Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snylteplanter ... - Ordbøgerne: V - verwehen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
951
Verweser—verwöhnen
Sobranje, bulgarisk forsamling, se Bulgarien (bd.I,
sp.1452\
Soccus (lat.), sko, som brugtes af skuespillerne i den
romerske komedie; symbol paa komedien (modsat ko~
thurne, s. d.).
Socialdemokraten^ n. dagblad i Kra., udkommer
siden 1 jan. 1886 og blev 1893 overtaget af partiet. S.
var en fortsættelse af det mai 1884 af bogtrykker Chr.
H. Knudsen udgivne og redigerede «Vort arbeide». S.s
chefredaktør blev indtil 1912 valgt af partiets
landsmøder. Som redaktører har virket: C. Jeppesen 1887
—92, dr. Oscar Nissen 1894—98, advokat Ludvig Meyer
1898—sommeren 1900, A. Buen 1900—03, Olav Kringen
1903—05, G. Jeppesen 1906—12. Partiets 21 landsmøde
i Stavanger 4—9 april 1912 besluttede, at stillingen som
S.s chefredaktør herefter besættes af partiets landsstyre;
i henhold hertil har fra 27 april 1912 J. Vidnes været
S.s chefredaktør. (Jfr. Norske arbeiderparti.)
Socialdemokratiet er det politiske parti, som
tilstræber at erobre herredømmet over staten og dens
magtmidler for at kunne indrette samfundet efter
socialismens grundsætninger, altsaa først og fremst afløse den
nu herskende paa privat eiendomsret grundlagte
«kapitalistiske» ordning af produktionen og fordelingen med
samfundets overtagelse af disse økonomiske funktioner.
S. vil i praksis giennemføre socialismens teorier,
forudsætter altsaa disse opstillet som rettesnor for sin politik.
Da s. vil indføre en principiel ny samfundsorden, er det
et revolutionært parti. Omveltning er dets maal. Efter
dets ældre «ortodokse» lære, navnlig saaledes som denne
med imponerende følgerigtighed blev udformet af Karl
Marx (s. d.), forbereder det nuværende samfund sin egen
undergang ved, at kapitalen ophobes paa stedse færre
hænder (koncentrationsteorien), medens masserne stedse
yderligere forarmes (elendighedsteorien), indtil det øieblik
kommer, da arbeiderne, «proletarerne», som socialisterne
gjerne vil kalde dem, sterke nok ved sin organisation
og sit antal, kan «ekspropriere ekspropriatørerne» og
indsætte samfundet som kapitalens forvalter. Først da
skulde «revolutionen» indtræde. S. blev grundlagt som
politisk revolutionært parti i Frankrige af Louis Blanc
1848. I Tyskland er s. grundlagt af F. Lassalle (s. d.)
ved stiftelsen af den alm. tyske arbeiderforening 23 mai
1863, men det fandt kun ringe tilslutning, før det paa
grundlag af Marxs lære var blevet reorganiseret paa et
møde i Eisenach i aug. 1869. Under ledelse af de
dygtige agitatorer Aug. Bebel (s. d.) og Wilh. Liebknecht
(s. d.) havde partiet en rask vekst, indtil et par attentater
paa keiser Vilhelm I gav regjeringen paaskud til at skride
ind mod s. ved den saakaldte «undtagelseslov» af 21 okt.
1878, som imidlertid i længden viste sig ganske at forfeile
sin hensigt, hvorfor den ophævedes 1890. Efter et
forbi-gaaende tilbagetog havde det tyske s. ny fremgang, sterkere
end nogensinde. Paa partikongresser reviderede det flere
gange sine programmer. Det der blev vedtaget i Erfurt
1891 betegnede en afgjort seier for den fra Marx
ud-gaaede retning og lassalleanernes og marxisternes
sammenslutning til et ensartet parti. Det her udformede, endnu
i alt væsentligt gyldige program kræver: 1. Almindelig,
lige, direkte og hemmelig valg- og stemmeret for mænd
og kvinder over 20 aar; 2. direkte lovgivning for folket
Sobranje—Sociali’sme
952
med forslags- og forkastelsesret (referendum); 3.
folke-vern istedetfor staa’ende hær; 4. ytringsfrihed,
forenings-og forsamlingsret; 5. kvindens ligestilling med manden;
6. religionen er privatsag; 7. gratis og bekjendelsesfri
skole; 8. fri retshjælp og retspleie; 9. fri lægehjælp;
10. stigende indkomst- og formuesskat og arveskat;
afskaffelse af alle indirekte skatter og told. Desuden
opstilledes en række krav til særskilt beskyttelse af
arbeiderklassen. Ved sidste valg (1911) opnaaede s. i Tyskland at
blive rigsdagens sterkeste parti. I intet andet land har det
faaet noget nær lignende tilslutning, om det end i de fleste
lande, selv i Rusland, har opnaaet at faa efterhaanden
meget sterke og indflydelsesrige mindretal i de lovgivende
og repræsentative forsamlinger. I Norge dukker s. op
allerede kort efter februarrevolutionen 1848 ved M. Thrane
(s. d.); den af ham fremkaldte bevægelse blev imidlertid
ikke af lang varighed. Det egentlige moderne s. fandt
udbredelse til Norge først 1878 ved en dansk agitator,
P. L. Jantzen. 1885 stiftedes i Kra. den første norske
socialdemokratiske forening af bogtrykker Chr. H.
Knudsen, som ogsaa grundlagde dets første norske organ (se
Socialdemokraten). Paa et møde i Arendal stiftedes
22 aug. 1887 s.s landsorganisation, det Norske
arbeiderparti. Ved stortingsvalgene høsten 1912 fik partiet lidt
over 126 000 stemmer (i Kra. alene 23 791; desuden
fik Alfred Eriksen 3206 stemmer) og 23 pladse i
stortinget. Ved kommunevalget 1910 fik det 1071
repræsentanter ind i kommunestyrerne, deraf 671 i byerne.
S. er organiseret som et internationalt parti: foruden at
have sine internationale kongresser, hvor partiets
almindelige fremgangslinjer og taktik udstikkes, har det i Brüssel
siden 1900 et internationalt bureau. Omtrent ved samme
tid opstod der i Tyskland en ny retning inden s., den
saakaldte «revisionisme», frembragt ved et kritisk verk
over socialismens teori og s.s politik af socialisten Ed.
Bernstein (s. d.). Denne mere moderate, i sine
virkemidler mere forsigtige bevægelse, har i dette aarhundrede
faaet talrige tilhængere i alle lande. I de alier sidste
aar (efter 1905) er der ogsaa opstaaet en ny,
ultra-revolu-tionær retning inden s., den saakaldte syndikalisme (s. d.).
[Litt.: K. Kautsky, «Das Erfurter Programm erläutert»
(6 udg. 1905); Fr. Mehring, «Geschichte der deutschen
Sozialdemokratie» (3 udg., 4 bd , 1906); Brunhuber, «Die
heutige Sozialdemokratie» (1906); Jensen og Borgbjerg,
«S.s aarhundrede»; Archiv für die Geschichte der
Sozialismus und der Arbeiterbewegung» (kvartalsskrift siden 1910).]
Sociali’sme (af lat. socialis, fælles, som vedkommer
samfundet, adj. til socius, fælle, staldbroder) er en
forholdsvis ny betegnelse (anvendt første gang i Frankrige
1832, i England 1833) for en noget ældre lære om
samfundets økonomiske organisation gaaende ud paa, at
udbyttet af det produktive arbeide ikke tilkommer den
enkelte, men samfundet. Istedetfor den i alm. fremdeles
herskende grundsætning om den enkeltes eiendomsret,
frihed til at raade over sit arbeide og dets udbytte og
konkurrancens frihed sætter s. samfundet som
eneberettiget til at besidde og forvalte alle produktionsmidler,
hvorved den enkelte unddrages fra eiendomsretten til
kapital, arveretten bortfalder, og arbeidets frihed ophæves.
S. vil først og fremst afskaffe det, den kalder
kapitalismen, den ordning, at den enkelte har ret til at eie arvet eller
Verweser ® m, forstander,
bestyrer, forvalter; vikar.
verweslich (t) forfængelig,
forkrænkelig.
Verwesung ® f I forraadnelse.
Verwesung (t) f II
forvaltning, bestyrelse,
verwetten ® vedde (bort) ;
tabe i veddemaal ; sætte i pant.
verwettert ® I forbistret,
pokkers.
verwettert (t) II veirslaaet;
-bidt.
verwichen ® afvigt,
forgangen.
verwickeln ® indvikle,
forvikle.
verwildern (£) forvildes, blive
vild; forsømmes, gro til.
verwilligen ® bevilg?,
verwinden ® slynge sammen;
forvinde.
verwirken (t) forbruge;
hjemfalde til; begaa, gjøre sig
skyldig i.
verwirklichen ® virkelig
gjøre, reailsere.
verwirren (f) forvirre ; forvikle,
gjøre floket.
Verwirrung (t) f, forvirring.
verwirt(h)schaften ® sætte
over styr-
verwischen (t) udviske,
udslette.
verwittern (t) forvitre(s).
verwit(t)wen ® blive
enke-(mand); gjøre til enke.
verwöhnen ® forvænne,
forkjæle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
