Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smithsonian institution ... - Ordbøgerne: V - versilbern ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
931
versorgt—verständlichen
S., Sytsjevka, Vjasma. — 2. Guvernementets hovedstad,
ved Dnjepr og jernbanen Moskva—Warschau; 59 000 indb.
Græsk-katolsk bispesæde. Fæstning, katedral (12 aarh.).
Læder-, tegl-produktion, korn- og linhandel. Ved S.,
krivitsjernes gamle hovedstad, seirede Napoleon 17 aug.
1812 over russerne, og Kutusov i nov. s. a. over
franskmændene under Ney.
Smolka, Franz (1810—99), østerr. politiker, 1840
advokat, som ung dødsdømt for revolutionær optræden,
stillede sig 1848 i spidsen for Galiziens oprør og var
1848—49 præsident for rigsdagen i Wien. Senere 1861
—63 og 1867—93 medlem af underhuset smst. og 1881
93 dets præsident. Polsksindet føderalist.
Smollett [små’M], To bias George (1721–71), eng.
romanforfatter, født i Skotland, slog først ikke igjennem
og tog tjeneste som læge paa en orlogsmand. Her lærte
han de sjømandstyper at kjende, som han senere
skildrede i sine romaner. Blandt disse er de tre mest
bekjendte: «Roderick Random», «Peregrine Pickle» og
Humphrey Clinker». Charles Dickens nævner disse tre
sammen med Fieldings «Tom Jones» som banebrydende
for hans egen forfattervirksomhed. S.s senere aar
forbitredes ved offentlige og private skjenderier og
søgs-maal. Han døde i Livorno.
Smorza’ndo, hendøende (mus.).
Smudstitel, blad foran en bogs eg. titelblad;
indeholder alm. bogens titel i forkortet skikkelse.
Smugleri, se Toldsvig.
Smult er svinefedt, der hos det europæiske s. skriver
sig fra dyrets indre fedtmasse, medens det amerikanske
s. kommer af dyrets ydre fedtlag. Det er salveagtigt,
hvidt, lidt kornet, bliver let gult og harskt. Forfalskes
ofte med bomuldsfrøoljestearin. S. benyttes som
spisefedt (jfr. Ister og Margarin).
Smult vand, rolig, ikke oprørt sjø. Efter den
internationale skala bestemmes sjøens høide efter skalaen
0—9, og s. V. har her karakteren 2.
Smyrna (tyrk. Ismir), by i Lilleasien ved en bugt af
Ægæerhavet, omtr. 250 000 indb. Befolkningen er meget
blandet; kanske halvparten er grækere, videre er der
mange jøder, armeniere og tyrkere, og byen er i
fremtrædende grad kristen ; der er mange kirker, og moskéerne
er smaa. Europæerbyen har mange vakre gader og
bygninger, men byen ellers har smale og krogede gader med
lave træhuse. S. er den største handelsby i Lilleasien
med stor udførsel af rosiner, figener, bomuld, korn, tobak
o. s. V., alt i alt til en værdi af 50—60 mill, kr.,
indførselen er kanske 20 mill. kr. større. Byens havn har
en storartet ny kai af 4 km.s længde; den besøges hvert
aar af omtr. 7000 skibe fra udlandet. Den største handel
foregaar med de Britiske øer, dernæst med Rusland,
Østerrige og Frankrige. Norsk konsulat.
Smyrnatepper. Udførselen af tepper fra Smyrnas
havn udgjorde 1910 ca. 9000 baller til en samlet vegt
af omtr. 2 mill. kg. Byen Uschak, som ligger omtr.
200 km. fra Smyrna, med hvilken by den har
jernbaneforbindelse, er denne produktions hovedsæde; det er
særlig tepperne fra Uschak, som har givet de saakaldte
s. et saa stort ry. S. er i almindelighed af smaa
dimensioner, men har livlige farver og harmoniske tegninger.
Tepperne tilvirkes haandverksmæssig paa smaa verk-
Smolka—Smør
932
steder ved kvindelige arbeidere, som opnaar en stor
færdighed i de gamle, traditionelle arbeidsmetoder. 1
Uschak skal der være mere end 1000 verksteder, hvor
der forfærdiges tepper; de sysselsætter 6000 à 7000
ar-beidersker. Dette flittige samfund producerer aarlig
omtrent 20 000 m.^ tepper. Fra de andre byer leveres
omtrent det samme «areal».
Smølen, 213.94 km.^ stor, lav og myrlændt ø, med
sterkt indskaarne kyster og omgivet af en krans af
talrige øer, holmer og skjær, n.ø. for Kristiansund, Edø
herred, Romsdals amt. Paa S. og rundt værene omkring
S. rige fiskerier (torsk og skrei). Paa øen er tre kirker
(Edø hovedkirke i syd, Hopen i nord og Bratvær i vest).
Hyppig dampskibsforbindelse med Kristiansund. I 1910
2036 mennesker i 333 huse.
Smør, n. høiadelsæt fra middelalderen. Til siegten,
der eiede meget jordegods, især paa Vestlandet, hørte
flere riddere, rigsraader og fremtrædende mænd. Siegten
uddøde paa mandsiden i 1483 med rigsforstanderen Jon
Svalesøn S., men fortsattes paa kvindesiden bl. a. i
siegten Rømer.
Smør er et produkt af melk væsentlig bestaaende af
dennes fedtstoffe. Det fremstilles ved kjerning af melk
eller fløde. S. har fra urgammel tid været kjendt af
næsten alle folkeslag i Europa og Asien undtagen
Øst-Asien. Afrikas, Amerikas og Australiens befolkning har
først faaet kjendskab til det gjennem europæerne. De
første skriftlige oplysninger om det stammer fra Indien
ca. 2000 aar f. Kr. For Norges vedkommende, hvor det
kun er tale om s. af komelk, nævnes det i de ældste
sagaer og love, og allerede i middelalderen fandt der en
livlig handel med s. sted. Smørlagningen var overalt
formaalet for melkeproduktionen, særlig i fjeldbygderne
og i de indre fjorddistrikter har smørsalget været og er
fremdeles en af de vigtigste indtægtskilder. Med
meie-riernes oprettelse fra 1850-aarene er smørproduktionen
stadig øget, indførselen af s. har aftaget jevnt, og den
udførsel, som begyndte i 1860-aarene, var i 1897 større
end indførselen. For tiden (1912) er overskudsudførselen
ca. 1.5 mill. kg. Der kan skilles mellem ferskt og
saltet s. og mellem sødt og syrnet. Det er det
saltede og syrnede s., som langt overveiende lages her i
landet. I den moderne meieribedrift pasteuriseres fløden,
afkjøles og syrnes ved renkulturer af melkesyrebakterier.
Forat s. skal blive holdbart, maa kjernemelken fjernes
saa fuldstændig som muligt. Efter kjerningen bliver
derfor s. skyllet i koldt, kogt vand, saltet og eltet under
iagttagelse af visse forsigtighedsregler, indtil laken er
ganske klar. Det færdige s. pakkes i bøketræsdunke,
indvendig foret med pergamentpapir. Alm. norsk
meieri-smør indeholder ca. 84.5 pet. fedt, 12.5 pet. vand, 0.5 pet.
eggehvidestoffe, 0.3 pet. melkesukker og melkesyre, 2.2 pet.
salte, hvoraf de 2 pet. klornatrium. Vandmængden
varierer fra 9—16 pet. og forekommer som uendelig fine
lakedraaber, flere mill, i 1 mm.^, og det er dette forhold,
som betinger s.s eiendommelige konsistens, ligesom det
er vandpartikler, som formidler dets smag. S.s
egenskaber betinges først og fremst af fedtstoffenes natur,
hvilket atter afhænger af foderet, dernæst af melkens
godhed og af fremstillingsmaaden. Et godt s. skal have
en frisk ren syrlig lugt, en fyldig, mildt syrlig og salt
versorgt (t) forgræmmet,
versparen ® (op)spare;
opsætte.
verspäten ® forhale, opholde,
forsinke, sich v. blive forsinket,
komme for sent.
verspeisen ® spise op.
verspenden (t) uddele,
versperren (î) stænge, (inde-)
sperre.
verspielen (t) spille bort, tabe.
verspinnen (g spinde op. sich
V. spinde sig ind.
vers plitten ® bortødsle,
verspotten (t) (be)spotte, haane.
versprechen ® love; forlove,
sich V. Ggs. forsnakke sig.
Versprechen (t) n, løfte, tilsagn.
Versprechung (t) f løfte;
tilsagn; forsnakkelse.
versprengen ® sprænge fra
hinanden, adsplitte.
verspritzen (t) udgyde (sit
blod).
Versprach (t) m, forlovelse;
dom.
verspiilen ® skylle bort.
verspüren ® spore, føle.
verstaatlichen (t) erhverve for
staten, ekspropriere; indløse.
Verstand (t) m, torstand;
mening, betydning,
verständig (ï) forstandig,
verständigen ® forlsiare;
oplyse ; underrette om ; komme til
en forstaaelse.
verständlich ® forstaaelig,
klar, tydelig.
verständlichen ® gjøre
for-staaelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
