Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smaasnepper ... - Ordbøgerne: V - Verschiss ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
917
Smaasnepper
918
afdeling, eller under en egen lærerinde. Fra omtrent
samme tid blev oprettet kortere uddannelseskurser,
teoretiske og praktiske, under skoledirektørernes overledelse
for at skaffe høvelige og billigere lærere (lærerinder). Fra
1889 er s. lovfæstet som fast ordning i alle
landsfolkeskoler, med egen kredsinddeling (smaaskolekredse) og
ofte i særskilte skolehus, der hvor afstanden og
skoleveien ellers vilde blive for lang for smaabørnene.
Uddannelsen af smaaskolelærere paa landsbygden er efter
gjældende lov af 18 jan. 1902 henlagt til kurser af et
aars varighed, som kan knyttes til en lærerskole. For
tiden (1912) er to slige kurser i virksomhed, nemlig ved
Tromsø offentlige og Elverums private lærerskole. —
Undervisningsfag i s. er: kristendomskundskab, norsk,
regning, skrivning og sang. Hertil kommer mundtlig
forberedende undervisning i de for anden afdeling
(storskolen) opførte særskilte fag (jordbeskrivelse, historie,
naturkundskab). For byfolkeskolens første afdeling opstiller
vistnok loven en mere omfattende fagkreds, foruden
jordbeskrivelse og historie tillige legemsøvelser og
haand-arbeide. I virkeligheden er dog ogsaa her undervisningen
i almindelighed formet eller bliver i alle fald mere og
mere formet som en forberedelse for de høiere afdelinger
under fællesnavnet «iagttagelsesundervisning»,
«kjend-skabslære». I det hele er «den første undervisning» i
vort land som i alle kulturlande for tiden gjenstand for
et indgaaende studium og praktiske reformforsøg med
det maal at fremme og uddybe børnenes almindelige
aandsudvikling, saa de med større frugt kan modtage
de kundskaber og den dannelse, skolen senere byder dem
i de høiere klasser.
Smaasnepper (tringinæ), underfamilie af
sneppefugle (s. d.). Næseborene er smaa, ligger nær panden
og fortsætter sig i en fure forover. Første svingfjær er
som regel længst. Benene er middels lange og tarsen
ikke fjerdedelen saa lang som den sammenlagte vinge;
tærne adskilt helt til basis, uden svømmeflige.
Bag-taaen liden og mangler undertiden. De er dagfugle,
flyver udmerket, springer godt og kan oftest svømme.
Enkelte arter har en slags leg. De er monogame, hækker
parvis eller i smaakolonier, fortrinsvis i fugtige
landskaber. Begge kjøn deltager i rugningen og ungernes
opdragelse. De lægger fire pæreformige eg. De fleste
arter er nordiske. Under trækket slaar de sig sammen
i store flokke og følger helst kysterne. Gruppen tæller
22 arter fordelt paa flere slegter. De tre herhen hørende
norske slegter henførtes tidligere til én siegt, tringa,
hvilken ordning af praktiske grunde her vil bibeholdes.
Islandssneppen, den store strandvibe (t. caimtiis),
er i sommerdragten oventil sort med rustgule flekker
og med de øvre haledækfjær tverstribet af sort og hvidt.
Et baand over øiet, halsen, brystet og maven er
rustbrunt, undergumpen hvid med mørkebrune flekker,
halepennerne graa. Om vinteren er dragten noget
anderledes og lysere. Nebbet er ret, længere end tarsen,
og ligesom benene sortgrønt farvet. Iris er brun.
Længde ca. 255 mm. Islandssneppen, som er den
største art inden siegten, er høiarktisk, hækker ved
Sibiriens ishavskyst og træffes langs Norges kyst talrig
paa høsttrækket, men ineget sjelden om vaaren. — Den
krumnebbede strandvibe (t. subarcuata). Som-
Verschiss—verschliessen
merdragten er oventil sort med lysebrune flekker og
graahvide fjærspidser ; hovedets sider, hals, bryst og mave
rødbrune. Nebbet længere end tarsen, sort, i spidsen
nedadbøiet, benene graabrune. Længde ca. 215 mm.
Arten hækker alm. ved Sibiriens ishavskyst og træffes
ligesom islandssneppen sammen med andre arter ved
Norges kyst om høsten, men ikke under vaartrækket.
— Den foranderlige strandvibe (t. alpina).
Sommerdragten er oventil brunsort med rustrøde
^’ær-kanter; under hvid med tætte sorte flekker, maven med
to store sorte flekker eller helt sort, nebbet og benene
sorte. Længden ca. 200 mm. Arten er cirkumpolær i
nordlig tempererede egne, forekommer i de indre dele
af Syd-Norge kun paa høifjeldsmyrene, men er talrig
langs hele kysten. Eggene lægges i en med græsstraa
udforet fordybning i marken, helst ude paa ea myr.
De er gulbrune med mørkebrune flekker (længde ca. 36,
tykkelse ca. 25 mm.). — Den
lille strandvibe (t. minuta).
Sommerdragten er oventil sort
med brede rustgule fjærkanter,
hovedets sider og brystet lysegule
med mørke smaaflekker,
undersiden hvid. Nebbet er ikke
længere end tarsen og ligesom benene
sortagtigt. Længde ca. 150 mm.
Den hækker fra Finmarken
østover gjennem Nord-Rusland og
Sibirien og træffes i Syd-Norge
paa trækket. Eggene ligner
fore-gaaende arts, men har grovere
flekker (længde ca. 30, tykkelse ca.
21 mm.). — Temmincks strandvibe (t. Temmincki).
Sommerdragten er oventil sortagtig med brede,
brun-graa fjærkanter, hovedets sider graaagtige, halsen og
brystet gulgraa, undersiden forøvrigt hvid; nebbet
sortagtigt, ikke længere end tarsen, benene lysebrune.
Længde ca. 155 mm. Den hækker i det nordligste
Europa og Sibirien, er meget alm. i Nord-Norge og
findes paa fjeldene ogsaa sydpaa. Under trækket sees
den hyppig paa sj^dvest-kysten. Dens rede ligner de
foregaaende arters. Eggene er graagule med graa og
brune smaaflekker (længde ca. 28, tykkelse ca. 20 mm.).
— Fjærepisten, fjæreplyten (t. maritima).
Sommerdragten er oventil brunsort med rustgule, mod
spidsen hvide fjærkanter. Struben hvidagtig, halsen og
brystet graahvide med sortgraa flekker, undersiden
forøvrigt hvid med graa flekker. Nebbet er længere end
tarsen, sortbrunt, ved basis gulagtigt. Tarsen er 3—5
mm. kortere end mellemtaaen med klo, benene
gulgrønne. Fjærepisten hækker i det nordligste Europa,
Sibirien (Taimyr) og det nordøstlige Amerika. Den er
alm. i Finmarken, aftagende i antal sydover; lever helst
ved kysten, hvor den ofte overvintrer. Træffes ofte i
flokke. Hækker gjerne paa fjeldmyrene. Eggene er
graagrønne med brune flekker (længde ca. 38, tykkelse
27 mm.). –- Den brednebbede strandvibe (t.
platyrhynca) udskilles ofte som en egen siegt (limicola),
fordi nebbet er affladet, foran næseborene mere bredt
end høit og i spidsen noget nedadbøiet. Den er oventil
sort med rustfarvede fjærkanter, under hvid med rust-
Den lille strandvibe.
(tringa minuta).
Verschiss ® m, ban,
boycotting.
verschlafen (t) sove bort, fra.
sich V. forsove sig.
Verschlag (t) m, skillerum;
baas; aflukke, kabinet; forslag,
drøide.
verschlagen (t) afsperre; slaa
fordærvet; forslaa; slaa ud af
kursen; blive kuldslaaet.
verschlagen ® forslagen, listig,
verschlammen ® grunde op
(ved mudder).
verschlämmen ® (til)stoppe.
verschlechtern ® forværre,
forringe.
verschleichen(g)snige sig hen.
verschleiern (t) (til)sløre.
Verschleif (f) m, salg,
afsætning.
verschleifen ® trække i
langdrag; afsætte, sælge.
verschleimen (t) forslime,
forstoppe, belægge.
Verschleiss ® m, butik,
udsalg, afsætning.
verschleissen (t) slide(s) op;
afsætte, sælge, forhandle.
verschlemmen ® sætte over
styr.
verschlendern ® drive bort.
verschleppen (t) slæbe bort;
rydde til side; tulle bort; slide
op ; bringe med sig (sygdom) ;
trække i langdrag.
verschleudern ® sætte over
styr; sælge til spotpris.
Verschliess ® m, udsalg;
aflukke.
verschliessen ® lukke, (af)-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
