Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skurestene ... - Ordbøgerne: V - vergne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
869
Skurestene—Skybak
870
vergne—vergütigen
Skurestene kaldes stene, som ved at skures under
en isbræ har faaet mere eller mindre plane flader,
hvor-paa der er indridset striber.
Skuringsstriber, fine striber, som er gravet ind i det
faste berg under en isbræs bevægelse, idet medførte løse
stene under bræen skurer hen over underlaget. Studiet
af s. har stor betydning for geologien, da man af s.s
retning kan bestemme, hvor og i hvilken retning de
tidligere isbræer har bevæget sig. 1 Norge sees s. meget
alm. I det store og hele taget har s. her en saadan
retning, at de peger fra de høieste fjeldegne ned mod
kysterne og følger i alm. dalretningerne. Dog sees paa
enkelte steder undtagelser fra denne regel, og undertiden
vil man finde s., som er krydset over hinanden.
Skurrïl (lat.), plump, naragtig; skurrilitët,
narrestreger, simpel spøg.
Skurv. 1. (Med.). Opr. fælles betegnelse for
hudsygdomme med skorpedannelse (en skurve, d.e. en skorpe).
Bruges nu som fællesbetegnelse for forskj. hudsygdomme,
som fremkaldes af traadformede soppe. (Se Favus og
Ringorm.) — 2. (Bot.). Fællesbenævnelse for forskjellige
plantesygdomme, der ytrer sig omtrent paa samme maade
som sygdommen s., nemlig som et udslæt paa de
angrebne dele. S. kan skyldes snyltesop eller snyltedyr.
Sku tari, Tyrkiet. 1. Scutari, S. d’Albania, slav.
Skadar, tyrk. Sjkodra, vilajet, omfattende Nord-Albanien,
10 800 km.^ med omtr. 300 000 indb., mest albanesere.
Hovedstaden S. nær sydøsthjørnet af S.-sjøen; 35 000
indb. Fiskeri, uldvæveri, handel. Sæde for saavel
græsk-ortodoks som en romersk-katolske biskop. 1 juni
1905 et sterkt jordskjælv her. S., det gamle S ko dra,
var indtil 168 f. Kr. illyrisk hovedstad, blev i det
følgende aarh. romersk. — 2. Yskydar, det gamle
Ghrysopolis, by ved Bosporus, lige overfor
Konstantinopel, ved jernbanen, som fører indover i
Lilleasien til Angora; 82 000 indb. Slot, kloster for de
hylende dervischer. Silke-og uldvæveri. I syd forstaden
Haidar pasha med nye havneanlæg og udgangsstation for
den nævnte jernbane. Merkelige begravelsespladse.
Skutari-sjøen (Skådarsko Jézero), i Øvre-Albaniens
karstfjeld. Balkanhalvøens største indsjø, den nordøstlige
del liggende i Montenegro, den sydøstlige i Tyrkiet,
350 km.^ Fiskerig. Ved den sumpede østbred er S.
grund, ved den steile og klippige Vestbred 44 m. dyb
(ellers ikke over 7 m,). Tilløb Rijeka og Moratsja, afløb
Bojana forbi byen S ku tar i til Adriaterhavet.
Skutilsvein, eg. bordsvend, kaldtes medlemmer af en
høiere rangklasse i den norske hird (s. d.). Navnet
forekommer allerede paa Olav Kyrres tid (1066—93). Ved
Magnus Lagabøters nyordning af hirden fik denne klasse
titel af riddere og herser.
Skuteviken, bydel i Bergen mellem Bergenhus
fæstning og Sandviken (se Bergen).
Skutterudi^t (tesseralkis), et regulært mineral, som
bestaar af arsen og kobolt (Go As g). S. har en tinhvid
farve og er temmelig haard. Forekommer ved
Skutte-rud paa Modum, hvor den blev udvundet sammen
med andre koboltertser, dengang Modum blaafarveverk
var i drift.
Skuø, Færøerne, Sandø syssel, er 9.99 km.^ med 117
indb. S. er en udpræget klippeø, vanskelig tilgjængelig.
StensUvætlcMi
(saxicola oenanthe).
med et usedvanligt rigt fugleliv. I Færøernes historie
spiller S. en vigtig rolle som høvdingen Sigmund
Bre-stessøns boplads. Tomterne af Sigmunds gaard vises
endnu ved bygden. Færøernes første kristne kirke har
staaet paa S.
Skvadronere (t.), prale, skryte ; skvadronør,
pralhans, skryter.
Skvætgang el. skvætbord, en planke eller et bord,
horisontalt liggende paa baadæsingen, tjener til at hindre
skvæt paa luv side og forhøier samtidig læ side under
seilads. (Se Baad.)
Skvætteslegten (saxicola), siegt af trostefugle (s. d.).
De er smaa, livlige, insektædende fugle, som lever
parvis paa aabne eller buskbevoksede steder. Hopper som
trostene. De hækker én gang aarlig og lægger blaaagtige
eg. Hos os tre arter. — Stenskvætten (s. oenanthe).
Oventil askegraa ; panden,
øien-brynene, de øvre haledækfjære
og den inderste del af stjerten
er hvid, vingerne, et baand
gjennem øinene og den ydre
del af stjerten sort, den
forreste del af halsen samt brystet
rustgul. Undersiden forøvrigt
hvid. Længde ca. 150 mm.
Hos hunnen er oversiden
brun-graa, panden gulgraa, vingerne
brune og undersiden med
rustgul anstrygning over det hele. Stenskvætten findes over
den største del af jorden og gaar mod nord til Grønland.
Den er alm. over hele Norge paa aabne, stenede steder.
Redet er temmelig stort, bygges af græsstraa, mose etc.
og fores indvendig med haar eller fjær. Det anbringes
inde i stenrøser eller i huller under stene, rødder etc.
Dens 6—7 eg er lyseblaa (længde ca. 21, tykkelse 16 mm.).
Trækfugl. — Buskskvætten (s. rubeira). Oversiden
rødgraa med sorte flekker, hovedets sider sortagtige med
et par langsgaaende hvide streger, vingerne brunsorte
med en stor aflang hvid flek, struben og brystet
brungule, maven hvid. De midterste halepenner er
sortbrune, de øvrige i den indre halvdel hvide, udad sorte.
Længde ca. 125 mm. Hunnen har urenere farver og
mangler den hvide flek paa vingerne. Vinterdragten er
mere rødgraa. Buskskvætten er udbredt over Europa
og en del af Asien. Den er alm. i Syd-Norge og
paa-træffes tilfældig helt nord til Alten. Dens 4—6 eg er
blaagrønne (længde ca. 19, tykkelse 15 mm-)- Trækfugl.
— Den sortstrubede buskskvæt (s. ruhicola).
Arten er alm. i Syd-Europa op til Mellem-Tyskland og
Frankrige. I Norge kun paatruffet én gang paa Jæderen.
Sky, se Skyer.
Sky, se Jus.
Skybak, Ole (1862—), n. diplomat, student 1881,
cand. jur. 1887. Indtraadte 1892 i konsulattjeneste ved
generalkonsulatet i London, vicekonsul 1893 i Havre,
1894 i Bilbao, atter i Havre 1897, hvor han blev
konstitueret som generalkonsul 1899 og forflyttedes i samme
egenskab 1903 til Kobe. Efter unionens opløsning blev
han 1906 legationssekretær i Washington,
ministerresident og generalkonsul i Havanna 1910 og s. a.
lega-tionsraad i Berlin, hvorfra han 1912 overgik til London.
vergne ® m, (or)etræ.
vergnügen (t) fornøie, glæde,
more, tilfredsstille.
Vergnügen (t) n, Vergnügung
f, fornøielse, glæde, morskab.
vergnüglich (t)fornøielig,
morsom; tilfreds.
vergnügt ® fornøiet, glad;
tilfreds.
vergogne (g f, skam.
vergolden (t) forgylde,
vergönnen (f) forunde, tilstaa.
vergöttern ® gjøre til Gud;
forgude.
vergötzen ® gjøre til (sin)
afgud.
vergraben @ nedgrave,
begrave.
vergräme(l)n sich v.
hentæres af sorg.
vergrauen (t) blive graa;
graane.
vergreifen (t) rive bort;
forfeile. sich V. gribe feil ; forgribe
sig (paa). vergriffen udsolgt,
(bøger) slidt.
vergrübern ® gjøre grov.
sich V. blive grov.
vergrössern (t) forstørre;
forøge; overdrive.
vergrübein (t) tilbringe i
grublerier. sich V. fortabe sig i
grublerier.
vergue (f) f, raa. bout de v.
raanok.
Vergunst (D f, tilladelse.
Vergünstigung (t) f, tilladelse,
begunstigelse.
vergütigen ® godtgjøre,
erstatte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
