Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skridt ... - Ordbøgerne: V - Verdung ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
853
Skridt—Skriftkarakterer
854
sammenhængende bræ, der ofte kan naa ned til ringe
høide over havet. Jøkelfjordbræen i Kvænangen, som
naar helt ned til havets overflade, er en saadan s.
Andre kjendte eksempler paa s. er Suphellebræen i Sogn
og Frostisen i Ofoten. — S. anvendes ogsaa tildels som
almindelig benævnelse paa en gletscher.
Skridt. I s. flytter hesten sine ben i følgende orden :
1. Høire forben, 2. venstre bagben, 3. venstre forben,
4. høire bagben. Kroppens tyngde hviler saaledes
afvekslende paa de diagonale ben og de samsidige ben.
Lateral støtte
Diagonal støtte.
Der høres fire tydelige tramp, idet bagbenene sættes ned
umiddelbart efter de diagonale forben. Hastigheden i
hestens naturlige s. er vel 100 m. i minuttet, m an øver-s.
Hastigheden kan formindskes til dressur-s., hvori til
gjengjæld benene føres høiere, eller forøges til
forsterket s. eller trænings-s., der bruges som
gymnastisk øvelse eller til træning for kapløb (i trav eller
galop). I al træning spiller s. en stor rolle, da det
^Iim C ^iPb < Z0’50c^y c HBbQHFb
QyBb QvFb.
<.. 60-90c m X ô0-90 cyrn. >
Skridt.
paa en effektiv maade sætter hele hestens system i
virksomhed uden at udsætte nogen enkelt del for
overanstrengelse. Overdrives s.s hastighed, fremkommer pas
(s, d.), eller hesten bevæger sig i en mellemting af s. og
trav (tripper). Herved unddrager den sig s.s gymnastiske
virkning.
Skridttæller (veimaaler, passometer,
pedometer, hodometer), instrument til tælling af skridtene
under gang. Mest bruges Paynes s., som i det ydre
ligner et lommeur og bæres i vestelommen i saavidt
mulig vertikal stilling. Den indeholder en pendel, som
holdes i horisontal stilling ved en fjær, og som i enden
bærer et staalsegment. Naar kroppen under gang
bevæger sig op og ned, sættes pendelet i op- og nedgaaende
bevægelse, som bevirker, at et sperrehjul hver gang gaar
en tand frem. Sperrehjulets bevægelse registreres ved
et tælleverk.
Skridulaupen, høi, skarp fjeldryg med betydelige
snebræer (Skridulaupbræen) mellem Grjotlien i
nord og Raudalen i syd, Skjaak herred, Kristians amt,
nær grænsen mod Nordre Bergenhus amt.
Verdung-vereinbaren
Skrift. I sin ældste form bestaar s. af en række
billeder, hvis hensigt er at meddele forestillingen om
visse begivenheder. Hertil hører vore fra broncealderen
stammende helleristninger og den endnu hos enkelte
indianerstammer anvendte billedskrift. Gjennem billeder
lader dog kun et begrænset antal ord sig udtrykke, og
det næste skridt maatte da naturlig blive at opdele
ordene i stavelser og betegne dem af disse, som i lyd
faldt sammen med navne paa konkrete gjenstande, ved
disses billeder. Herved var veien aabnet for en
udvikling, som har affødt de fire store østerlandske billed-s.,
den ægyptiske hieroglyf-s., den babyloniske
kile-s., den endnu lidet udforskede he ti ti ske s., og
den endnu levende kinesiske s. De to førstnævnte
arter opviser adskillige fælles eiendommeligheder: begge
steder kan en del tegn dels staa for hele ord dels for
stavelser og dels endelig som saakaldte «determinativer»,
d. V. s. til betegnelse af den sfære, det foregaaende ord
tilhører; beggesteds er ogsaa en hel del tegn
mangetydige, hvad der selvfølgelig vanskeliggjør forstaaelsen.
Da alle kinesiske ord kun bestaar af én stavelse, er
stavelse-s. her blevet til ord-s.; dette i forbindelse med
den omstændighed, at et utal af ord, som kun skiller
sig fra hverandre gjennem den forskjellige tone (hvoraf
der er flere arter), har hver sit tegn, har gjort antallet
af disse overordentlig stort. — I modsætning til disse
fra billed-s. udgaaede systemer staar det system, som
betegner hver lyd ved sit tegn eller bogstav. Dette
stammer fra fønikerne og er fra dem forplantet
foruden til jøderne bl. a. til grækerne, derfra til romerne
og videre over Europa. Fra det romerske alfabet
stammer ogsaa rune-s. (s. d. .
Skrift (typogr.), se Skri ft karakterer (jfr.
Bog-trvkkerkunst, bd. I, sp. 1144, og Kegel).
Skrifte, se Skriftemaal.
Skriftemaal er i den romersk-katolske kirke en del
af bodens sakramente. Siden 1215 lærer romerkirken,
at ethvert myndigt medlem af kirken mindst én gang
om aaret skal bekjende sine synder for en prest (skri f
te-fa d e r e n). Den skriftende (skriftebarnet) skal
nævne alle dødssynder og saavidt mulig ogsaa
tilgivelige synder. Hvis en dødssynd forsætlig forties, er s.
ugyldigt. Presterne er forpligtet til absolut taushed
med hensyn til, hvad der betroes dem i s.
Reformatorerne afskaffede privat-s. som en tvungen kirkeskik,
men anbefalede det som en frivillig handling enten for
en prest eller kristen lægmand (Den augsburgske
konfession art. XI, XXV, og Apologien IV, 65; VI, 13 f.).
De fleste evangeliske kirker har beholdt et offentligt s.
som en forberedelse til nydelsen af den hellige nadver.
Skriftgrani’t, se Granit (bd. III, sp. 1129).
Skriftkarakterer. Da bogtrykkerkunsten opstod i
15 aarh, var der nok af mønsterværdige forbilleder i de
daværende haandskrifter. Disse haandskrifters
udviklingshistorie begyndte ved skrivekunstens opkomst i 4 aarh.
med en efterligning af den i sten og metal forekommende
romerske kapital- eller lapidarskrift. Men paa
grund af skriveredskabets beskaffenhed (tilspidset
rørplante) ændredes de kvadratiske bogstaver til en
majuskelskrift (store bogstaver, versalier) med afrundede former,
de saakaldte uncialer. (Navnet tilskrives den hellige
Verdung ® m,
bortakkorde-ring, akkord.
verdunkeln (t) fordunkle,
formørke; stille i skyggen.
verdünnen ® fortynde; spæde
op.
verdunsten (t) fordampe,
dunste bort.
verdure @ & (f) f, grønhed,
grønt; (grønt) græs, løv; ® ogs.
grønsager.
verdurier ® m, grønthandler,
verdursten ® forgaa af tørst,
vansmegte. verdurstet nær ved
at forgaa af tørst.
verdüstern (t) blive mørk;
mørkne; formørke.
verdutzen (g forbløffe,
verdutzt ogs. betuttet.
veredeln ® forædle, sich v.
forædles.
verehelichen (t): sich v.
gifte sig.
Verehelichung (t) f,
gifter-maal.
verehren ® ære, høiagte;
tilbede, dyrke, einem etwas v.
forære en noget.
verehrlich ® æret, høiagtet.
verehrung(s)wert(h),
«würdig (t) tilbedelsesværdig.
vereiden, vereidigen (t) tage
i ed, edfæste.
vereidet ® edsvoren.
Verein ® m, forening,
vereinbar (t) forenelig,
vereinbaren (t) forene, rime
sammen 1. sich über etwas v.
aftale, komme overens om noget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
