Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snylteplanter ... - Ordbøgerne: V - verwehen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
949
Snylteplanter—Sobiesky
950
alm. «gjelleorm» (lernæa hranchialis), paa torskens
gjeller). De borer saa enten hele forenden ind i et
blodkar og optager sin næring ved opsugning gjennem
den indborede dels overflade; eller ifald de hai beholdt
veludviklede, stikkende munddele, borer de «snabelen»
gjennem huden og opsuger lymfe fra verten. Hos
enkelte former (monstrilla) er ogsaa det fastsiddende,
snyltende stadium kun et ungdomsstadium, idet dyret
derefter igjen bliver fritsvømmende og først da bliver
kjønsmodent.
Snylteplanter (parasiter) kaldes de planter, som lever
i («endoparasiter») eller paa («ektoparasiter») andre
levende organismer, dyr eller planter, og tager sin næring
fra dem. Eksempel paa endoparasiter er bakterier og
brandsop, medens meldugsoppen er ektoparasit. En
del s. mangler helt bladgrønt og tager derfor al næring
fra sin vert, disse erhelparasiter, medens andre, h a 1
v-parasiterne, har bladgrønt og derfor assimilerer
kulsyre. S. optager næringen enten gjennem legemets hele
overflade, eller de har særlige organer hertil, mange har
saaledes et traadformet mycelium, som grener sig rigt i
vertens væv. S. forekommer i de fleste grupper af
planteriget, særlig hyppige er de blandt sop og bakterier;
disse optræder som helsnyltere. Ogsaa en del
blomsterplanter er helparasiter, de hører alle til de tofrøbladede.
Af disse kan nævnes: s kjæl r od, som snylter paa
rødderne af løvtrær, idet den sender «haustorier», d. e. egne
sugeapparater, ind i disse; andre «rodsnyltere» er
bala-iiophoraceæ og rafflesia (s. d.). Nogle s. er slyngplanter,
f. eks. sniketraad (s. d.). Af halvsnylterne hører nogle
faa til de lavere planter, saaledes findes der
halvparasitiske havalger, som sidder fast paa andre alger og sender
celler ind i deres væv. Af de til blomsterplanterne
hørende halvsnyltere skal nævnes øientrøst, myrkleg
og engekali, der alle optræder som rodsnyltere, idet
de ved hjælp af haustorier paa sine egne rødder optager
næring fra vertens rødder. En del halvsnyltere er
buskagtige og stedsegrønne og vokser paa de overjordiske dele
af vertplanten, de forekommer især i troperne, i vort
land findes kun misteltein (s.d.). Bakterierne og
soppene er dels obligate snyltere, d. v. s. de kan kun
leve som snyltere, dels optræder de som fakultative,
idet de forekommer baade som parasiter og som
saprofyter. Eks.: potetsoppen er en obligat s., honningsoppen
en fakultativ s.
Snyltere, se Snyltedyr og Snylteplanter.
Snylterod (monotropa), bleggule saprofyter af
vintergrønfamilien med skjæiformede blade opefter stængelen
og enlige eller i klaser samlede fire- til fem-tallige
blomster. De underjordiske dele er sterkt grenede
rødder. I Norge én art, m. hypopitys, med noget
vellugtende, brandgule blomster i spidsen af den
ugre-nede stængel; den vokser i skyggefulde skoge.
Snyltesop, se Snylteplanter.
Snæbel, se Laksefiske.
Snæfell, enkeltstaaende bjerg (1822 m.), i det
sydøstlige Island med udsigt over de omliggende lavamarker
og Vatnajökuls mægtige isbræer.
Snæfellsjokull, isdækket vulkan (1436 m.), ytterst
paa halvøen Snæfellsnes i det vestlige Island, ved
indseilingen til Reykjavik gjennem Faxafl(3i.
verwehen—verwesen
Snæfellsnes, en 100 km. lang og 2—20 km. bred
halvø i det vestlige Island. Den vigtigste handelsplads
er Stykkisholmur,
Snævringen, den del af Lillebelt, som ligger
mellem Skanseodden ved Fredericia og Stenderup Hage.
Snøre er det fineste eller smekreste slags taugverk
og slaaet eller tvundet almindeligvis af tre spundne traade,
som er tre- eller flerlagt. S. bruges ogsaa under
benævnelse af line ved mange slags sjøbrug. (Se Line.)
Snørefiske drives med snøre, som ender i et forsyn
eller to (tvebeit) med agnede angler for som
«haand-snøre> at sænkes fra baad ned til fisken, som skal fanges,
eller for som «dorgesnøre» at slæbes efter under roning
eller seiling. S. benævnes sommesteds paa den norske
kyst dels «dybsagnfiske», dels «djupfiske» eller bare «paa
juks».
Snørekjøring (skikjøring). I Norge har
landbefolkningen gjennem tiderne benyttet sig af den bekvemme
maade at komme fort frem paa sine ski ved at lade hesten
trække sig, efter veie og paa frosne indsjøer. Men de
har ikke brugt at fæste sig direkte til hesten, men til
en smalslæde, som da styres af en kjørekar. Undertiden
snørekjører lapperne i det nordlige Norge og Sverige med
ren. S. som sport begyndte først i slutten af 1890-aarene.
Et par unge kavaleriofficerer (deriblandt dav. løitnant
Chr. Giertsen) begyndte. S. er nu taget op i udlandet.
Konkurrancer i s. foregaar ved flere udenlandske
vinter-stevner. Sæletøiet er ganske let og enkelt, gjort af
taugverk og væv (brystrem (bør fores indvendig), gjord,
ringer, tømmer, trækline, karabinkroker, manden har en
bred livrem). Skiene bør ikke være for lange. Vanlige
bindinger. S. bruges ogsaa i arméerne; infanteri kan paa
den maade hurtig bringes frem paa veie af kavaleri ; tre til
fire mand kan hænge efter hver hest.
Snørliv, se Korset.
Snøvlen, en forandring i stemmens klang, der
fremkommer, naar den ovenfor svelget liggende del af de
øverste luftveie er formindsket i rumfang ved svulst af
slimhinden, nydannelser el. 1. S. kan ogsaa have sin
aarsag i, at der under talen undviger for megen luft
gjennem næsen, f. eks. ved ganespalte.
Soane [sån], Sir John (1752—1837), eng. arkitekt,
ledede opførelsen af flere større byggeforetagender og
grundlagde 1833 det værdifulde S. museum (med
hovedverker af Hogarth o. a.).
Soatanana, norsk missionsstation i Syd-Betsileo,
Madagaskars indland, anlagt 1875 af missionær Lindø.
Har (1910) 4577 kristne og bestyres af missionær
Mørland.
Soavina, norsk missionsstation i prov. Vakinankaratra,
Madagaskars indland, aniagt 1870 af missionær
Wilhelmsen. Har (1910) 2131 kristne og bestyres af missionær
Wetterstad.
Sobat, britisk Nordøst-Afrika, bielv til Nilen i Sudan,
opstaar under ca. 872° n. br. af flere kildeelve (Akobo,
Gelo, Baro) fra keiser Nicolaus II’s fjelde i Abessinien,
rinder saa n.v. gjennem prov. Øvre Nil og munder fra
høire i den Hvide Nil ved fæstningen Sobat.
Sobel, d. s. s. zobel, se Maarfamilien.
Sober (lat.), ædruelig, ædru.
Sobiesky, se Johan Sobiesky.
verwehen (t) blæse(s) bort;
henveire(3), sprede for vinden;
til-fyge(s).
verwehren ® negte, forbyde,
hindre.
verweichlichen ® forkjæle,
gjøre blødagtig.
verweigern (t) negte, afslaa.
Verweigerung (î) f, afslag,
vægring.
verweilen (t) dvæle, opholde sig.
Verweilen ® n, ophold,
verweinen ® fælde taarer;
græde bort. verweint forgrædt.
Verweis (t) m, bebreidelse,
irettesættelse.
verweisen (t) henvise ; forvise ;
irettesætte, bebreide.
verwelken ® visne, falme.
verweltlichen (t) blive, gjøre
verdslig; inddrage (klostergods),
verwendbar (t) anvendelig,
verwenden ® vende bort, om ;
anvende, bruge, ofre. sich für
einen v. gjøre sin indflydelse
gjældende for.
Verwendung ® f, anvendelse,
brug; mellemkomst, forbøn,
anbefaling.
verwerfen ® forkaste, vrage,
forskyde; kaste feil, kaste bort.
verwerflich ® forkastelig.
verwert(h)en ® gjøre
frugtbringende, udnytte ; realisere, sælge
(papirer).
verwesen ® I raadne, gaa i
forraadnelse.
verwesen (D II bestyre,
forvalte, forestaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
