Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smedal ... - Ordbøgerne: V - verschnüren ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
921
Smedal—Smeltning
922
(1899) og «The return to protection» (1904), et fortrinligt
indlæg til fordel for frihandelens opretholdelse.
Smedal, Axel (1866—), n. fængselsmand, cand. theol.
1892, blev efter i nogen tid at have været assistent ved
det Norske diakonhjem og vikarieret som lærer ved
Kra. distriktsfængsel, i 1894 ansat som bestyrer af det
nyoprettede Kra. fængselsselskabers arbeidskontor, blev
1901 direktør for Akershus landsfængsel og overtog 1903
tillige bestyrelsen af landsfængslet for kvinder. Formand
i Foreningen til forsorg og beskyttelse af de fra Kra.
strafarbeidsanstalter løsladte forbrydere, medlem af
tvangsarbeidskomitéen 1905—07.
Smedal, Harald (1859—1911), n. retslærd,
rigsadvokat. Student 1876, cand. jur. 1881,
høiesterets-advokat 1886. Efter et aars tid at have været statsadvokat
i Borgarting, blev han 1891 medlem af
civilproces-kommissionen, hvis formand han var fra 1904. 1891 —
92 var han desuden formand for en komité til
ud-arbeidelse af lov om rettergangsmaaden i militære
straffesager, hvis motiver (udkommet 1894) forfattedes af
ham. 1892—96 var han tillige medlem af
straffelovkommissionen. Gjennem
denne virksomhed fik
han betydelig indflydelse
paa udformningen af
store og vigtige
lovreformer. 1895—98 var han
medlem af den første
Hagerup’ske regjering,
derefter paany
statsadvokat. 1901 blev han
generalkrigsadvokat, og
ved J. Blackstads død
1904 konstitueret, 1906
udnævnt til rigsadvokat.
S. repræsenterede Norge
ved en række
internationale kongresser. Skrev
endel grundige
afhandlinger og betænkninger
om strafferetslige og
andre juridiske emner. S.
var paa sit omraade en
fremragende kraft; hans virksomhed baade som
lovreformator og administrator fik grundlæggende betydning.
Hvor han tog fat, satte han spor efter sig, som sent
vil udviskes. Ikke mindst paa strafferettens og paa
militærrettens omraader, hvor hans indflydelse paa
udviklingen fik afgjørende betydning, var hans initiativ og
medvirkning i det hele, i teori som i praksis, præget af
hans menneskekjærlige humanitet og hans lyse tro paa
det godes seier. Han var gjentagne gange medlem af
(ogsaa formand for) Kra. skolestyre.
Smedbarhed, metallers evne til at taale
formforandring ved tryk eller slag uden at briste. De fleste
metaller bliver mere smedbare i opvarmet tilstand, og
er det da i desto høiere grad, jo længere afstand der er
mellem metallets smeltepunkt og det punkt, da det er
helt stivnet. Støbejern er saaledes ikke smedbart, da
nævnte temperatur ligger lige ved hinanden. Smedejern
er ikke alene smedbart i rødglødhede, men ogsaa i kold
(Fot. af Florman, Sthm.)
Harald Smedal.
verschnüren-verschwärmeH
tilstand (koldsmedning) og i sidste tilfælde endog
saaledes, at styrken øges ved smedningen. De fleste
metaller er ikke smedbare i blaavarm tilstand, og zink er
kun smedbar mellem 100 og 150° C., men skjør baade
ved alm. lufttemperatur og ved 200° G.
Smede. Smedekunsten var fra tidlig tid høit
udviklet i Norge. Haandverkslaug oprettedes under
Gyldenløves statholderskab 1673. S.s laug er et af de ældste
i Norge og bestod som saadant til 1869, da loven af
1839 og 1866 ophævede alle norske laug. Lauget talte
1841 100 laugsmestre. S. er nu delt i to grupper, én
for klein-s. og én for beslag- og vogn-s. S.-mestrenes
antal er efter folketælling 1910 1939 i det hele land og
83 i Kra. Faget har i den senere tid udviklet sig sterkt
i maskinel retning. Enkelte bedrifter har derved antaget
præg af mekaniske verksteder.
Smedning el. s m i n i n g udføres for at omforme et
arbeidsstykke paa grundlag af dets smedbarhed (s. d.).
S. udføres ved hammere (s. d.), som enten kommer til
virkning direkte paa arbeidsstykket eller paa en paa
samme anbragt sæthammer, som holdes af arbeideren.
Arbeidstykket hviler herunder paa en ambolt (s. d.).
Hammeren kan ogsaa komme til virkning paa sænker
(s. d.), der omslutter arbeidstykket. Dette benyttes, naar
arbeidstykket har en mindre enkel form eller skal
fremstilles i stort antal. Istedetfor hammere anvendes ogsaa
smiepresser, hvorved slagvirkning undgaaes, men
disse maa bevæges ved meget store kræfter, f. eks. 15 000
tons. Til s. henregnes ogsaa sveisning (s. d.) og doring
(udhulning med dor) o. 1. (Se ogsaa Hammer).
Smedning, se Slaa sko.
Smedstad, to gaarde i Vestre Aker, straks nord for
Kra. Villabebyggelse; vakker udsigt over Kristianiadalen
og -fjorden. Elektrisk jernbane, Smedstadbanen,
fuldført nov. 1912 som en gren af Holmenkolbanen
ovenfor Maj or stuen.
Smeldere (elaieridæ), billefamilie af letkjendeligt ydre.
Legemsformen er lancetdannet, følehornene sagdannede.
Alle fødderne femleddede. Mest karakteristisk er deres
evne til at smelde, d. e. ved hjælp af en særlig
springmekanisme paa brystets underside kan de, naar
de ligger paa ryggen, fra hvilken stilling de ikke
for-maar at vende sig, da benene er meget korte, slaa
vingedækkernes rod saa haardt mod underlaget, at de
med et smeld kastes op i luften, hvor de saa vender
sig. — Snieldelarverne træffes i jord eller i gamle
træ-stubber. Nogle lever af rov, andre af plantestof. Af de
sidste gjør især larven til agriotes lineatus og obscurus
megen skade ved at angribe rødderne af korn og
rodfrugter. Den kaldes «kjølmark» (s. d.).
Smeltepunkt, se Smeltning.
Smeltesikring, se Elektriske sikringer.
Smeltning, et legemes overgang fra fast til flydende
tilstand ved varmens indvirkning. Den temperatur,
hvorved et legeme smelter, kaldes dets smeltepunkt,
hvilket falder sammen med frysepunktet, den
temperatur, hvorved det flydende legeme, naar det berøves
varme, antager fast form. Alle legemer smelter, naar
de opvarmes til tilstrækkelig høi temperatur, hvis de
ikke som træ dekomponeres kemisk i varmen, eller de,
som kul, sublimerer. Forat s. skal foregaa, maa legemet
ærgre, verschnupft sein have
snue; være fornærmet.
verschnüren ® besætte med
snorer; snøre til.
verschollen (t) sporløs for
svunden, forduftet; glemt.
verschonen (D (for)skaane,
spare, fritage.
verschönen (t) forskjønne(s).
verschönern ® forskjønne
udsmykke, pynte paa.
verschossen ® falmet,
afbleget; forelsket.
verschränken ® lægge over
kors, slynge i hinanden, sno
sammen.
verschrauben ® skrue til;
forskrue, fordreie,
verschreiben (t) skrive op;
forskrive; skrive feil = sich V.
verschreien (gudskrige, bringe
i vanry.
verschroben (t) forskruet,
verschrumpfen (|) skrumpe
ind, sammen.
Verschub (t) m, opsættelse,
verschulden (t) forgjælde;
forsynde sig; fortjene.
Verschulden ® n, Ver-
schuldung f, skyld, brøde,
forseelse.
verschütten (t) kaste til, fylde;
spilde, helde bort. es mit einem
v. lægge sig ud mtd en.
verschwägern (£) besvogre,
verschwären @ trutne,
sup-purere.
verschwärmen (t) ophøre at
sværme (om bier); tilbringe med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
