Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slough ... - Ordbøgerne: V - verrat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
909
Slough-
sats som leder af fajancefabriken «Aluminia» ; desuden
er haandverkerreliefferne i Kbh.s raadhus hans verk.
Fru S. har med held behandlet folkevisemotiver.
Slough [slau], England, by i Buckinghamshire,
søn-denfor Ghiltern Hills, ved jernbanen Reading—Londen;
11500 indb. Luftkursted. I S. havde F. W. Herschel
(s. d.) sit observatorium.
Slovaker er en slavisk stamme, der i et antal af vel
2 mill. bebor den nordvestlige og nordlige del af Ungarn.
Ga. 70 pct. af s. tilhører den katolske og ca. 30 pct. den
lutherske kirke. S. har aldrig dannet nogen egen stat
og har ingen egen politisk historie. Magyarerne har
forsøgt at assimilere s., ligesom de øvrige i Ungarn boende
slaviske folk, men har stødt paa en haardnakket
modstand. S. er fortrinsvis et bondefolk med jordbrug,
kvægavl, dygtige i havebrug og vinavl. Det slovakiske
sprog er meget nær besiegtet med tsjekkisk, regnes af
mange for en dialekt af dette, men er dog litterært nu
kløvet ud fra det. Flere af den tsjekkiske renaissances
mest bekjendte litterære størrelser som digteren Kollar
og historikeren Safarik, var af slovakisk herkomst.
Slovener, af tyskerne ogsaa kaldt winden, er et
slavisk folk, som i et antal af ca. 1300 000 bebor Kärnten,
en del af Steiermark og Krain. Folket har siden
begyndelsen af 19 aarh. ført en seig kamp for sin
nationalitet. Af slovenerne er ca. 15 000 protestanter, resten
katoliker. Det slovenske sprog er nær besiegtet med det
serbo-kroatiske og er delt i mange dialekter. Det er
videnskabelig behandlet af de berømte sprogforskere
Kapitar og Miklosich, begge s. af herkomst.
Slowäcki [slovåtskj], Juljusz (1809—49), bekjendt
polsk digter, søn af en professor ved universitetet i Vilna,
født i Volhynien, død i Paris. Efter at have taget
embedseksamen ved universitet i Warschau 1828, var han en
tid ansat i offentlig tjeneste, hvortil han imidlertid viste
sig helt uskikket. Derimod skrev han digte og dramaer
indtil den polske opstand i 1830. Som den glødende
patriot han var, sluttede S. sig straks til
oprørsbevægelsen og blev meget bekjendt ved sine flammende opraab
til folket i den ulige kamp. Han deltog dog ikke i
kampen, men reiste til udlandet, hvorfra han ikke mere
vendte tilbage. I de følgende aar reiste han meget baade
i Europa og Orienten, men boede væsentlig i Paris. S.s
største fortrin som digter er hans poetiske sprog og hans
aands dristige flugt. Hans digterverker lider derimod
under mangel paa ro i kompositionen. Den pessimisme
og ironi, som gjennemstrømmer en flerhed af hans arbeider,
har skaffet ham tilnavnet «poesiens Satan». Af hans
verker kan nævnes: «Jan Bielecki», «Munken»,
«Araberen», «Landro», «Anhelli». Han har ogsaa skrevet flere
dramaer, som «Mazeppa» og «Marya Stuart», der gjorde
ham til Polens mest kjendte tragedieforfatter. S.s sam
lede skrifter er udkommet i flere udgaver.
Sluis [sløys], Nederlandene, by i prov. Zeeland, ved
Zwin nær den belgiske grænse; 2400 indb. S.
blomstrede i slutten af middelalderen som havn for Brügge.
Gjentagne gange erobret.
Sluk, et fiskeredskab, der oftest bestaar af to til tre
efter hinanden fæstede fiskekroge (angler) og en kunstig
eller naturlig liden fisk eller undertiden et eftergjort
eller naturlig andet slags dyr som agn. S. anvendes
Slutning 910
verrat—verriegeln
helst under dorgning, men smaa s. anvendes ogsaa under
kastning med stang. En eiendommelig form for s. er
den saakaldte ske, der bestaar af et blankt blad af en
oftest liden ske, til hvis spidse ende tømmen er
fastgjort, og som i den anden ende er forsynet med tre
sammenloddede kroge (et «triangel»).
Slum [sWm], eng. benævnelse for storbyernes
fattigkvarter. Frelsesarméen har i alle lande overført navnet
paa sin virksomhed blandt fattige og forkomne. De kvinder,
som udfører arbeidet, kaldes slumsøstre, og deres
gjerning bestaar i at besøge fattige og forkomne hjem, pleie
deres syge, hjælpe og veilede husmoderen, lave mad, tilse
børnene, kort sagt rette paa det forkomne og skjæve i
hjemmet. Slumstation er slumsøstrenes bolig, hvor
distriktets fattige henvender sig for at faa raad og hjælp.
Slup, et fartøi med én mast, rigget som en kutter,
men med et raaseil («breifok»). S. har som regel
strygende stang. Betegnelsen er nu forældet.
Sluppefolkene, et udvandrerselskab paa 23 mænd
med koner og børn, ialt 52 personer, fra
Stavangerkanten, som 4 juli 1825 seilede til Amerika paa sluppen
«Restaurationen» (45 tons) og efter en 14 ugers eventyrlig
overreise kom frem til New York 9 okt. S, der er at
anse som fortroppen for den norske udvandring til
Amerika (som egentlig tog sin begyndelse 1836), lededes
af snedker Lars Larsen i Gjeilane, som i prisonen i
England var gaaet over til kvækernes tro og i 1816
begyndte at holde de første «kvækersamlinger» i Stavanger;
de fleste i selskabet var kvækere. I New York fik de
støtte af sine amerikanske trosbrødre og bosatte sig i
Kendall, Orleans county, New York, ved Ontariosjøen ;
men landet var tungt at rydde, og i løbet af nogle faa
aar flyttede de fleste vestover til Illinois. I hvilket
forhold Gleng Peerson (s. d.) stod til s., er et omstridt
spørsmaal.
Slusekanaler, sluser, se Kanaler.
Sluter [slytdr], Glaus (d. 1404 el. 1405), nederlandsk
billedhugger. 1391—94 udførte han for Filip den
dristige skulpturerne for Karsteuserkirkens portal ved Dijon ;
specielt er her hertugens portrætfigur givet med levende
karakteristik. Hans hovedverk er den saakaldte «
Mosesbrønd», ligeledes i Dijon; dens seks «profet»figurer,særlig
Moses og David, viser en kraftig, monumental realisme,
der peger frem mod renaissancen; arbeidet er fuldført
af Glaus de Werwe efter S.s tilbagetræden i 1400.
Slutning kaldes i logiken en dom, hvis indhold
udledes af én eller flere andre domme, der kaldes
præmisserne eller forudsætningerne. Er der kun én præmisse,
kaldes s. umiddelbar, er der flere, middelbar. Almene
sandheder vindes ved s. fra enkelte tilfælde til hele
gruppen, og en saadan s. kaldes en induktions-s.
— Deduktion kaldes derimod s. fra det almene
til det enkelte, der er indbefattet derunder.
Syllogismen er en saadan s. fra to forudsætninger, der
kaldes oversætningen og undersætningen, eftersom de
henholdsvis indeholder «overbegrebet» (d. e.
følgesætningens prædikat) eller «underbegrebet» (d. e.
følgesætningens subjekt), medens det tredje begreb, ved hjælp
af hvilket de to andre begrebers forhold til hinanden
bestemmes, kaldes «mellembegrebet» og kun findes i
forudsætningerne, f. eks. :
verrat (f) m, galte, raane.
Verrat(h) ® m, forræderi.
verrat(h)en ©forraade; røbe.
Verrät(h)er ® m, forræder.
Verrät(h)erei ® f, forræderi.
verrät(h)erisch ® forrædersk ;
troløs, falsk.
verrauchen ® (lade) dampe,
dunste bort; røge op.
verräuchern (t) tilrøge.
verre (f) m, glas ; flaske, petit
v. dramme-, konjakglas; (en) dram
konjak, likør.
verré (f) m: papier v. glas ,
sandpapir
verrechnen ® tage med i
regningen. sich v. forregne sig.
Verrechnung (t) f,
medbereg-ning; feilregning.
verrecken ©styrte, krepere, dø.
verreden (t) forsverge, sich v.
fortale sig.
verrée (Î) f, et glas fuldt,
verregnen (t)ødelægge ved regn.
verreisen (t) reise (bort) ; bruge
op paa reiser.
verreiten ©skamride; sperre,
sich v. ride feil.
verrenken © forvride,
forstrække, faa af led.
verrennen © sperre, sich v.
kjøre fast.
verrerie ® f, glashytte; -pusteri;
-sager, -varer.
verrichten © forrette, udføre,
besørge, passe.
Verrichtung © f, udførelse;
bestilling, syssel.
verriegeln © lukke med skaate;
stænge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
