Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snilfjorden ... - Ordbøgerne: V - verunglücken ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
945
Snilfjorden—Snorri Sturluson
946
verunglücken—verwachsen
tages saavel uorganiske som organiske næringsstoffe.
Hele planten mangler bladgrønt og er derfor gul-hvid
af farve. Egentlige blade mangler, kun smaa skjæl
forekommer. Blomsterne er samlet i smaa hoveder. I Norge
tre arter, hvoraf de to er meget sjeldne. C. europæa,
som især snylter paa nesle, findes især i Kristiania og
Hamar stifter.
Snilfjorden, 15 km. lang mod øst gaaende arm af
Hevnefjorden, Hevne herred, Romsdals amt. Steile, spredt
bebyggede bredder; ved bunden S. kapel.
Snit, se Bogbinderi (bd. I, sp. 1132).
Snive (malleas), en af hesteslegtens mest frygtede
smitsomme sygdomme. S. fremkaldes ved en bacil
(bacillus mallei), som trænger ind gjennem næsens
slimhinde eller huden, hvorfra de føres til lymfeknuder eller
indre organer. De mest fremtrædende symptomer er
næseflor og saar paa næsens slimhinde og ved hudsnive
knuder med svulne bugtede lymfekar («springorm»).
Praktisk talt uhelbredelig. Det er uvist, om den har
optraadt her i landet. Regnes til «de ondartede
smitsomme sygdomme» i husdyrloven af 1894.
Snob [snåh], egentlig et engelsk dialektord med
betydningen simpel person. Thackeray definerer ordet
paa følgende maade: En s. er den mand eller kvinde,
som altid foregiver at være noget andet og bedre, end
de er.
Snoge (coluhridæ), familie af giftløse slanger, som i
talrige slegter og arter findes udbredt i alle
verdensdele. I Europa findes tre slegter, hvoraf bare to er
repræsenteret i Norge, hver med én art. Snogeslegten
(tropidonotus) er repræsenteret ved snogen (tropidonotus
natrix). Har kjølede skjæl, er optil 70—80 cm. lang.
Oversiden sortbrun med uregelmæssige sorte flekker.
Hoved og hals under gulhvit; bugen sort og lysflekket.
Forekommer i Norge op til Trondhjemsfjorden. Sjelden
i birkeregionen. Har ellers stor udbredelse i Europa,
Alger, Vest-Asien og dele af Sibirien. Lever helst i
nærheden af vand; svømmer og dukker udmerket.
Glatsnoge-slegten (coronella) findes repræsenteret ved
glatsnogen (coronella austriaca). Har glatte skjæl,
60—70 cm. lang; farven meget variabel. Paa oversiden
er den oftest graabrun med rødligt eller gulligt skjær,
ofte én eller tre lysere striber samt mørkebrune eller
rødbrune flekker. Undersiden meget variabel i farve.
Lever paa tørre steder, I Norge fundet op til Dovre,
men mest i sydlige dele af landet. Findes i størstedelen
af Earopa samt i dele af Vest-Asien.
Snogeøgler (scincoidei), en gruppe eller familie af
firben, som har visse tandforhold og andre
eiendomme-ligheder fælles. De er saaledes alle oftest belagt med
glatte taglagte skjæl; hovedet har regelmæssig ordnede
hornskjold. De kan have alle fire lemmer; men ofte
har de bare to, eller lemmerne er alle mere eller mindre
rudimentære, hvorved dyrene faar et slangelignende
udseende. Gruppen er overordentlig talrig og udbredt i
60 — 70 forskjellige slegter over hele verden, fornemmelig
i tørre og sandige jordegne. Staalormen (anguis
fragilis) er den eneste norske øgleform, der hører til
denne gruppe.
Snoilsky, Carl Johan Gustaf (1841—1903), sv.
digter. Var af grevelig siegt; tog 1864 kanslieksamen.
et par aar attaché ved det svenske gesandtskab i Paris,
derefter (1866 — 79) i udenrigsministeriet (1875 chargé
d’affaires i Kbh.); 1879 tog han sin afsked, opholdt sig
i flere aar i udlandet, men blev 1890 overbibliotekar
ved Kgl. bibliotek i Sthm. Som student var S. medlem
af Namnlösa sällskapet, der ønskede en fornyelse af
den svenske litteratur (i realistisk retning). Hvad S.
særlig vakte opmerksomhed ved, var dog hans digtes
ungdommelige begeistring og usedvanlige formsikkerhed
og velklang (særlig «Italienska bilder» med
«indlednings-sången» «Jag bringar drufvor, jag bringar rosor»). Skjønt
han ogsaa i sin følgende samling «Dikter» (1869) viste
tilbøielighed i realistisk retning, og skjønt han i
1870-aarene med sympati hilste realismens gjennembrud i
Danmark, blev han dog aldrig en svoren tilhænger af
denne bevægelse; tvertimod trak han sig netop paa denne
tid mere passiv tilbage («Sonetter» 1871). Denne krise
kulminerede 1879 ; efterat hans egteskab blev opløst, forlod
han landet og blev gift anden gang. Hans følgende digte
(«Nyare dikter», 1881, og «Dikter» i flere samlinger^
1883—87—97) indeholder refleksions- og stemningsdigte,
medfølende skildringer af de lavere klassers kaar («Den
tjänande brodern»), og endelig den nationale cyklus
«Svenska bilder», hvori han giver minder fra Sveriges
historie liv. 1903—04 udkom hans «Samlade dikter»
(5 bd.). [Litt.: K. Warburg, «C. S., hans lif och
skaldskap» (1905).]
Snorre Sturlassøn, se Snorri Sturluson.
Snorri go5i t>orgnnisson (963—1031), berømt isL
gode. S. g. er hovedpersonen i «Eyrbyggja-saga» og
omtales i flere andre sagaer, saaledes i «Njåls saga» og
«Laxdæla saga». Han fik indflydelse paa flere vigtige
begivenheder i Islands historie, saaledes paa
kristendommens indførelse aar 1000; under kampen paa
Altinget 1012 i anledning af Njals-branden hindrede han
Flosi i at flygte op i Almannagjå, og 1024 havde han
en væsentlig del i, at flere af de mægtigste islandske
høvdinger ikke lod sig lokke til samlet at besøge kong
Olav den hellige i Norge. S. g. ansaaes for meget
forstandig, men kunde være grusom; han var ogsaa
indviklet i flere alvorlige feider.
Snorri Sturluson (1178—1241) var en af Islands
største høvdinger og den norrøne litteraturs betydeligste
historiker. Han hørte til en rig og mægtig æt, øgede
sit bo ved giftermaal og viste selv stor økonomisk evne;
flere gange var han lovsigemand og blev ogsaa blandet
op i de store stridigheder mellem høvdingerne paa
Island. To gange var han i Norge, hvor han færdedes
ved hertug Skules og Haakon Haakonssøns hof; han
lovede kongen at hjælpe til med at faa Island lagt
under Norge, men holdt ikke sit løfte. Kong Haakon
eglede da sin senere jarl Gissur Torvaldssøn til at tage
S. S. afdage, og 23 sep. 1241 blev han myrdet paa sin
gaard Reykjaholt. — Hans verker er «Edda» (s. d.) og
«Heimskringla», d. e. Norges kongesagaer fra de ældste
tider til 1177 (hvor Sverres saga begynder); over sine
kilder øver han kritik og benytter særlig skaldekvad
som kilder; han har øie ikke bare for politisk historie,
men ogsaa for kulturhistorie, og skiller skarpt mellem
væsentligt og uvæsentligt. Hans dramatiske evne til at
gjøre en situation eller en personlighed levende for os
verunglücken ® forulykke;
mislykkes.
verunheiligen (t) vanhellige,
verunreinigen (t) forurense,
tilsøle; vanhellige, skjende,
verunruhigen (t) forurolige,
verunstalten ® skjæmme,
fordreie.
veruntreuen (t) forvanske;
stjæle, begaa underslæb.
verunzieren ® vansire;
skam-skjènde.
verursachen (f) foraarsage,
(for)volde.
Verursacher (t) ra,
ophavsmand.
verurt(h)eilen (t)
dømme,domfælde.
vervain (e), verveine ® f,
jernurt.
verve @ & (D f, begeistring,
inspiration, ild, kraft.
vervelle® f, ring (om folks fod),
verveux ® m, ruse,
verveux ® begeistret,
vervielfachen, -fältigen ®
mangfoldiggjøre.
vervierfachen (t) firdoble,
vervollkommen ® gjøre
faldkommen, udvikle.
vervollständigen (t)
faldstæn-digøjøre.
vervollzähligen ® gjøre
fuld-tallig.
verwachen ® gjennemvaage.
sich V. overanstrenge sig ved
nattevaagen. verwacht forvaaget.
verwachsen (t) forvokse;
sammenvokse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
