Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slough ... - Ordbøgerne: V - verrat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
911
verrier—ver
Slutseddel-Sløid
912
M er O (M) pattedyr er varmblodede (O)
U er M (U) hvalen er et pattedyr (M)
U er O (U) Hvalçn er varmblodet (O).
Slutseddel, et i regelen af en mægler udstedt
kortfattet dokument om en afsluttet eller istandbragt handel
eller befragtning. Den Norske handelsstands
fællesforening har paa sit generalmøde i 1902 vedtaget formen
for s. og alm. betingelser for indenlandsk varesalg. S.
udstedes i to eksemplarer, hvoraf det ene leveres
kjøbe-ren, det andet sælgeren.
Slutsten, den sten, som danner det midterste og
samtidig det øverste led af en bue. Den er ofte særlig
fremhævet ved en konsolartet udformning og ved
ornamental eller figurlig udsmykning.
Slutstykke kaldes den del i et skydevaabens
bag-lademekanisme, som lukker løbet bagtil. Det kan være
en dreibar blok, kile eller cylinder. Dets forflade, som
danner ladekammerets afslutning bagtil, kaldes
stødbunden. (Se Haandskydevaaben.)
Sluzk, Rusland. 1. Høire tilløb til Goryn i guv.
Volhynien, munder ovenfor Vyssozk, 400 km. — 2. Venstre
tilløb til Pripel, munder ovenfor Turov.
Slynge er et kastevaaben, som tidligere, særlig i
middelalderen, anvendtes saavel til jagt som til
krigsbrug; er i brug hos mange vilde folkeslag. S.-kasterne
Opholdt sig bag det øvrige fodfolk. Den
almindeligste form er haand-s., hvor en lang snor eller rem
paa midten har en skiveformet udvidelse, hvori
kasteprojektilet (f. eks. en rund sten) lægges; s. svinges rundt
i vertikal retning, og idet den ene snorende slippes,
udskydes projektilet ved centrifugalkraften. Andre former
af s. er forsynet med stavformet skaft o. 1.; principet
for deres brug er som for haand-s.
Slyngere, se Halvmoser.
Slyngplanter, se Lian.
Slyngtraad (bot.) kaldes et traadformet organ, som
findes hos de fleste klatrende planter. S. er følsom
ligeoverfor gjenstande, som befinder sig i dens nærhed, og
den snor sig om disse. Eksempel paa planter med s.
er græskar, hvor s. er omdannede blade, erter og vikker,
hvor de repræsenterer dele af bladet, og vinranke, hvor
s. er omdannede skud.
Slyngverk, ornamental udsmykning ved ranker eller
baand, der slynger sig ind i hinanden.
Slæberbom, en bom, som lægges ud fra en skibsside
til fortøining af skibets baade. Ned fra bommen hænger
leidere til at gaa op og ned af og liner med kauser til
at fastgjøre baadene i.
Slæberive, se H es ter i ve.
Slæbested, landsætningsplads for mindre fartøier,
anlagt paa svagt skraanende strand, gjerne udstyret med
en i sjøen udlagt trærende, hvori fartøiets kjøl kan
glide, medens det støtter sig til en sliske paa den ene eller
begge af fartøiets sider. Opsætningen foregaar gjerne
ved hjælp af gangspil og en seksskaaren talje.
Slæbetang anvendes ved trækning af stænger, hvis
tversnit skal mindskes. Den har en hake, hvorved den
kan forbindes med den bevægende trækkjetting, og er
ofte forsynet med hjul, som kan rulle paa en
skinne-gang. Naar trækningen er tilendebragt, kan s. føres til-
bage til udgangsstillingen, forbindes med kjettingen og
bringes til at fastholde et nyt arbeidsstykke.
Slæbning kaldes i geologien de lokale forandringer i
en lagrækkes lagstilling, som i form af ombøininger af
lagene ofte forekommer nær indtil forkastningsplaner,
langs hvilke forskyvninger har fundet sted.
Slæde, et redskab til transport af gjenstande, hos os
sedvanlig trukket af hest. Betingelsen for s.s brug er
en jevn og glat glideflade, som paa vort is- og sneføre.
Tidligere, før den blev afløst af hjulredskaber, var dog
s. brugt ogsaa paa bar mark. S. bestaar af to meier,
der enklest gjøres af to paa kant stillede planker, hvis
forreste ender er afrundet i passelig krumning, paa
undersiden gjerne beslaaet med staalstænger. Meierne
er forbundet med et vist antal tverstykker ( flø(t)stokke),
hvis længde bestemmer s.s bredde. Fortil er draget paa
forskjellig maade fæstet. Det er en mængde
s.-kon-struktioner, dels til finere, dels til simplere brug. En
egen s. er kjelke-s., som bestaar af to korte s.,
indbyrdes forbundet med jernkjeder eller paa anden maade.
Hertil kan regnes tømmerrustningen, cbuk og gjeit»,
som i den sidste tid har faaet megen anvendelse til
tømmerkjøring.
Slæde (for kanon) kaldes underaffutagen til større
skyts i ældre systemer, der har slædeaffutage i
modsætning til de moderne vuggeaffutager. Ved de ældste
slædeaffutager danner s. en ramme af træbjelker, i
almindelighed forsynet med midt-(center-)pivot og fire hjul, to
fortil og to bagtil, ved de nyere af jern- eller staabjelker
og plader, med frontpivot og to hjul bagtil. Hjulene
ruller paa sideretningsbane af jern eller staal. Paa
slædevæggenes overkant er planhøvlede skraa rekylbaner for
rappertens tilbageløb ved skudløsningen. Paa s. er
anbragt ladekran, sideretningsanordninger og som oftest
skjold. Paa for- og bagenden er buffere af bellevillefjære
eller gummiplader, der tager imod rapperten ved
frem-og tilbageløb.
Slæde, maskindel, som kan forskyves langs
førings-flader, saa at den udfører en bestemt bevægelse (mest
retlinjet). S. anvendes særlig ved verktøimaskiner. En
dreierbænks support bestaar af flere s. anbragt ovenpaa
hverandre. For det s.-formede dampfordelingsorgan ved
en dampmaskine benyttes betegnelsen slide el. glider.
Sløe, en i elv anbragt faststaaende fiskeindretning,
bestaaende af en langstrakt kasse, hvis bund bestaar af
langsgaaende spiler, der skraaner ganske svagt mod den
ene ende. Vandet strømmer raskt ind fra den øvre
ende og undviger efterhaanden gjennem de smale
aab-ninger mellem spilerne. Fisken, der kommer ind med
vandet, bliver liggende igjen og spræller oftest ned i en
ved spilernes nedre ende anbragt laverestaaende liden
kasse, hvori vand. Bruges især til fangst af ørret, men er
i mange herreder forbudt, da den især fisker i gydetiden.
Sløid. Ved s. forstaaes legemligt arbeide tilrettelagt
som fag i skolen. Denne undervisningsgrens ledende
princip er ved systematisk ordnede øvelser i praktiske
arbeider at vænne eleverne til nævenyttighed, flid,
omtanke og nøiagtighed. S. tangerer i første række tegning,
flade- og rumlære samt fysik. Den finske folkeskoles fader,
Uno Gygnæus, har æren af at have realiseret sløidtanken
i Norden. Finland var det første af Europas lande, hvor
verrier (î) m, glasarbeider,
-puster; glaskurv.
verrière, verrine ® f, glas;
malet kirkevindu; glaskasse,-klokke
(over planter).
verrlllon (g) m, glasharmonika,
verringen ® forringe,
formindske,
verrinnen (t) rinde bort, udløbe,
verröcheln ® udaande, dø.
verrohen ® forraae(s), blive raa.
verrosten ® ruste,
verroterie ® f, glasvarer,
-sager.
verrottet ® raadden, forældet,
verrou ® m, stang, skaate.
verrouiller ©lukke med skaate.
Stænge.
verrucht ® ryggesløs,
forvorpen.
Verrückung ® f, flytning,
forstyrrelse.
verrucous verruqueux (?)
vortet, vorteagtig,
verrue ^ f, vorte.
Verruf (t) m, vanry; ban,
boy-cotting.
verrufen ® bringe i vanry,
nedsætte: sætte ud af kurs.
verrufen ® ilde berygtet.
verrühren ® røre sammen,
piske.
verrunzeln ® blive rynket.
vers — (D Vers m; (synge paa
sit sidste V.) auf (aus) dem letzten
Loche pfeifen - @ verse; (han
synger paa sit sidste v.) he is
drawing near his end — ® vers
m; (strofe) strophe f, couplet m;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
