Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skytterlag ... - Ordbøgerne: V - verke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verklärung—verkörpern
883
Skøitesport—Slaat
884
mekaniske verksted, Norsk elektrisk & Brown ßoveri m.
fl.). Villabebyggelse. I 1910 973 indb.
Skøitesport er dyrket helt tilbage i den forhistoriske
tid, idet man allerede i fund fra den senere stenalder
har skøiternes forløbere, de saakaldte «islægger»,
forfærdiget af kjæve- eller skinnebenet af en hest, okse eller
rensdyr. Da islæggen ikke var egnet til at sparke fra
med, men kun til at glide ret frem paa, blev den kun
benyttet i forbindelse med en ispig. Nordmændenes
hyppige streiftog til fremmede kyster spredte brugen af
islæggen, og arkæologerne har fundet talrige eksemplarer
af den baade i England, Tyskland, Schweiz, ja lige ned
til Østerrige og Italien. S. omtales i sagaerne som en
af de mandigste idrætter. Omring begyndelsen af 15 aarh.
blev benskøiten i Holland forbedret til en skøite
be-staaende af et tyndt jern opbøiet foran og indfattet i en
træsaale med huller for remmene, men de gamle
ben-skøiter benyttedes i England endnu i 16 aarh. og paa
Island helt til begyndelsen af 19 aarh. I begyndelsen
af 19 aarh. opfandt franskmanden Garcin hjul- eller
rulleskøiten, som et surrogat for isskøiten i de lande,
hvor isen var mere ustadig. I 1876 blev den første
kunstige indelukkede isbane aabnet, og eksemplet er
efterfulgt i de større byer i Europa og delvis i Amerika og
Australien. I slutten af 15 aarh. finder man ogsaa, at
billedkunsten henter sine motiver fra s. (f. eks. St. Lydwina
(1380 — 1433), jomfruen fra Schiedam, s.s hellige
skytspatron). Omkr. midten af 19 aarh. blev træsaalen med jern
i afløst af skøiter af jern, først àf skrueskøiterne, senere
af de amerikanske Halifax-skøiter. Efterhvert som s. blev
mere udbredt og populær, udviklede skøitemodellerne
sig, og udviklingen gik væsentlig i to retninger, skikket
for kunstløb og for længdeløb. De førstes glideflade er
krummet og skøiten kun af fodens længde, de sidstes
glideflade er aldeles ret og skøiten betydelig længere end
foden samt meget lettere end kunstløbsskøiten. I begge
disse former har Norge gaaet foran, og endnu er det
læng-deløbsskøiter efter norsk model, der benyttes hele verden
over. Omkring 1860 begyndte enkelte at skrue skøiterne
fast til støvlerne for derved at undgaa ubehagelighederne
ved remmene. S. fik først sin store udbredelse som sport,
efterat den amerikanske skøitekonge Jackson Haynes
kom til Europa omkr. 1860 og gav opvisninger.
Eftersom interessen steg for s., meldte sig ogsaa savnet af
foreninger, der kunde paatage sig ivaretagelsen af de
skøiteinteresseredes tarv. I 1863 indbød Kristiania
turnforening til et skøitekapløb og opfordrede samtidig til
dannelse af en skøiteklub. I feb. 1864 stiftedes Kristiania
skøiteklub, den første her tillands i sit slags, og vandt
stor tilslutning. Omkring 1880-aarene begyndte Norge
først for alvor at hævde sig i s., idet brødrene Axel og
Edvin Paulsen sammen med Carl Werner og Harald
Hagen i udlandet viste sig fuldstændig overlegne
ligeoverfor alt, hvad samtiden kunde præstere af skøiteløb.
I 1892 stiftedes det Internationale skøiteforbund, som nu
omfatter omtrent samtlige europæiske lande samt Canada.
Forbundet afholder hvert aar et Europa- og et
verdensmesterskab baade i kunstløb og hurtigløb, desuden et
mesterskab (i daglig tale kaldt verdensmesterskab) for
damer og par (herre og dame). — De nuværende
verdensrekorder for længdeløb er: 500 m. 44Vio", Oscar Mathisen
(17 jan. 1912 i Kra.); 1500 m. 2’207io", Oscar Mathisen
(30 jan. 1910 i Davos); 5000 m. 8’377io", N. Strunikoff,
Moskva (4 feb. 1911 i Kra.); 10000 m. 17’46Vio", Oscar
Mathisen (18 feb. 1912 i Kra.). — Ishockey, se Hockey.
— I forbindelse med s. maa ogsaa nævnes i s s e i 1 a d s,
som i Norge er lidet udbredt.
Slaad er (i lighed med klumpelem, s. d.) et redskab
til at jevne jordoverfladen og knuse klumper paa den
ompløiede åkerjord. Den bestaar sedvanlig af to
parallelt liggende, et par meter lange træbjelker, som i ca.
V^ m. afstand er forbundet med tverslaaer. Den forreste
bjelke er langs forkanten beslaaet med en jernstang,
den bagerste er paa undersiden ofte besat med korte
tinder. S. er tung at trække, men smuldrer godt
jordoverfladen uden at trykke jorden meget sammen, den
hjælper til at bevare jordens fugtighed og letter i nogen
grad den efterfølgende jordbearbeidning. Er især
nyttig paa stiv og tung jord.
Slaadalen, fjelddal med
kjørbar sætervei mellem
Lesje og Vaage i
Gudbrands-dalen. Paa dalens østside
Slaadalshø.
Slaamaskine, se
Meie-m"a skine.
Slaapetorn (prunus
spi-nosa), busk tilhørende
sten-frugtfamilien; de ældre grene
har vedtorner, de yngre er
dunhaarede, bladene
lancetformede og sagtandede. De
hvide blomster, der oftest
er enlige, sidder tæt sammen
langs grenene. Blaaduggede,
kuglerunde stenfrugter med
sammensnerpende
smag.Vokser paa tørre bakker og berg
og er i Norge alm. udbredt
i de sydlige kystegne.
Slaa sko, et udtryk for, at hesten under bevægelse,
især i trav, slaar baghoven mod forhoven. En
uregelmæssighed, som enten skyldes bygningseiendommeligheder
hos hesten eller træthed.
Slaat (laatt, laat el. leik), den norske dansemelodi.
Efter sin taktkarakter inddeles s. i flere slags, den
menuetlignende gangar el. tangdans, hvoraf atter
hallingen maa betragtes som en varietet, den livlige
springar, hvis mere europæiske form kaldes
pols-dans (østlige og nordlige Norge), samt særformer som
rul I (vossarull) o. fl. S. blev i ældre tid sunget; fra
den tid skriver sig formodentlig mange af de tekster
eller visestumper («slaatterim», «tullar»), som ledsager
s.; at foresynge en s. kaldes at tulle. Først senere
gik s. over paa instrumenter, hvoraf visselig lur og horn
er de ældste; senere kommer mundharpe, langeleik, fele
o. fl., og s. faar da navn efter det instrument, de spilles
paa. Lidt efter lidt er felen blevet det hovedinstrument,
s. fremføres paa, og s. har derved udviklet sig til stor
rigdom og skjønhed. Høiest naar Telemarken, men
ogsaa de tilgrænsende bygdelag Sætersdalen, Hardanger,
Voss, Fjordene, Hallingdal og Valdres staar langt fremme.
Slaapetorn
(primus spinosa).
Verklärung (t) f, forklarelse.
Verklarung ® f, sjøforklaring,
verklatschen ©bagtale,-vaske.
verklauseln,verklausuli(e)-
ren ® indskrænke ved
klausuler.
verkleben, -kleiben (t)
til-klistre. -klæbe.
verkleiden ® forklæde;
beklæde, panele.
verkleinern ® forringe,
formindske, nedsætte; (brøk) forkorte.
verkleistern (t) tilklistre,
overklistre.
verklettern (t) klatre feil,
verklingen (t) hendø,
verklammen ® stivfrossen,
valen.
verknallen ® bortskyde.
verknechten ® trælbinde.
verkneifen ® binde sammei
undertrykke.
verkneipen (t) svire bort.
verknittern ® forkrølie.
verknöchern ® forbene si
forbenes.
verknorpeln ® blive til brus
verknüpfen (t) knytte samme
forbinde.
verkochen ® koge op,
henkoge; koge ind, fordunste,
verkohlen ® rorkulle(s).
verkommen ® forkomme,
reduceres; forsvinde, blive borte;
(ptc.) forkommen.
verkoppeln ® koble sammen,
verkorken ® uiproppe.
verkörpern ® legemliggjøre;
personificere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
