Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smedal ... - Ordbøgerne: V - verschnüren ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
923
Sme’rdes—Smith
924
verschwärzen—versé
tilføres varme; trods det holder temperaturen sig
uforandret paa smeltepunktet. Den pr. gram fornødne
varme, som maa tilføres under s., kaldes vedkommende
legemes smeltevarme. Den er for is 80, bly 5.32, tin
14.25 kalorier. Naar en vædske fryser, bliver den
tilsvarende varmemængde fri og maa unddrages legemet,
foråt frysningen skal foregaa. En vædske kan under
visse omstændigheder, navnlig naar den beskyttes mod
lufttilgang og rystelser, afkjøles langt under sit
frysepunkt uden at fryse (overkjøling). Frysning indtræder
øieblikkelig, om et minimalt kvantum af legemet i fast
form bringes op i vædsken, og temperaturen stiger som
følge af den frigjorte smeltevarme hurtig til
smelte-(fryse-)punktet. Derimod kjender man ikke noget
eksempel paa, at et fast legeme kan opvarmes crver sit
smeltepunkt uden at smelte. Smeltepunktet afhænger
af det tryk, som omgiver legemet. Ved 17 atmosfærers
tryk synker saaledes isens smeltepunkt fra 0 ° til
-i- 0.129 Ved s. forandres legemets volum. Nogle
legemer, som is, kryber under s., de fleste derimod
udvider sig, saaledes at det faste legeme har større specifik
vegt end vædsken og derfor synker i denne. En vædskes
frysepunkt synker, naar et andet legeme opløses i
vædsken. Havvand med 3.5—3.7 pct. opløste salte fryser
mellem og -f- 3 Ved fortyndede opløsninger staar
den ved opløsningen fremkaldte frysepunktsænkning i
et vist forhold til opløsningsmidlets og det opløste stofs
molekylarvegter, hvorfor frysepunktsbestemmelse benyttes
som middel til bestemmelse af molekylarvegter (se
Molekyl). Legeringer af metaller kan smelte ved
lavere temperatur end de enkelte bestanddele, saaledes
loddetin ved lavere temperatur end hver af
bestanddelene tin og bly. Jfr. Rose’s metal. Nogle stoffes
smeltepunkt :
Osmium .... 2500 °G.
Platina .... 1720 »
Staal . . . 13—1400 >
Zink..... 419 »
Bly...... 327 »
Tin ..... . 232 »
Kalium .... 62 »
Parafin..... 46°G.
Iseddik..... 17 >
Is....... 0 >
Kviksølv ... -f- 39 >
Kvælstof ... —210 >
Surstof .... -f- 227 »
Vandstof ... ^ 259 »
Sme’rdes (græsk form for persisk Bardijà), søn af
den persiske konge Kyros, dræbt 528 af broderen
Kam-byses (s. d.). 522 udgav mageren Gaumata sig for S.,
vandt befolkningen for sig og beklædte tronen i syv
maaneder, indtil han blev afsløret som den falske S.
og henrettet af Dareios.
Smergel, se Korund.
Smeri’nthus, se Aftensværmere.
Smerling (cobitis barbatula), liden langstrakt
karpe-fisk udbredt i Europa, Sibirien, Japan; 8—12 cm. lang,
gul med brune punkter og flekker. Har meget smaa
skjæl; 6 skjegtraade paa overkjæven. Graver sig ned i
mudderet. Forekommer ikke i Norge.
Smertestillende midler, seAnæstetiske midler,
Narkotiske lægemidler etc.
Smetäna, Friedrich (1824—84), böhm. komponist,
elev af Proksch og Liszt, var i flere aar leder af det
filharmoniske selskab i Göteborg, hvor han mistede sin
hustru, pianistinden Katharina Kolar; foretog en koncert-
reise som pianist i Sverige i 1861 og reiste derpaa hjem
til Prag, hvor han blev kapelmester ved Nationalteatret.
Paa grund af fuldstændig døvhed maatte han 1874 træde
tilbage og døde 10 aar efter i et sindssygeasyl. Han var
en helt igjennem tsjekkisk national komponist og indtog
som saadan en høit anseet stilling. Af hans 8 operaer
regnes «Den solgte brud» for böhmernes nationalopera.
Forøvrigt en række symfoniske digtninge, hvoriblandt
«Hakon jarl> (efter Oehlenschläger) og «Mein Vaterland»,
triumfsymfoni, strygekvartetten «Aus meinem Leben» og
anden kammermusik m. v.
Smet de Naey er [-najer], se De SmetdeNaeyer.
Smethwick [sme’âik], England, fabrikby i
Staffordshire, kort vestenfor Birmingham; 55 000 indb.
Glasverk, jernstøberi.
Smichow, Böhmen, sydvestlig forstad til Prag; 52 000
indb. (1910). Maskin- og vognfabrik, bryggeri m. m.
Smidth, Gustav Carl Fangel (1853—), d.-n.
foregangsmand paa papirindustriens omraade. Født i
Danmark og uddannet der som maskintekniker, 1885—93
bestyrer af den Ferslew’ske papirfabrik, hvorfra han
1893 kom til Skien som anlægsbestyrer for Union
cellulose- og papirfabriker ved Skien, Skotfoss og
Embret-foss, som under hans ledelse har udviklet sig til et af
verdens ledende firmaer i papirfabrikation med en aarlig
produktion i de senere aar af over 60 000 tons
avispapir, hvorhos Unions salgskontor omsætter ogsaa
betydelige masser af andre fabrikers produktion. Var
1909 medlem af kommissionen til revision af
vasdrags-lovgivningen. Siden 1899 formand i Papirfabrikanternes
forening, hvorhos han er medlem af styret for Norsk
hydro og andre industrielle foretagender.
Smilax (bot.), se Sarsaparillerod.
Smiles [smailz], Samuel (1812—1904), eng.
journalist og biograf, f. i Haddington i Skotland; efter at
have studeret medicin i Edinburgh nedsatte han sig i
sin fødeby. Sin fritid ofrede han til omfattende
læsning og skribentvirksomhed. Blandt hans afhandlinger
kan især nævnes: «Self-help» (oversat paa 17 sprog),
«Character», «Thrift», «Duty»; blandt hans biografiske
skildringer: «Life of George Stephenson», «Lives of the
engineers», «The huguenots».
Sminke er præparater bestemt til farvning af huden.
De kan være pulverformede eller udrørt i en vædske
eller en fast fedtart, ofte parfumeret. Som farvemiddel
benyttes de alm. farvestoffe, hvoraf imidlertid mange,
som f. eks. metaloksyderne eller zinnober, er skadelige
for huden; kridt og kjønrøg er forholdsvis uskadelige.
Smith [smip], Adam (1723—90), skotsk socialøkonom.
Begyndte 1737 at studere teologi for at blive prest,
men slog 1740 om og lagde sig efter filosofi og historie
og blev 1751 professor i logik og etik i Glasgow^.
Hans første verk er «Theory of moral sentiments»
(1759), en undersøgelse af moralens grundlag. 1864—66
foretog S. reiser i Frankrige og Italien og opholdt sig
navnlig længe i Paris, hvor han traadte i forbindelse
med Voltaire og fysiokratiets (s. d.) mænd. 1776
udkom hans epokegjørende verk «Inquiry into the nature
and causes of the wealth of nations». Fra 1778 levede
han i Edinburgh som velaflønnet toldkontrollør for
Skotland. S.s verk lyste ved en overbevisende klarhed;
svir, sich V. sværme for meget.
verschwärzen ® sværte;
indsmugle.
verschwatzen, -schwätzen
(t) tilbringe med snak; røbe;
sværte, bagtale. sich v.
forsnakke sig.
verschweben (f) svæve bort.
verschweigen (t) fortie,tie med.
verschwel gen ® svire bort.
verschwellen ® svulme op.
verschwemmen ®
oversvømme; skylle bort.
verschwenden (t) bortødsle,
sætte over styr; spilde (tid),
verschwenderisch (t) ødsel,
verschwiegen ® taus, diskret,
verschwimmen ® flyde ud
i hinanden; flyde, svømme, smelte
hen.
verschwinden (f) forsvinde,
verschwistern ® gjøre til
søskende; forene inderlig.
verschwitzen ® svede ud;
glemme.
verschwommen ©udflydende,
uklar.
verschwören ® forsverge,
af-sverge; forbande, sich v. sverge
høit og dyrt paa. sich mit
einem v. sammensverge sig
med en.
Verschworener,
Verschwörer ® m, en sammensvoren.
Verschwörung ® f,
sammensvergelse.
verse (f): il pleut à v. det
(p)øser ned, øsregner.
versé (f): v. dans qc. dreven,
øvet, vel inde i noget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
