Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skridt ... - Ordbøgerne: V - Verdung ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
853
Vereinbarung—verfahren
Hieronymus, som klandrede de tommehøie bogstaver.)
Med gaasepennens indførelse i 5 aarh. opstod den slanke,
skraatløbende kursiv. Denne udbredte sig vestover,
fortrængte runerne og antog forskjellige navne og
karakterer, som romersk kuriale, longobardisk, vestgotisk,
irsk, angelsaksisk og merovingisk. I 8 aarh. havde skriften
undergaaet store forandringer, idet man var gaaet tilbage
til uncialens runde form, men med bibehold af kursivens
karakteristisk udviklede bogstaver. Denne halvuncial
var det første trin til adskillelsen mellem store og smaa
bogstaver (majuskler og minuskier). – Med skolastiken
i 9 aarh. under Karl den store fremkom Alkuin med en
reformskrift, de saakaldte karolingiske minuskier, hvilke
fik en afgjørende betydning for minusklernes fremtid.
Disse, der i 11 aarh. stod paa sit glanspunkt, tjente
senere i bogtrykkerkunsten som forbillede til den første
antikva (latinsk skrift). Med den gotiske bygningskunst
i 12 aarh. opstod ogsaa gotisk skrift, først ved en
delvis brækning i bogstaverne (som i «Snorres
kongesagaer» og «Flatøbogen»), senere som fuldstændig kantede
minuskier (som i «Aslak Bolts bibel»). Under
humanismens renaissancebevægelse i 14 aarh. søgte man atter
tilbage til de runde minuskier, og der opstod en saakaldt
«profanskrift». — Gutenbergs første trykarbeider var en
tro efterligning af missal- og profanskriften. Af disse to
opstod en bastardskrift (semigotisk), der ikke alene fik
stor udbredelse, men ogsaa under bogtrykkerkunstens
guldalder udviklede sig paa mange maader.
Skjøn-skriverne (modisterne) florerede lige fuldt og fik adskillig
indflydelse paa trykskriften. Ved greven af Nassaus
indfald i Mainz 1462 ødelagdes Gutenbergs trykkeri, og
eleverne spredtes til forskjellige kanter. Skriftkarakteren
delte sig derved i to bestemte retninger. Medens den
semigotiske skrift i Tyskland udviklede sig til den
nationale fraktur (af frangere, brække), optog Gutenbergs
elever i Italien allerede straks de antike bogstavformer
og skabte den schatterede saakaldte antikva. Af denne
opstod der to slags. Den brede, runde m e d i æ v a 1 skyldes
Felice Feliciano, som opstillede en geometrisk
konstruktion af den antike kapitalskrift. En ny bearbeidelse
heraf udkom 1509 i matematikeren Fra Luca Paccialis
«Divina proportione», til hvilken Leonardo da Vinci
leverede tegningerne. Den tredje bearbeidelse fremkom
1525 i Albrecht Dürers «Unterweissung der Messung
mit dem Zirkel und Rechtscheit», hvori den geometriske
konstruktion af mediævalskriften fuldførtes. I
forbindelse hermed benyttedes de runde karolingiske minuskier
fra 11 aarh. Den slanke, ovale antikva, aid i ne, der
stemte overens med det gyldne snits proportioner,
indførtes 1495 af Aldus Manutius; de var udelukkende
versalier og anvendtes kun som titelskrift; i den senere
tid er ogsaa hertil knyttet de karolingiske minuskier. I
1501 indførte han ligeledes kursiven (saakaldte
venediger eller italic), skaaret af Francesco da Bologna efter
Petrarcas haandskrift af Virgil. Senere antikvasnit er
elzevir- og etienne-versalier samt af nyere den slanke,
kraftige franske antikva og den brede engelske, klassiske
antikva, grasset antikva m. fl. Den første fraktur i
Tyskland gik under navn af schwabacher. I
bogtrykkerkunstens første tid havde skriftkarakteren gjerne sit
navn efter det verk, hvori den først forekom ; men hvor-
Skridt—Skriftkarakterer
855
Haandskrifter:
Romersk kapital
skrift (lapidar) . .
Romerske uncialer
(4 aarh.).....
Romersk kursiv
(5 aarh.).....
Halvuncial (8 aarh.)
Minuskier (11 aarh.)
Kantede minuskier
(12 aarh.).....
Missalskrift, gotisk
(15 aarh.).....
Profanskr.(15 aarh.)
CAE^ARDOMITAVC
S^MC^UCOCOJlTl
fx ^f
"^ijcæcæCojjse fe seâui
openfcuf Unde Ångh
dtcws^twge fixduåi
Wonfandamtiø Wtjymt
^ifuc^vvirmcr k^r
Trykskrifter :
psaitergotisk.... autoturâ ör la Saloriöa queööron
Dürer-fraktur ÛOerflgt^fatt OUÏ Døt SlOtØØ
K "icelii ^(^(o^ parßac^ am ^obenfce
Schwabacher ... j’ei ^abel obcv ba^
Fraktur....... ©ê fct gaBcI obcx baß
...... History of modern Painting
Museo Nacional de Pinturas
Quousque tandem abutere, Ca-
HOTEL ZUM FALKEN
I tienne RECUERDOS DE LÖNDRES
Fransk antikva . . QuousQUE tandeui abutefc,
Ca-Engelsk antikva . Quousque tandem abutere,
Ca-Romersk antikva . QuousQUE tandem abutcrc, Ca
Grasset Rcisckart over Nordmøre
Australien MAINZ Manufactur
Egyptienne Tckiiiska Foreningen i Göteborg
Rundskrift..........3taCfe
Vereinbarung ® f,
overenskomst, aftale.
vereinen, vereinigen ®
forene, forbinde; forlige, forsone,
vereinfachen ® simplificere.
Vereinigung ® f, forening,
sammenslutning.
vereinnahmen (t) tage ind;
have i indtægt.
vereinsamen (t) isolere,
vereinsamt ogs. ensom, forladt.
Vereinsamung ® f, isolering,
ensomhed.
vereinzeln ® isolere, udskille,
vereinzelt ogs. enkelt(vis) ; ganske
sjelden.
vereisen ® blive til is, fryse til.
vereiteln ® tilintetgjøre,
forpurre.
vereitern (î) suppurere, bulne,
verekeln ® give (en) afsmag
for.
verenden ® dø; krepere.
verenge(r)n (î) indsnævre,
sich V. blive snævrere.
vererben (t) efterlade; (lade)
gaa i arv (til en).
vererblich ® arvelig.
Vererbung (t) f, nedarvelse;
arvelighed.
veressen (î) spise op. sich v.
forspise sig.
véreux (f) markstukket; (fig.)
fordægtig, raadden.
verewigen ® forevige; gjøre
udødelig, verewigt afdød.
verfahren ® gaa frem, til
verks, bære sig ad; (op)kjøre, trans-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
