Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sløining ... - Ordbøgerne: V - vers ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
verschalen—vei schimmeln
915
Smaakrebs—Smaaskolen
916
er en kirke med to prester for hver 10 000 indbyggere.
Efter mønster af denne virksomhed optog efter
stiftsprovst Gustav Jensens initiativ Foreningen for indre
mission i Kra. «smaakirkesagen» paa sit program og fik
i 1899 opført Vaterlandskirken og i 1907 Tøienkirken.
Senere er denne sag gaaet over til en egen forening, Kra.
smaakirkeforening, stiftet 1908, som i 1911 fik færdig
den tredje s., Pipervikskirken. Til hver af disse kirker
er der afgrænset et sogn paa 4000—5000 mennesker.
Presterne beskikkes af Kra. biskop efter
Smaakirke-foreningens valg. Deres stilling er dog ikke officiel,
ligesom det hele arbeide bæres af den private offervilje.
Smaakrebs (entomostraca), underklasse af krebsdyr,
for det meste omfattende smaa former. S. udgjør ingen
naturlig systematisk enhed, men er en samlegruppe.
Segmenttallet er overordentlig vekslende. Larveformen
er nauplius (se Krebsdyr). S. omfatter følgende ordener :
bladfødder, dafonier (henregnes ofte til foregaaende orden),
muslingekrebs, kopepoder og rankefødder (s. d. art.).
Småland, Sverige, landskab i Götaland, mellem
Østersjøen (Kalmarsund), Blekinge, Skåne, Halland,
Vaster-götland og Östergötland, 32 477 km.^ 600 600 indb.(1910).
S. falder i tre lån, Jönköpings, Kronobergs og Kalmar
län. Det indre S. hører til det sydsvenske høiland
(Eck-backen 358 m.. Tomtebacken 377 m., jernmalmsfjeldet
Taberg, skogaasen Holaveden ved Vattern i grænsen mod
Östergötland 250 m.). Berggrunden dækkes af lidet
frug-bart morænegrus, mellem de høiere dele strækker sig
store myrer. Vidtstrakte naaleskoge, sparsomt isprængt
løvtrær. De vigtigste elve er Nissan, Lagan, Helgaån.
Morrums ån, Ronneby ån, Lyckeby ån, Emån. Ved
disse ligger mange sagbrug og snedkerfabriker. Kvægstel
har indtil for nylig været en vigtigere næringsvei end
jordbrug. Blandt de store kvægmarkeder kan nævnes
oksemarkedet i Värnamo. Stæderne (byerne) er Eksjo,
Växjö, midtpunktet i den urgamle hovedbygd, Värend,
Jönköping, Gränna, Vimmerby, Västervik, Oskarshamn
og Kalmar.
Smaalenenes amt, Norges sydøstligste amt, mellem
Kristianiafjorden i vest og Sverige i øst og syd, 4144.14 km.^
med 152 306 indb.(1910), hvoraf 46 779 falder paa byerne.
Befolkningstæthed i landdistrikterne 25.59 pr. km.^ S. a.
er landets tættest befolkede landamt. Byerne
(Fredriks-hald, Sarpsborg, Fredrikstad og Moss) har et samlet
fladeindhold paa 21.75 km.^ Langs Glommen og langs kysten
er bebyggelsen tæt, og veldyrkede gaarde veksler med
tætbebyggede fabrikstrøg. Det dyrkede land ligger paa
høider op mod 200 m. Særlig den østlige del er opfyldt
af ikke synderlig høie skogaaser paa indtil 300 m.s høide.
Mange vande. Foruden Glommen med sine mange fald
(Mørkfoss, Halfredfoss, Kykkelsrud, Vamma, Sarpfoss
m. fl.) gjennemstrømmes amtet af det kanaliserede
Fre-drikshaldsvasdrag. Syd for fastlandet ligger øgruppen
Hvaler. Af arealet opgives 923.01 km.^ at være aker og
eng, 2412.57 km.^ er skog, 268.22 km.^ ferskvand; resten
er udmark og myr. De vigtigste næringsveie er
jordbrug og skogdrift. I de senere aar har
industrivirksomheden, særlig langs Glommen, og
stenhuggervirksomheden ved Iddefj orden taget et betydeligt opsving. I
S. a. dyrkes meget korn, der er saaledes 13 000 maal
hvedeaker, 50 000 maal rugaker. Der opgives at være
63100 maal udyrket til dyrkning skikket jord; i
tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der 10 600 maal. lait
er der 160 200 frugttrær i amtet, og frugtavlen har en
stadig stigende betydning. Udbyttet af landbrugsnæringen
opgives for det hele amt for 1909 til 19314500 kr.
Jord-eiendommenes matrikelskyld opgives for 1907 til 37 609
skyldmark og værdien til 82143 000 kr. Af industrielle
bedrifter var der i 1907 330, der beskjæftigede 12 806
arbeidere. Amtets sparebanker havde pr. 1 jan. 1909 en
formue paa 3 253 215 kr. og en forvaltningskapital paa
32 004 310 kr. Der er to amtsskoler, der i skoleaaret
1907—08 havde tilsammen 93 elever. Fiskeribedriften
spiller heller ingen liden rolle for S. a. Der var i 1910
1752 fiskere, 212 fiskefartøier og 85 motorfartøier.
Udbyttet af fiskerierne opgives for 1910 til 355584 kr., deraf
falder 134160 kr. paa makrelfisket og 53 659 kr. paa
hummerfangsten. Amtet bestaar af 27 herreder og 4
bykommuner. I geistlig henseende bestaar amtet af 24
prestegjeld og 5 bysogne. I militær henseende hører
S. a. til første brigade, der har sit standkvarter i
Fre-drikshald. S. a. har under vore grænse-kampe med
Sverige i tidligere aarhundreder ofte været skuepladsen
for mindre træfninger (Berby, Enningdalen, Høland,
Fre-drikshald, Sarpsborg, Fredrikstad, Moss o. s. v.). Ved
Fredrikstad eksercerplads for infanteriregiment nr. 1 og
første feltartilleriregiment. Langs Glommen befæstninger.
Amtet er gjennemkrydset af veie, en jernbane langs kysten
og en indre linje. Fra amtets landdistrikter vælges 5
stortingsrepræsentanter. Navnet Smaalenene er foreslaaet
ombyttet med Borgarsysla, medens en minoritet
holder paa Austfold. — Sprog. Mellem de vikske
maal (se Norge, dialekter) er de smaalenske de, som
mest nærmer sig de svenske, om end med en skarp
sproggrænse, idet f. eks. smaalensk boka i de tilstødende
dele af Bohuslän heder hogd. Ligevegtslovens (s. d.) magt
strækker sig sydover til og med Rakkestad. Med det
samme prestegjeld indtræder sedvanlig sammendragning
af de gamle diftonger au, øy og ei til enkelte vokaler,
saa at det sydlige maal for saa vidt er omtrent som
Østerdalens, ligesom ogsaa deri^ at g efter vokal jevnlig
bliver vokaliseret og danner diftong, f. eks. adj. lav^ i
oldn. låg, nu her tildels udtalt lau, saud, at sage, væi,
vei. Videre stemmer maalene i regelen med svenske
nabomaal, men afviger fra de norske ved at bevare oldn.
t i ubetonet stavelse, saa at det personlige pronomen det
udtales dt, ligeledes i husdt, takdt o. s. v. Fra de i mange
henseender ligeartede maal i Jarlsberg og Larvik skiller
de sig videre deri, at jeg i ubestemt form lyder jæ
(omtrent som svenskernes udtale af jag) og at ikke sedvanlig
heder enld, idet kort i oftere end ellers paa Østlandet
bliver til e (sommesteds endog fesk, fisk).
Smaaskolen er ifølge lov om folkeskolen paa landet
af 26 juni 1889 navn paa folkeskolens første afdeling,
beregnet paa barn fra 7—10 aar. I daglig tale menes
hermed ogsaa den tilsvarende «nederste afdeling» af
folkeskolen i byerne. S. er dog ikke først traadt ud i livet
ved loven af 1889. Fra omtr. 1870-aarene begyndte man
flere steder paa landsbygden i mere tætgrændte og
vel-staaende bygder at udskille de yngste aarskuld i en
særskilt afdeling eller klasse fra skolekredsens andre børn,
enten under den samme lærer, som underviste i øverste
verschalen 1 ® blive flau; tabe
smagen.
verschalen II (D skjæfte;
forskalle; bordklæde.
verschallen (t) tabe sig, dø hen.
verschämt (t) undselig,
blufærdig.
verschanzen (t) forskanse,
verschärfen ® gjøre skarpere,
skjærpe.
verscharren (t) nedgrave,
begrave.
verschalten ® overskygge,
schattere.
verschäumen (t) skumme (af),
verscheiden ® gaa bort, sove
hen, dø.
verschenken ® forære (give)
bort, udskjænke.
verscherzen (t) henspøge;
forspilde.
verscheuchen (t) skræmme
bort.
verschicken ® sende (bort),
verschieben ® forskyve,
forrykke; op-, udsætte.
verschieden (t) forskjellig,
ulige; adskillige, flere.
verschiedentlich (t) paa for-
skjellig maade; ved flere
leilig-heder.
verschiessen ® opskyde, skyde
bort; forskyde, sich v. skyde sig
lens; skyde feil; blive skudt;
forskyde sig; falme, tabe sig.
verschiffen ® af-, udskibe,
verschilft ® sivbevokset.
verschimmeln ® skimle,
mugne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
