Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skramstad ... - Ordbøgerne: V - verdeutlichen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
849
Skramstad—Skred
850
Skramstad, Adolf Hedevard (1865—), n. forfatter
og journalist. Debuterede 1890 med samfundsromanen
«Et udskud» og har senere offentliggjort en række
troværdige og fornøielige folkelivsskildringer fra Oplandene:
«Paa bygden», «1 peiskroken», «I solvæggen», «1
kveldingen» o. fl.
Skramstad, Ludvig (1855—), n. landskabsmaler,
har studeret bl. a. i Düsseldorf og München. S. har
utvilsomt et ikke ringe dekorativt talent, men det gjør
sig kun sjelden gjældende i hans masseproduktion.
Nævnes kan vægbilleder paa Fritsøhus (1885). S. har
ogsaa optraadt som humoristisk forfatter.
Skravering (af ital. sgraffiare, ridse) er betegnelsen
for den art skyggelægning i tegning og kobberstik, der
frembringes ved parallele linjer, enten i en enkel række
eller i to rækker
krydsvis. Større og
mindre dybde i
skyggen opnaaes
ved forskjellig
afstand mellem
linjerne, disses
forskjellige tykkelse
o. 8. v. Særlig det
17 og 18 aarh.s
kobberstik viser en
meget regelmæssig
s. — 1 heraldiken
(s.d.) betegnes hver
farve ved egen s. —
I teknisk tegning
gjengives ofte en
snitflade ved s.
Skred kaldes
hurtige og sterke
nedras af en
betydelig mængde
materiale. 1
fjeld-landene er s. en
alm.
naturbegivenhed, og hvad enten
materialet er sten,
jord og grus eller
sne, kan s. være meget betydelige og foraarsager ofte
skade. — Bergs, eller, som de ogsaa kaldes, sten-s.
sker ved, at et større bergflak løsner og falder
nedover fjeldsiden. Bergflaket løsner oftest derved, at der
dannes sprækker, som efterhaanden udvider sig ved
frostsprængning, efter jordskjælv eller paa andre maader.
Men det kan ogsaa hænde, at underlaget er blevet
undergravet ved havets virkning, af rindende vand, is
eller paa lignende maade. Idet bergflaket falder,
op-slaaes det i mange stykker, saa der nede paa fjeldsiden
bliver en strøm af stene, hvoraf enkelte kan være store
som huse, andre ganske smaa. Stenstykkerne har
forskjellig hastighed, idet de, som følger siderne, og de,
som er længst inde, gaar mindre fort end de, som
falder i midten, og de^ som befinder sig længst mod
overfladen. S.-bevægelsen kan saaledes sammenlignes
med bevægelsen af de forskjellige partikler i en vædske.
Berg-s. har som regel i det hele taget en meget stor
Chr. Skredsvig (se art. lueste side’): Kiisaate. Ai" Valdrisvisa«
verdeutlichen—verdorben
hastighed og foraarsager saa sterkt bulder og brag, at
de høres paa lang afstand. Deres størrelse er meget
forskjellig. Man har eksempler paa, at mange millioner
kubikmeter er løsnet ved et enkelt s. Selv et
forholdsvis lidet berg-s. har i almindelighed en meget stor
levende kraft og river med sig bygninger og lignende,
som det møder paa sin vei. Blandt de kjendte største
og mest ødelæggende berg-s. er der flere fra Alperne.
Saaledes s. ved Goldau 2 sep. 1806, hvorved 457
mennesker omkom, og s. ved Eim i kanton Glarus 11 sep.
1881, som kostede 115 mennesker livet. Langs de steile
fjordsider og fjorddale i Norge er berg-s. en temmelig
hyppig begivenhed, omend ingen af vore s. vides at have
forvoldt saa stor skade som de, der er kjendt fra
Alperne. Det største berg-s., som er kjendt fra de sidste
tider i Norge, er
det, som indtraf i
Loen 15 jan. 1905,
hvorved der
omkom 61 mennesker.
— Naar det er løst
materiale, som jord,
sand eller grus, der
raser ud, taler man
om j or d-s. En
egen slags jord-s. er
lerfald (s.d.). —
Af sn e-s. (laviner)
er der forskjellige
slags. Det kan
saaledes, omend
sjel-den,hænde, at gamle
faste sneskavler
løsner og raser udover
fjeldvæggen. Langt
hyppigere er de to
slags sne-s., som
man paa
Vestlandet kalder
kram-s. (kramfonn) og
m j e 1 l-s.(mjellfonn).
Kramskred opstaar,
naar der løsner sne,
som efter varmtøveir er blevet kram. Denne slags sne-s.
gaar helst om vaaren og forsommeren og har som regel
sine faste aarvisse løiper. Tildels i modsætning til mjell-s.
fører kram-s. som regel ikke sterkere snerok eller
lufttryk med sig. Men desto mere tung, larmende og
odelæggende er selve den styrtende masse, som river
med sig jord, sten, skog, huse og alt, som ligger i
dens vei. Mjell-s. gaar om vinteren, naar
temperaturen er forholdsvis lav og sneen tør. De opstaar
derved, at der paa bratte steder kun kan hobes op en
vis mængde tør sne, førend denne raser ned. Mjell-s.
er ofte meget uberegnelige: de tager, som man siger,
vind under sig, springer ud fra fjeldvæggen, selv hvor
denne ikke er meget steil, bæres i skraa retning af
det underliggende luftlag og falder ned med knusende
vegt, undertiden temmelig langt fra fjeldets fod. Mjell-s.
optræder med forbausende størrelse, og i et øieblik kan
hele fjeldsiden i en længde af flere hundrede, ja under-
(Fot. af O.Væring.)
(Kunstmuseet, Kra.)
verdeutlichen ® ^jøre tydelig,
verdeutschen ® fortyske;
oversætte til tysk.
verdichtbar ® fortættelig.
verdichten (Ij fortætte, gjøre
tæt.
verdicken ® gjøre (blive) tyk,
fortykke.
verdict @ & (î) m, (jurys)
kjen-delse, dom.
verdienen® (for)tjene,erhverve.
Verdienst ® m, fortjeneste,
erhverv.
Verdienst (t) n, fortjeneste
(moralsk).
verdienstlich,
verdienstvoll ® fortjenstfuld.
verdier (f) m, grønirisk.
verdigris (g spanskgrønt,
kobberrust.
Verdikt ® n, (de edsvornes)
kj endelse.
Verding ® n, akkord;
bort-akkordering == Verdingung f.
verdingen ® bortakkordere,
leie, fæste bort.
Verdigungsbureau ®
n,fæste-kontor.
verdir ® grønnes, farve, male
grøn.
verditer @ berg-, bremergrønt.
verdlture @ dst matteste
blegtgrønne.
verdolmetschen ® fortolke,
oversætte.
verdonnert ® som lynslagen,
v.er Streich forbistret streg,
verdoppeln ® fordoble,
verdorben ® fordærvet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
