling — ®
Weltausstellung f—©universal
exhibition - (f) exposition (f) universelle.
Verderb ® m, fordærv,
verderben ® fordærve(s), øde-
læggels), gaa tilgrunde, es mit
einem v. læggr? sig ud med en.
Verderben (t) n, Verderbnis
f (n), fordærvelse, ødelæggelse.
verderblich ® fordærvelig,
ødelæggende.
verderer © forstmester,
verdet ® m, se vert-de-gris.
verdeur ® f, saft (i planter);
syrlighed; raskhed, rørighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
