Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smørblomst ... - Ordbøgerne: V - Verständnis ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
933
Smørblomst—Snaasen
934
smag, udseendet skal være klart og ensartet, konsistensen
voksagtig, og det bør være saa holdbart, at det ikke
væsentlig forandrer egenskaber, om det opbevares i 3—4
uger. (Jfr. Kjerne.) [Litt.: Støren, «Meierilære» (1911).]
Smørblomst, navn, som i vort sprog bruges om urter
med iøinefaldende gule blomster, især dog engsoleie, men
ogsaa løvetand, sjelden om bækkeblomst.
Smørbuk (rhodiola rosea), fjeldplante, tilhørende de
tykbladedes familie, med flade, kjødfulde, lidt graalige
blade og gulgrønne, firetallige blomster i endestillet tæt
skjerm. Røde frugter. Den tykke rodstok er vellugtende.
Alm. paa klipper i vort lands fjeldtrakter.
Smøreapparater anvendes for tilførsel af olje eller
andet smøremiddel til bevægede maskindeles
førings-flader. Ved de simpleste tilføres olje ved en væge, ved
andre drives oljen frem ved en stempel, en lubrikator
(s. d.). Undertiden tilføres olje til cylinder og
gliderskab derved, at den indføres draabevis i damprøret og
føres frem af dampen. Ved fedtsmøring drives
smøremidlet frem ved et stempelformigt skruelaag, og ved
hurtigroterende dele kan man benytte centrifugalkraften
til at drive smøremidlet mod glidefladen.
Smøreoljer anvendes i stor udstrækning til forskjellige
tekniske indretninger og tilsigter at forringe friktion og
slitage mellem glidende maskindele. S. er tyktflydende
og forhindrer disse dele fra direkte at berøre
hverandre, hvorfor i virkeligheden olje glider mod olje.
Hurtig løbende aksler maa have forholdsvis
tyndtflydende olje; langsomt løbende, tungt belastede aksler
derimod tyk olje, da den ellers vil presses ud, saa at
metal glider direkte mod metal og ingen smøring
op-naaes. Jernbaneaksler, ismaskiner og taarnure maa
smøres med olje, der ikke stivner i kulden; omvendt
maa dampcylindernes stempler o. 1. smøres med oljer,
der ved den høie temperatur bevarer en vis tyktflydenhed
og ikke forflygtiges. Af alle s. maa forlanges, at de ikke
angriber metaldelene og heller ikke tørrer ind og bliver
harpiksagtige med tiden. S. kan være saavel af
vegetabilsk som animalsk og mineralsk oprindelse. Som
eksempler paa de to første arter kan nævnes
olivenolje (bomolje), rapsolje, bomuldsfrøolje og spermacetolje.
De mest benyttede er de mineralske s., som er
de-stillationsprodukter af jordolje med høiere kogepunkt
(se Petroleum). Den rest af jordoljen, der er tilbage
efter afdestillation til 280° à 300°, behandles med
overhedet damp under luftfortynding, hvorved s. destillerer
over og opfanges i partier efter stigende kogepunkt og
tyktflydenhed. De renses med koncentreret svovlsyre,
behandles derpaa med sodaopløsning og udvaskes med
vand. Som simple s. benyttes ogsaa høiere kogende
destillata og tjære, erholdt af træ, brunkul, stenkul,
bituminøse skifere og harpiks.
Smørfarve. Smørrets naturlige gule farve stammer
fra et farvestof, som følger melkefedtet. Den afhænger
af foderets art og er særlig fremtrædende, naar kjørene
gaar paa havn eller faar grønfoder. Sommersmørret er
derfor gulere end vintersmørret, og da det første i ældre
tider var mere afgjort, og smørret tildels blev bedømt
efter farven, begyndte man at farve vintersmørret
kunstig. S. fremstilles nu fabrikmæssig af anattotræets (bixa
orleana) frø, hvis orleanfarvestof udtrækkes med plante-
Verständnis—verstiegen
olje. S. er en oljeagtig, mørkegul vædske, som i smaa
mængder tilsættes fløden før kjerningen. Da smørrets
naturlige farve ved en moderne fodring aldrig bliver saa
bleg, som den kunde være i ældre tid, bliver farvning
nu ofte helt undladt. Paa enkelte markedspladse i
England kræves dog fremdeles, at smørret skal være sterkt
og ensfarvet aaret rundt.
Smørforeninger er kooperative foretagender med det
formaal, ved en mere ensartet behandling af melk og
fløde i hjemmet at fremstille et bedre smør og at samle,
sammenarbeide og i fællesskab afhænde de enkelte
producenters vare. Den første s. oprettedes i Aalen i Søndre
Trondhjems amt 1871, og der dannedes hurtig lignende
foreninger særlig i det nordenfjeldske og i Romsdalen.
Foreningerne betegner for smørstellet en ikke uvæsentlig
fremgang og har særlig havt en stor betydning ved, at
de har forberedt jordbunden for meierierne, som lidt
efter lidt har afløst dem, saa der nu ikke er mange
igjen. En del er ogsaa gaaet over i landhandleres hænder.
Smørret gaar under navn af «meieribehandlet smør».
Adskilligt af det saakaldte «fjeldsmør», «sætersmør»,
«Rørossmør» stammer fra disse foreninger.
Smørmester kaldes en af statens meierifunktionærer,
der er specialist paa smørproduktionens omraade, og
som gratis giver veiledning til dem, som ønsker saadan.
Smørsop, en til rørsoppene hørende spiselig sop med
hvidt kjød, brun hat, gult sporelag, der paa yngre
eksemplarer er dækket af en rødlig hinde, der paa de ældre
viser sig som en liden ring paa den korte gule fod.
Smørstabben (Smørstabbræen), en af Jotunheimens
største bræpartier, mellem store Utladalen—Gravdalen i
syd, Leirdalen i øst og Bøverdalen i vest og nord. Bræen
er omkranset af en række vakre spidse tinder:
Smør-stabtinderne (Kniven, 2163 m., Gjeita, Saksen,
Lillebjørn, Storebjørn, Kalven m. fl.).
Smørsyre, GgH.COgH. Man kjender
overensstemmende med strukturteorien to s., normal s. og i s o-s.
Den første, der er en ved 163° kogende vædske af
ubehagelig, harsk og svedlignende lugt, findes fri i sved, i
kjødvædsken og i ekskrementer. Opstaar bl. a. ved
gjæring af sukker, stivelse, og melkesyre med bestemte
bakteriearter. Bundet til glycerin findes den i smør. Dens
ætylester anvendes til frugtætere (bl. a. til fremstilling
af kunstig rum). Iso-s.^ der ligner meget den foregaaende,
men koger 9° lavere, findes fri i johannisbrød, i roden
af arnica montana og som ester i pasiinaca sativa og
romersk kamilleolje.
Smørsyrebakterier kaldes en del oftest anaërobe
bakteriearter, som fremkalder smørsyregjæring. De
hyppigst forekommende arter er bacillus amylohacter og
Clostridium hutyricum. Disse bakterier danner af
forskjellige stoffe, især kulhydrater, smørsyre, og samtidig
opstaar kulsyre og kvælstof som biprodukter.
Sn, kemisk tegn for tin (lat. stannum).
Snaasen, herred i Nordre Trondhjems amt, n.ø. for
Stenkjær, 2406.35 km.^ med 2301 indb. (1910); 0.95 pr.km.’^
Herredet, der svarer til S. prestegjeld og sogn, ligger
omkring den øvre, østlige del af S n aase vandet (s. d.)
og grænser mod s.ø. til Sverige og mod øst til Lierne.
Omkring Snaasevandet veldyrkede gaarde i bakket lænde.
Skogaaserne naar høider paa 1137 m. (Skjækerhatten i
Verständnis ® n (f),
forstaa-else; faUeevne; overensstemmelse,
enighed.
verstärken (t) forsterke, styrke ;
forøge.
verstatten (t) tillade,
indrømme; forunde.
verstäuben (t) tilstøve ; dusche,
verstauchen ® forstuve,
forstrække.
verstauen (D stuve,
verstechen ® stoppe; bytte
(varer); blande (vin). Speere v.
bryde lanser.
Versteck ® n (m), skjul(ested).
verstecken (t) skjule, gjemme,
verstehen ® forstaa, fatte,
begribe.
versteigen (t): sich v. gaa
for vidt, flyve for høit.
Versteigerer ® m,
auktionarius.
versteigern (t) sælge ved
auktion.
Versteigerung (t) f, auktion,
versteinen ® fylde med sten.
versteinern ® forstene(s).
verstellbar ® bevægelig,
flytbar.
verstellen ® stille om, stille
galt; flytte, forrykke; sperre;
fordreie, gjøre ukjendelig, forstille.
verstellt ® forstilt, hyklet;
fordreiet.
Verstellung ® f, omstilling,
flytning, fordreielse; forvanskning;
forstillelse, hykleri.
versteuern ® fortolde,
verstiegen ® forskruet,
forceret, høitravende; opblæst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
