Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skytterlag ... - Ordbøgerne: V - verke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
881
Skytterlag—Skøien
882
masker. S. udføres af den afdeling, som skal besætte
den, dels ved bærbart skansetøi, dels ved stort verktøi
fra afdelingens skansetøivogne.
Skytterlag, se Skyttersagen.
Skytterlinje er den form, hvori infanteriet og afsiddet
kavaleri optræder, naar de er sat ind i kampen eller kan
vente beskydning. Mandskaberne befinder sig paa en linje
ved siden af hverandre med to til tre skridts indbyrdes
afstand. Der kræves ikke nøiagtig retning eller
regelmæssighed i bevægelser, men soldaten vælger selv i rummet
mellem sidemændene plads, anlæg m.v. Udenfor fiendtlig
ild bevæger s. sig i rask marsch. Under ild sker
fremrykningen sprangvis med enkelte dele af s.ad gangen, medens
andre fortsætter ildgivningen, forat ikke fienden
uforstyrret skal kunne beskyde de fremspringende grupper.
Gruppernes størrelse og fremsprangenes længde afpasses
efter virkningen af den fiendtlige ild ; er denne sterk,
springer kun nogle faa mand, i modsat fald optil hele
peletoner. Sprangene bør helst være lange, indtil 80
m., men maa ofte reduceres til bare 8—10 m. Ledelsen
af s. sker hovedsagelig ved vink og ved ordrer, som
sendes fra mand til mand.
Skyttersagen omfatter al den virksomhed inden vort
folk, som ved siden af uddannelsen under
vaabenøvel-serne skal tjene til fremme af praktisk skydefærdighed
inden nationen og derigjennem til dens dygtiggjørelse
for landsforsvaret. Hovedvirksomheden udøves
iskytter-lagene, der alle er indordnet i Norges frivillige
skyttervæsen, hvilket navn siden 1893 anvendes
iste-detfor det tidligere folkevæbningssamlagene (s. d.).
Organisationen, for hvilken der i 1911 er fastsat nye regler,
har i de senere aar skudt rask vekst, saa at den i 1911
omfattede ca. 1600 skytterlag med 55 500 aktive
skyttere (som i aarets løb har skudt mindst 30 skud).
Skytterlagene, som mindst maa have 10 aktive skyttere,
indordnes i varierende antal (fra 7 i Kra., til 91 i Sogn)
i 45 skyttersamlag, hvis grænser fastsættes saaledes,
at de saavidt muligt falder sammen med grænserne for
et af hærens 16 infanteriregimenters distrikter; til hvert
regiment svarer ét til flere samlag; samlagsstyret fordeler
samlagets statsbidrag paa lagene, anordner
skyttermanøvrer i terrænet, arrangerer skytterstevner for samlaget
0. s. V. Skyttervæsenets øverste myndighed bestaar af:
1. Skyttertinget (et à to medlemmer pr. samlag),
der paa et aarligt møde afgjør skyttervæsenets
fælles-anliggender: fordeling af statsbevilgningen,
fastsættelse af skydereglement, klassedeling, medaljeregler m. v.
2. Norges skytterstyre (fem medlemmer, hvoraf et
vælges af kongen, et er skytterkontorets chef og tre
vælges af skyttertinget), der fungerer som organisationens
arbeidsudvalg, anordner landskytterstevner, giver
udtalelser om forelagte skyttersager, udarbeider og lader
trykke aarsberetninger m. v. Til ekspedition af løbende
forretninger, give raad ved oprettelse af skytterlag og
anlæg af baner o. s.v. findes endelig et sky tt erko n tor
i Kra. — Til skyttervæsenets udgifter til administration,
ammunition (loty), instruktørløn, terrænøvelser,
landsstevner m. V. yder staten aarlig et bidrag, som i 1912
bevilgedes med 217 800 kr., hvorhos skyttersagen støttes
derved, at prisen for armégeværer ved leverance fra
Kongsberg vaabenfabrik til skytterlagsmedlemmer i 1912
verke—verklären
er sat til 42 kr. (som regel yder endvidere samlaget et
tilskud af 10 kr. ved rifleindkjøb). Endelig yder staten
bidrag til anlæg af skydebaner. — Skytterlagene er
forpligtet til at give unge mænd over 15 aar, som endnu
ikke har ekserceret, adgang til i to aar at skyde gratis
30 skud under veiledning af en dertil af laget antaget
instruktør (helst militær); for hver saadan
instruktions-skytter, der erholder udleveret ammunition, godtgjøres
skytterlaget af staten kr. 3.30. Endvidere skal
skytterlagene paa visse dage mod en godtgjørelse stille sin
bane til disposition for udskrevne mandskaber for
udførelse af deres pligtskydning (i hvert andet af deres
tjenstefri aar), hvilken skydning første gang skal foregaa
1913 (foreløbig kun forsøgsvis og for aarsklassen 1910).
Under s. indgaar endelig sk ole s ky d n inge n for 13
og 14 aar gamle gutter; den er obligatorisk for alle
høiere skoler, medens skolestyrerne bestemmer om dens
indførelse i folkeskolerne, hvilket hidtil kun er skeet i
ca. 400, hvoraf 30 byskoler; derhos er for kredse, hvor
skoleskydning ikke er indført, ved 150 skytterlag
oprettet «instruktionsklasser» for gutter. Gutterne skyder
første aar 30 skud med salonammunition og andet aar 30
skud med en sterkere ammunition paa 100 og 200 m.s
afstand ; skydningen foregaar med guttekarabiner,
ud-laant af staten. — Angaaende oprettelse af frivillige
afdelinger ved skytterorganisationen i krigstid samt deres
samvirke med hæren blev regler fastsat i 1905. Smaa
skytterafdelinger deltog ogsaa i feltmanøvrene 1907 og 1912.
[Litt.: J. A. Hoff, «Skytternes lommebog» (1912).]
Skyvebro, se Broer.
Skälderviken, liden bugt i det sydligste af Kattegat,
ind i Skåne mellem Kullen og Hallandsås, 24 km. lang,
ved mundingen 16 km. bred. I S. udmunder Ronneån.
Skällefteälv, Sverige, Norrland, udspringer i
rigs-grænsefjeldene nær Piteälvens kildesjøer, gaar ud i Stora
Hornavan- og Storavansjøerne, danner grænse mellem
Norrbottens län og Värterbottens län, danner
Bomans-og Finn-fosserne og munder i Urviksfjärden, en liden
vik af Bottenviken, 400 km. lang. 10 km. ovenfor
udløbet ligger Skallefteå, by (stad) i Västerbottens län;
1400 indb. En af Sveriges yngste stæder (1845), med
Norrlands største kirke. Store dampsage ved elven.
Skælskør, Danmark, kjøbstad i Vest-Sjælland, inderst
ved S. fjord; 2581 indb., vokser smaat. Var i
middelalderen og begyndelsen af nyere tid forholdsvis vigtigere;
har havt kloster, kongsgaard og latinskole og var
tidligere færgested til Fyn.
Skäralid, Sverige, Skåne, en for sin naturskjønhed
bekjendt 7 km. lang dalrevne i Soderåsens granitfjeld,
gjennemstrømmet af Skaraån.
Sköfde, Sverige. 1. By (stad) i Västergötland,
Skara-borgs län, krydspunkt for jernbanerne Laxå—Falköping
og Karlskrona—Skara; 6500 indb. Et urgammelt sted,
opr. kaldt Skedevi. Mekanisk verksted, bryggeri,
orgelfabrik. Vigtig militærby, kaserner, park;
koldtvandskur-anstalt. — 2. Prestegjeld, jernbanestation ved Lödöse—
Lilla Edetbanen, hede (S. hede), øst for Götaälven.
Skøien, jernbanestation ved Drammensbanen, straks
vest for Kra., Aker herred. I nærheden en række større
fabriker (Thunes mekaniske verksted, Skabo
jernbane-vogafabrik. Kra. monier- og cementvarefabrik. Eureka
verke — ® schmerzen; eitern,
schwären — @ ache ; suppurate,
fester - (f) faire mal.
verkefinger - ® geschworener
Finger m - @ swoln finger - (f)
doigt (m) ulcéré.
verkegeln (t) spille bort (ved
keglespil).
Verkehr ® m (sam)færdsel,
trafik; samkvem, forbindelse,
omgang; handel og vandel; drift,
schriftlicher V. brevveksling.
verkehren ® vende om; vende
feil; fordreie; forvandle; færdes;
komme; omgaaes.
verkehrt ® forkjert, bagvendt,
feil(agtig).
Verkehrtschnabel (t) m,
saks-neb.
verkeilen (t) forkile; sælge,
afhænde.
verkennen ® tage feil af,
mis-kjende.
verketten ® sammenkjede,
lænke sammen.
verketzern (t) forkjetre,
verkirchlichen ® iægge under
kirken.
Verkirchlichung ® f,
underkastelse under kirken,
verkitten ® tilkitte.
verklagen ® anklage;
ind-stevne, sagsøge; henjamre.
Verklagung ® f, (an)klage;
søgsmaal.
verklammen ©stivne af kulde,
verklären ® opklare, -lyse;
forklare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
