Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slimhinde ... - Ordbøgerne: V - veronika ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
verpfuschen—verasse
907
Slingrekjøl—Slot-Møller
908
Tversnit af et skib med Frahms
sUngretank.
Slingrekjøl paasættes skibene for at formindske
slingringen (s. d.). S. anbringes paa slaget, parallelt med
kjølen i fra halvdelen til to tredjedele af skibets længde;
bestaar som regel af en T-dannet staalbjelke, 4—10
tommer bred.
Slingretanker (eng. antirolling tanks). Sir Phillip
Watts drev i 1883—85 forsøg paa et par britiske
krigsskibe med s., en stor jernkasse af skibenes bredde, fyldt
med vand. Den viste sig imidlertid ikke hensigtsmæssig.
! — I de senere aar har
den tyske ingeniør
Hermann Frahm nærmere
udviklet denne idé.
Istedetfor én tank
anvendes to, en i hver side
?paa skibet, forbundet
nedentil med en kanal
for vandet og oventil
med en luftkanal og
forøvrigt lukket. Naar
skibet krænger over,
vil vandet rende ned i
den ene side. Ved en
afsperringsanordning i
luft- og vandkanalerne vil imidlertid tankvandet hindres
fra at rende hurtig tilbage igjen, og vandets vegt vil
da modvirke skibets løftning i den side, indtil den største
del af vandet er rendt ind i den anden tank. S.s
virkning ligger altsaa i, at vandet ikke render saa hurtig fra
tank til tank, som skibet slingrer, og dette kan reguleres
ved afsperringsanordningen.
Slingring (sjøudtr.), skibets sideveis rullende
bevægelse i bølgegangen. Jo stivere et skib er, d. v. s. jo
dybere ned dets tyngdepunkt kommer, desto større
bliver s. Et rankt skib, d. v. s. et skib, som har
tyngdepunktet høit op, slingrer mindre.
Slingsby/"-&(/, William Cecil (1849—), eng.
tinde-bestiger, har udført en række vanskelige klatringer i
forskjellige lande, men har særlig vundet sig et navn ved
en række førstebestigninger i norske fjelde. Sin mest
bekjendte bedrift udførte han 21 juli 1876, da han som
førstemand, uden ledsagere, naaede toppen af Store
Skagastølstind. Senere har han foretaget en mængde
bestigninger, især i Jotunheimen og i Nordland. S. har ca.
20 gange besøgt Norge, første gang 1872, og har givet et
smukt udtryk for sin kjærlighed til naturen og
befolkningen i bogen «Norv^^ay, the northern playground»
(1904). Siden 1909 er S. æresmedlem af den Norske
turistforening, til hvis aarbog han i aarenes løb har ydet
mange interessante bidrag.
Slip er et apparat for ophaling af skibe og bestaar af
en slæde, som ved hjælp af et maskindrevet spil kan
trækkes opover en skraatliggende skinnegang, som rækker
helt ned i sjøen. Slæden har stativ, som styrer og støtter
skibet, og hviler paa ruller, saaledes at
friktionsmod-standen bliver liden. For særegne konstruktioner
benyttes betegnelsen patentslip.
Slippestik (sjøudtr.), en knob eller sløife paa et taug,
som let kan løses op.
Slips, se H aisklædning.
Slirer kaldes i eruptive bergarter forekommende lag-.
linse- eller kileformede partier, som ved sin struktur
eller sit mineralindhold adskiller sig fra den omgivende
bergart. De kan opstaa ved en senere indtrængen af
magma af en afvigende beskaffenhed i den endnu
plastiske bergarts masse eller ved lokale differentiationer af
magmaen.
Slitage [-asd], slid paa en ting.
Slitu, jernbanestation med omliggende tæt bebyggelse
paa den indre (østlige) Smaalenslinje, straks vest for
Mysen, Eidsberg herred, Smaalenene. I nærheden Sletner
skolehjem.
Slitunger, norsk oprørsflok, stiftet 1217—18 i Marker
af presten Benedikt, kaldt Bene Skindkniv (d. 1222), som
udgav sig for søn af Magnus Erlingssøn. Flokken blev
oprevet paa Gunnarsbø ved Tønsberg (1219) af de
forenede birkebeinere og bagler; den optraadte senere kun
i forening med ribbungerne. Navnet s. kan muligens
stamme fra gaardnavnet Slitu i Eidsberg.
siivniea [-Usa], Bulgarien, landsby i n.v. for Sofia,
øst for Dragomanpasset, ved jernbanen Pirot—Sofia. Her
seirede fyrst Alexander af Bulgarien over serberne 17—
19 nov. 1885.
Slivno (Sliven, tyrk. Islimje), Bulgarien, by i
Øst-Rumelien, hvor flere vigtige balkanpas munder ud,
ved Kuraza (venstre tilløb til Tundsja); 25 000 indb.
Fabrikation af tepper og tøier, silkeavl, vinavl.
Sliwowitza er i Østerrige og Ungarn navnet paa
brændevin af plommer.
Slo, indvoldene i fisk; omfatter i almindelighed ogsaa
gjellerne, tildels ogsaa hovedet.
Sloane [slon], Sir Hans (1660—1753), eng. læge og
samler, testamenterede sit værdifulde bibliotek (50 000
bind) med en række andre samlinger til den engelske
nation. Gaven, som blev værdsat til £ 80 000, blev
grundlaget for Bristish museum.
Sloboda [slåbåda’J (rus.), forstad eller stor landsby
tæt udenfor en by.
Slogjen, en af Indre Søndmørs vakreste og mest
karakteristisk formede tinder ved bunden af den lille
Norangsfjord, paa fjordens nordside, Hjørundfjord herred.
Slom, se Krøkle.
Sloni’m, Rusland, by i guv. Grodno, ved Sjtsjara
(venstre tilløb til Njemeh) og jernbanen
Bjelostok—Bara-novitsji; 16000 indb. Tøifabrikation, korn- og
tømmerhandel. I 17 aarh. sæde for litauiske rigsforsamlinger.
Sloopers, The [slupdz], se Sluppefolkene.
Slopkiste el. slapkiste (eng. clopchest),
sjømands-udtryk for kapteinens lager af klæder og andet, som
sælges til skibsmandskabet.
Slotterø, første ordens kystfyr paa en liden ø ved
den søndre munding af Selbjørnfjorden, syd for Bergen.
To hurtig paa hinanden følgende lynblink hvert tiende
sekund. Lysstyrke 99 000 normallys, lysvidde I8V2
kvartmil. Rødt jerntaarn; bygget 1859, forandret 1901.
Slot-Møller, Harald (1864—), d. maler, elev af
Krøyer. Hans kunst viser betydelig teknisk dygtighed
og rig fantasi. Af hans arbeider kan nævnes «Lægens
forværelse» (1888) og «Fra Italien». S. har endvidere malet
flere udmerkede portræter. Han har ligesom sin hustru
Agnes S., f. Rambusch (1862—) udført en mængde
tegninger for kunstindustri. Han har gjort betydelig ind-
verpfuschen (t) forfuske,
forkludre.
verpichen ® tilbege, tætte
med beg-, verpicht ogs.
forhippet (paa).
verplappern, -plaudern ®
sludre bort : plapre ud med. sich
V. forsnakke (røbe) sig.
verpning — ® Eierlegen n —
(e) laying - (Î) ponte f.
verpönen (î) forbyde under
straf.
verprassen (t) øde, svire bort,
sætte over styr verputzen,
-quackeln, -quisten.
verprovianti(e)ren (t)
proviantere.
verpuffen ® eksplodere,
bortskyde. sich V. bruge op sit krudt;
forsnakke sig.
verpuppen sich v.
forpuppe sig.
verpurren (t) forpurre,
verpusten (sich) v. puste
ud, faa veiret.
Verputz (t) m, kalkpuds.
verputzen (t) bruge til pynt.
Se ogs. verprassen.
verquatschen sich v.
forsnakke sig.
verquellen (t) trutne, svelle
(ud); risla bort.
verquicken (t) blande,
amal-gere.
verraille (?) f, glaskram.
verramme(l)n (t) sperre,
stænge, barrikadere.
Verranntheit ® f,
hjælpeløshed, dumhed.
verasse ® f, lidet glas, dram.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
