Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snellod ... - Ordbøgerne: V - vertikal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vertreter—verunglimpfen
943
Sneppeslegten—Snîketraad
944
Glutsiieppen
(totanus glottis).
udprægede trækfugle. Familien tæller over 30 slegter
med 72 arter, hvoraf følgende er repræsenteret hos os:
Smaasneppeslegten (tringa),
svømmesneppe-siegten (phalaropus), sneppeslegten (totanus),
strandsnipeslegten (actitis), brushaneslegten
(machetes), langnebslegten (limosa), spoveslegten
(numenius) og klydeslegten (recurvirostra) (s. d. art.).
Sneppeslegten (totanus), siegt af sneppefugle (s. d.).
Hos os er der fem arter. Glutsneppen (t. glottis).
Sommerdragten: Ryggen er fortil
brunsort med hvidagtige
fjær-kanter, bagtil hvid. Hovedet,
halsen og brystet hvide med tætte
sortbrune flekker, partiet omkring
øinene og undersiden hvide.
Ha-’ len og de øvre haledækfjære hvide
med brune tverbaand.
Vinterdragten: Oventil lysegraa med
hvide fjærkanter og nedenfor disse
en brun rand, under hvid.
Hovedet oventil og halsen med mørke
streger. Længde ca. 355 mm.
Glutsneppen hækker i den gamle
verdens nordlige dele og træffes
hos os paa høifjeldene sydpaa samt i Finmarken, hvor
den er talrig. Den trækker om vinteren ned i troperne.
Eggene er pæreformige, lysegule, med graa og
mørkebrune flekker (længde ca. 48, tykkelse ca. 34 mm.). —
Den rødbenede sneppe, graakjelden(^f. calidris).
Sommerdragt: bagryggen og de øvre haledækfjære hvide,
oversiden forøvrigt brungraa med sorte streger, de ydre
armpenner udad hvide, de undre vingedækfjære hvidgraa,
undersiden forøvrigt hvid med mørkebrune streger, halen
hvid med sortagtige tverbaand. Om vinteren er den
oventil ensfarvet askegraa, under hvid med faatallige smaa
brune flekker. Vingedækfjærene er lysegraa med hvide
kanter. Længden ca. 280 mm. Den hækker i Europa
og østover gjennem Nord-Asien helt til Japan, trækker
om vinteren til troperne. Hos os alm. over hele landtt,
talrig langs kysten. Eggene er lysegule eller graagule
med sortbrune flekker (længde ca. 46, tykkelse ca. 31
mm.). — Den grønbenede sneppe (t. glareola) er
oventil mørkebrun med tætte hvidagtige flekker, som
paa hovedet og halsen danner smale streger. Gjennem
øiet gaar et brunsort og fra nebroden over øiet et bredt
hvidt baand. De øvre haledækfjære og halen er hvid,
den sidste med mørke tverbaand. Længde ca. 220 mm.
Hos ungfuglene er de lyse flekker paa oversiden
rustgule. Den hækker i Nord-Europa og Sibirien, træffes i
Syd-Norge særlig paa høifjeldene, men er i Finmarken
alm. ogsaa i dalene. Sees sjelden paa Vestlandet.
Sydtrækket begynder allerede i juli. Eggene er lyst
olivengrønne med brune flekker (længde ca. 38, tykkelse
ca. 26 mm.). — Noget større er den graabenede
sneppe (t. ochropu^, som i meget ligner foregaaende
art. Den forekommer i Norge op til polarcirkelen, men
sparsomt. Den skiller sig fra de andre arter ved at tage i
brug gamle reder efter fugle, som hækker i trær, f. eks.
trost etc. Eggene er graagrønne eller gulbrune med smaa
mørkebrune flekker (længde ca. 40, tykkelse ca. 28 mm.).
Sortsneppen, sotsneppen (t. fusens), hvis som-
merdragt er sort med hvide flekker oventil, hvid bagryg,
hvidflekket undergump, samt hvidstribede undre
haledækfjære, sees i Norge nu og da paa høsttrækket, men
sjelden om vaaren. Eggene er lyst olivenbrune med
mørkebrune flekker, som er størst omkring den tykke
ende, hvor de ofte flyder sammen. Eggenes længde er
ca. 46, tykkelsen ca. 33 mm.
Sneppert, se A a r e 1 a d n i n g.
Snertingdalen, herred i Kristians amt, vest for Mjøsen,
215.10 km.’- med 2028 indb. (1910); 9.4 pr. km.- Herredet,
•der svarer til S. sogn af Biri prestegjeld, er et
skog-distrikt omkring dalen af samme navn, der fra Mjøsens
vestside nord for Gjøvik skjærer mod vest over mod
Nordre Land. Beregninger over fordelingen af aker og
eng m. V. foreligger ikke (se Biri herred). Gjennem den
trange dal fører ny hovedvei. Skogaaserne i nord og
syd naar høider paa op imod 900 m. De vigtigste
næringveie er jordbrug (fædrift) og skogbrug. Et meieri,
flere sagbrug. Antagen formue 1910 1986 600 kr., indtægt
306 325 kr.
Sneskimmel, se Snemug.
Sneskred, se Skred.
Snespurvslegten (plectrophanes), siegt af spurve, som
udmerker sig ved, at bagtaaen er forlænget, næsten ret
og tilpasset til et liv paa marken. De sammenlagte
vinger rækker forbi midten af halen. Herhen hørende fugle
lever paa aabne steder, hvor de springer omkring paa
lerkemaner. Snespurven, snetitingen (p. nivalis).
Hannen i sommerdragt hvid med rustgul anstrygning;
ryggen, skuldrene og de midterste halepenner sorte,
sving-fjærene og de ytterste halepenner hvide, mod spidsen mere
eller mindre sorte, Vingedækfjærene overveiende hvide.
Hos hunnen er hovedet,
halsen og ryggen sort med graa
fjærkanter og vingedækfjærene
kun for en mindre del hvide.
Om vinteren har hannen paa
oversiden rustbrune
fjærkanter, som paa hovedet og
overgumpen er saa brede, at de
giver disse partier sin farve.
Længde ca. 180 mm.
Snespurven er cirkumpolær,
høi-arktisk, trækker hos os kun
paa fjeldene og i Finmarken.
Den gaar høiere tilfjelds end
nogen anden sangfugl og
hækker paa de arktiske ølande,
hvorfra den om vinteren i store skarer trækker sj^dover
til Nord-Europa. Redet lægges helst under en sten og
udfores med fjær eller haar. Eggene, 5—6 i antal, er
graahvide med graa og brune flekker (længde ca. 23,
tykkelse ca. 16 mm.).
Sneugle, se Ugleslegten.
Snig, fiskerleie, med dampskibsanløb, post og telefon
ved Undalselvens udløb i havet, Søndre Undal herred,
Lister og Mandals amt. 1 1910 165 indb.
Sniketraad, snyltetraad (cuscuta), rodløse
snylteplanter af vindelfamilien ; den traadformede lange stængel
snor sig tæt omkring vertplanten (nesle, kløver o. a.) og
sender smaa sugeorganer ind i den, hvorigjennem op-
forvride ; sperre ; træde i staden
for; erstatte, gjøre tjeneste som;
repræsentere ; forsvare.
Vertreter ® m, stedfortræder;
forsvarer, talsmand ; repræsentant.
Vertretung ® f,
repræsentation; forsvar.
Vertrieb (t) m, afsætning, salg.
Vertriebsgenossenschaft (Ï)
f, forbrugsforening.
vertrinken ® drikke op;
fordrive ved drik.
vertrocknen^tørke (ind), visne,
vertrödeln ® sælge, gjøre i
penge; fjase bort (tiden).
vertrösten ® trøste; berolige,
sich V. slaa sig til taals.
vertshus — (t) Wirtshaus n—
@ public house, inn - (?) auberge
f, cabaret m.
vertshusholder se vert,
vertu (f) f, dyd; kyskhed,
sede-lighed; kraft, evne. en v. de i
kraft af, i følge, paa grund af.
vertueux d) dydig; kysk, sedelig,
vertugadin ® m, hoftepude.
vertusche(l)n (t) fordølge,
skjale, neddysse.
verübeln (t) tage ilde op,
fortænke.
verüben ® forøve, udøve
begaa.
Verüber ® m, udøver, gjer
ningsmand.
verunehren (t) vanære, ned
værdige.
veruneinigen (t) giøre uenige
sich v. blive uenige.
verunglimpfen (t) fornærme
sværte; forulempe.
Snespurveii
(pledvophanes nivalis).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
