Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skyros ... - Ordbøgerne: V - verifiable ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
879
verjus—verkbrudden
ca. 200 m.) og høie, krumme kuglebaner. M as
kin-sky t s (mitraljøser eller kuglesprøiter, revolverkanoner
og automatisk s.) skal i hurtigst mulig tid udslynge flest
mulig projektiler; kaliberet varierer fra 6.5 (ved
mitraljøser) til 37 mm. — Efter dets bestemmelse taler man
om bjerg-, felt-, positions-, beleirings-,
fæstnings- (kyst-) og skibsskyts. Bjergskytset
konstrueres for anvendelse i fjeldterræn. I de fleste lande
anvendes kløvsystem, idet s. kan skilles i flere dele, der
bæres af kløvdyr, gjerne muldyr; kaliberet varierer
mellem 6.5 og 8 cm. Hos os er den gamle 6.5 cm.
bjerg-kanon i 1912 afløst af en hurtigskydende 7.5 cm.
bjergkanon fra Rheinische med største skudvidde 6300 m.
og skudhastighed optil 28 pr. minut; kanonen er ligesom
den gamle indrettet for kjøring med to heste efter
hinanden, idet kjærresystemet er anvendt; om fornødent kan
den deles op, saa den kan bæres op i stilling. Virkningen
er omtrent som ved feltskyts. Feltskyts skal have
tilstrækkelig virkning mod de i felt vanlig forekommende
maal: tropper, materiel og lettere dækninger, samt være
saa letbevægeligt, at det kan følge infanteriet. Er
konstrueret saaledes, at kanonens lavet under kjøring er
prodset paa en forstilling (seks heste); for skydning
prodses der af. Vort hurtigskydende feltskyts har
kaliber 7.5 cm., skudvidde 6000 m., største skudhastighed
16 skud pr. minut. Positionsskytseter et grovere
feltskyts for virkning mod sterkere dækninger samt maal
bag skjulende gjenstande. Vi har 10.5 cm. kanoner og
12 cm. haubitser. Andre lande har kanoner optil 15 cm.
kaliber, derhos feltmortérer. Beleiringsskyts skal
bringe befæstningers s. til taushed og ødelægge
fæst-ningsverkerne ; omfatter derfor saavel kanoner, gjerne
med kaliber 15 og 12 cm., som kasteskyts. (Ved Port
Arthur anvendtes i 1904 28 cm. haubitser.)
Fæstnings-skyts skal tvinge beleireren til at begynde sine arbeider
længst mulig fra fæstningen, ødelægge beleiringsbatterierne
og virke mod stormangreb. Skytssorterne vil bestemmes
ved angrebets art. Paa landfronter anvendes saaledes
gjerne samme slags s. som i beleiringsartilleriet, ofte dog
i panserkupler. Paa sjøfronter (d. e. ud mod sjøen)
anvendes flere slags skytst^^per : 1. grove, panserbrydende
kanoner (24-40 cm.) med projektiler af vegt 200—500 kg.
eller endnu mere og skudvidde lige op til 20 km., for
at virke mod slagskibes sidepanser; 2. grove haubitser
og mortérer (21—28 cm.) for virkning mod panserdæk;
3. middelsstore kanoner (15—21 cm.) mod fartøiernes
upansrede eller lettere pansrede dele, udgjør den største
del af en fæstnings bestykning ; 4. lettere s. (37—65 mm.)
til bestrygning af minefelter, afvisning af
landstignings-forsøg m. V. Som skibsskyts anvendes grove og
middelsstore kanoner samt lettere s. tilsvarende kystskytset ;
det grove skyts (indtil 34 cm ; vore panserskibe har 21 cm.)
anbringes enten to og to eller hver for sig i pansertaarne
paa dækket. Det middelsstore s. anbringes i mindre
taarne, ofte langs skibssiderne, ligesom det mindre s.,
som forøvrigt ogsaa findes i stridsmers, paa
kommandobroer o. s. V. Ombord medføres ogsaa landgangskanoner
i feltlavetter, som trækkes af mandskabet. — Angaaende
benævnelser paa s.s enkelte dele se Kanon. Det mindre
s. er nutildags altid hurtigskydende: Medens s.
af ældre konstruktion ved skudløsningen rekylerede til-
Skytspatron—Skyttergrav
880
bage sammen med affutagen, er denne ved moderne s.
delt i en underaffutage, som er pivoteret eller (ved
mobilt s.) ved hjælp af en kraftig «spade» bider sig fast i
jorden, og en overaffutage, som sammen med
kanonrøret rekylerer i underaffutagen. Denne rekyl
indskrænkes ved hydrauliske bremser til høist ca. 1 m.,
hvorefter kraftige spiralfjære straks driver kanonrøret frem
igjen. For at paaskynde kanonens ladning bliver
projektil og krudtladning ved en metalhylse forenet til
en patron. Ildhastigheden er herigjennem som ved vor
nye bjergkanon drevet op til 28 skud pr. minut. Da
patronen ikke kan have over en vis vegt, vil 12 cm. s.
være det største, som kan kaldes i strengeste forstand
hurtigskydende. Ogsaa det svære moderne
fæstnings-skyts er dog saa fuldkomment, at der kan skydes saa
hurtig som overhovedet ønskelig, optil fire skud pr. min.
Skytspatron, d. s. s. vernehelgen, se Helgener.
Skytte, Johan (Schroederius) (1577—1645), sv.
statsmand. Efter studier i udlandet blev han lærer for
Gustaf Adolf, adlet 1603 og efter sin elevs tronbestigelse
1612 overtog han finansvæsenet og blev 1617 rigsraad,
1622 kansler for Upsala-universitet, 1629 guvernør over
Lifland, Ingermanland og Karelen, 1632 kansler for Dorpat
universitet og 1634 præsident i Göta hofret. 1634
benyttedes han til diplomatiske missioner i England,
Nederlandene og Danmark, ligesom han 1645 deltog i
forhandlingerne i Brömsebro. Et minde om hans
kjærlighed til videnskaben er det af ham oprettede skytteanske
professorat (i statsvidenskab) i Upsala.
Skyttel, et i begge ender tilspidset legeme, hvorved
islættraaden føres frem og tilbage paatvers af
rendings-traadene i en vævning. S. har traadmagasinet opviklet
paa en spindel, hvorfra traaden let kan afvikles og
hvorfra den føres ud gjennem et hul i siden af s. Ved
mindre vævestole er s. af træ med jernbeslag i begge
ender, ved større helt af jern.
Skytten (Sagittarius), sydligt stjernebillede i
Dyrekredsen og saa lavt beliggende, at det kun tildels
kommer op over vor horisont i høstens nattimer. Der hvor
Melkeveien passerer S., findes mange eiendommelige
stjernetaager, af hvilke den trespaltede taage 6^ nord
for T skimtes med blotte øine.
Skyttergrav, en feltbefæstning, bestaaende af en
sammenhængende fordybning, hvorfra jorden er kastet
frem som en vold eller et brystvern paa den mod
fienden vendende side, hvorved erholdes støtte (anlæg) for
skytternes gevær, samtidig som soldaten faar dækning
mod fiendtlig ild. Eftersom s. skal yde dækning for
knælende eller staaende skytter og efter den tid, som
staar til raadighed for udførelsen, afpasses gravens dybde
og brystvernets tykkelse. Ligesom i skansen (s. d.) kan
anordnes traverser og overdækkede rum. Ved
hensigtsmæssig fordeling af de enkelte s. inden en
be-fæstningsgruppe sørges for gjensidig flankering, saa
at døde vinkler undgaaes. Som stormhindere foran
front og flanker lægges forhugninger, pigtraadbelter,
ulve-grave, miner o.s.v. S. søges altid gjort mest mulig lige
omgivelserne for ikke at tiltrække sig opmerksomheden ;
ofte anvendes derfor beklædning af forreste
bryst-vernskraaning med torv, lyng o. 1., ligesom der sættes
op trær og buske paa nogen afstand foran som skjulende
verjus (D m, (saft af) umodne
druer, c’est jus vart et v. det
er hip som hap.
verjuter (Î) tilsætte med sur vin.
verk — ® Werk n; Fabrik f
— ® work; (sætte i v.) set on foot
— d) œuvre; (Daflfaire f (d’un
moment); (maskineri) mécanisme;
(hjulv.) rouage; (urv.) mouvement
m; (fabrik) usine f.
verk (smerter) — ®
Glieder-reissen n, Gicht; Geschwulst f,
Geschwür n, Eiter m - © ache,
aching; (i lemmerne) rheumatisme;
suppuration; pus, gathering — (f)
douleur(s) f (pl), mal; pus m,
suppuration f.
verkalken (?) forkalke(s).
Verkalkung (t) f, forkalkning,
verkannt ® miskjendt.
Verkanntheit ® f,
miskjen-delse.
Verkappen ® tilhylle,
forklæde.
Verkappung (t) f, forklædning.
verkapseln (t): sich v.
indkapsle sig.
Verkapselung (t) f,
indkapsling
Verkauf (^m, (bort)salg, udsalg.
verkaufen ® sælge.
Verkäufer(in) ® m (f),
sæl-ger(ske).
verkäuflich ® tilsalgs, tilfals;
salebar.
Verkaufsgewölbe® n,-halle
f, -laden m, -lokal n, salgslokale.
verkbrudden ©gichtbrüchig
— (e) palsical, palsied - ®
para-lythique.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
