Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slavesjøen ... - Ordbøgerne: V - vermindern ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
899
vermout—verne
kultur og satte mod indflydelsen vestenfra en romantisk
tro paa og paastand om den slaviske race, d. v. s.
nærmest det russiske folks og dets (kommende)
udviklings aandelige, moralske og sociale overlegenhed. Partiet
fik politisk betydning under det polske oprør 1863, da
Katkov vakte den rus. nationalitetsbevidsthed, og viste
sin sterke indflydelse paa den offentlige mening, da
denne tvang Alexander II til krigen mod Tyrkiet 1877,
til befrielse af de sydslaviske brødrefolk. De mest
kjendte slovofile forfattere er brødrene Kirèjevsky,
Ghom-jakov, Aksakov og Samarnè.
Slavönien, se Kro atien-Slavonien.
Sleepers [sltpdz], engelsk betegnelse for
fundamentstykker i kontakt med grunden. Anvendes paa norsk
udelukkende som betegnelse for jernbanesviller. Se
Jernbanebygning og Sviller.
Siegel (sloga, tust) er et gammelt liaandredskab til
treskning af korn. Det bestaar af to dele, en
haand-stok og en slagvol, bevægelig forbundet med rem eller
vidje (en helde). Treskeren holder haandstokken i begge
hænder og udfører svingende bevægelser, hvorved
korn-baandene, som er udlagt paa laavegulvet, tildeles sterke,
regelmæssige slag af slagvolen, og derved piskes kornet
ud. At treske paa denne maade var tidligere
karfolkenes alm. vinterarbeide paa gaarden, et tungt og
ensformigt arbeide. S. er nu for det meste afløst af
treske-maskinen (s. d.).
Slegfred, i gammelt d. lovsprog betegnelse for en
kvinde, som lever sammen med en mand uden at være
gift med ham.
Siegt (genus). 1. I den zoologiske systematik
sammenfatningen af flere nærstaaende arter. — 2. (Bot.). S.
kaldes i plantesystematiken de grupper, hvori en familie
deles. S. bestaar af et antal arter, som har væsentlige
karakterer tilfælles. Eks. juncus og liizula, som begge
er slegter af sivfamilien.
Slegtregister, se Genealogi.
Slegtskab mellem to personer hidrører enten fra, at
den ene nedstammer fra den anden (s. i lige linje, hvor
den, fra hvem den anden nedstammer, kaldes
ascendent, den anden descendent), eller fra begges
ned-stamning fra en tredje person (s. i sidelinje). S.
medfører en række af retsvirkninger, idet det f. eks.
medfører arveret, men paa den anden side i de
nærmeste led er en egteskabshindring. Hvor det
gjælder børn, født udenfor egteskab, er det forøvrigt
væsentlig ligeoverfor moderen og dennes familie, at
virkningerne viser sig. Hvorledes man gjennem adoption
(s. d.) kan hidføre et forhold, som i visse henseender
er at ligestille med s., er hos os omtvistet.
Sleide, se Glider.
Sleipner, Odins ottefodede hest.
Slem, se Whist.
Slemdal. 1. Herred i Bratsberg amt, n.ø, for Skien,
223.86 km.’’ med 872 indb. (1910); 3.4 pr. km.^
Herredet, der svarer til S. prestegjeld og sogn, er et
skog-distrikt paa grænsen mod Buskerud og Jarlsberg og Larviks
amter. Fjeldene naar i Skreihellefjeld i vest 580 m. og
i Blaafjeldet i n.v. 690 m. Gjennem dalen bygdevei
ned til Farrisvandet ; mod vest bygdeveisforbindelse med
Skien. Af arealet opgives 11.18 km."^ at være aker og
Slavonien—Slesvig
900
vermout ® m, vermut(vin).
vermummen ® formumme,
maskere, forklæde.
vermünzen ® mynte.
vermut(h)en ©formode; vente
vermut(h)lich (t) formodentlig,
sandsynlig.
Vermut(h)ung ® f,
formodning, forventning.
vern - (t) Wehr f, Schutz m,
Schutzwehr f - @ defence - ®
défense f.
vernachlässigen (t) forsømme,
vanskjøtte.
vernacular @ fædrelands(k),
fædre- ; modersmaal. v. disease
endemisk, lands-, stedegen
sygdom.
vernacularism (e) egenhed
eng, 109.40 km.^ er skog, 10.95 km."’ er ferskvand;
resten er udmark og snaufjeld. Der opgives at være
450 maal udyrket til dyrkning skikket jord ; 1901—07
nyopdyrkedes der 195 maal. Den vigtigste næringsvei
er jordbrug og skogdrift. Den største del af skogen er
paa udenbygds hænder (Wedel Jarlsberg). Rig elgbestand.
Ved Farrisvandets nordende S. turisthotel. Antagen formue
1910 1 739 845 kr., indtægt 198 410 kr. — 2. Station med
postaabneri i tæt villastrøg ved Holmenkolbanen, Vestre
Aker, straks nord for Kra. 1910 1415 indb. i 177 huse.
Slemholt (sjøudtr.), et tømmer indenfor forstævnen
paa mindre skibe.
Slemmestad, cementfabrik (Kristiania portland
cementfabrik) ved Kristianiafjordens vestbred, Røken herred,
Buskerud amt. Omkring fabriken tæt bebyggelse.
Damp-skibsanløbssted. I 1910 653 indb.
siemning bestaar i, at finfordelte, faste stoffe
omrøres i en indifferent vædske (en saadan, der ikke
opløser eller angriber dem), og at blandingen derefter
lades i ro, hvorved de tungeste korn afsætter sig først,
medens de fine kan holde sig svævende i længere tid.
S. benyttes til sortering af mange stoffe efter
kornstørrelse eller specifik vegt og udføres enten kontinuerlig
(f. eks. ved s. af kaolin og stivelse) ved, at man leder
den opslemmede blanding langsomt gjennem en længere
rende, hvor det grovere afsætter sig i den første del,
det finere i den sidste eller i et særligt klarebassin,
eller periodisk ved, at man lader det grove eller tyngste
afsætte sig ved kort henstand, derpaa afhelder vædsken,
gjentager operationen, lader den afsætte sig paany o. s. v.
Slendrian (vistnok opr. tysk studenterord), daarlig
vanemæssighed, rutine.
Slesvig el. Sønderjylland tilhører saa langt
tilbage, som historien gaar, det danske rige, og grænseelven
mellem S. og Holsten, Eideren, danner ogsaa skillet
mellem Danmark og frankerriget, senere det Tyske rige.
Grænsedistrikterne var imidlertid overgroet af skog, og
den egentlige danske bebyggelse har neppe naaet stort
længere syd end til den trange fjord Slien. Her blev
anlagt en forsvarsvold, Danevirke, og her dannede sig
den vigtigste handelsplads i det gamle Norden, Hedeby
eller S., som siden gav hele landskabet sit navn. I 10
og 11 aarh. var der stadige grænsestridigheder her, og
grænsejarlen kom til at spille en stadig større rolle.
Fra Knut Lavards (d. 1131) tid heder han «hertug af
Jylland», og under de følgende konger blev landet
mellem Eideren i syd og Kongeaaen i nord apanagelen for
yngre kongesønner; ved midten af 13 aarh. lykkedes
det en saadan, Valdemar Seiers søn Abel, at blive
stamfader for en linje, som regjerede i S. i over 100 aar.
I denne tid begynder tyske kolonister at faa fast fod i
de hidtil ubebyggede grænseegne i syd, og i sin strid
med de danske konger søgte hertugerne støtte hos sine
frænder, de holstenske grever. Da Abels æt uddøde
1375, gjorde de holstenske grever arvekrav gjældende
paa S., og efter en langvarig strid med dronning Margreta
og med Erik af Pommern lykkedes det dem tilslut at
sætte dem igjennem. Allerede 1459 uddøde imidlertid
ogsaa den holstenske greveæt med Adolf VIII, og den
danske konge Kristian I blev af det danske ridderskab
valgt til hans efterfølger mod at^forpligte sig til at lade
ved ens modersmaal, idiomatisk
udtryk.
vernageln (t) fornagle,
fastnagle. vernagelt ogs. enfoldig.
vernähen ® indsy; opsy; sy
feil.
vernal ® & ® vaar-; ungdoms-.
point (m) v. (g foraarsjevndøgn.
vernarben (sich) v. gro
til, læges.
Vernarbung ® f, ardannelse,
heling,
vernarren sich in einen
v. forgabe sig i en.
vernaschen ® forøde paa
slikkeri. vernascht ogs. slikvoren.
vernation @ blomsterbladenes
stilling inde i knoppen.
verne — ® wehren, schützen,
verteidigen — © defend, protect
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
