Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Socialisme ... - Ordbøgerne: V - verworfen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
955
verzehren—verzollen
Socialist—Socialøkonomi
956
i den saakaldte revisionistiske retning, indledet 1899 ved
en ypperlig bog af Edward Bernstein, «S.s forudsætninger
og socialdemokratiets opgaver», som suppleredes ved det
solide verk «S. og landbrug» (1903) af Eduard David.
Man har siden disse skrifters tid talt om s.s «krise».
Besiegtet med revisionismen er en, navnlig af Franz
Oppenheimer repræsenteret liberal s. Til den anden
side har s. imidlertid i de alier sidste aar
udkrystalliseret en ultra-revolutionær retning i «syndikalismen»
(s. d.). [Litt.: Bourguin, «Les systèmes socialistes et
l’évolution économique» (2 udg. Paris 1907); «Geschichte
des Sozialismus in Einzeldarstellungen» (bd. I og III, 1895
—98); G.E.Jensen og F. Borgbjerg, «Socialdemokratiets
aarhundrede» (1—II, Kbh. 1904—06); K. Diehl,
cSozialis-mus, Kommunismus und Anarchismus» (2 Aufl. Jena
1911); F. Mückle, «Geschichte der sozialistischen Ideen
im 19 Jahrhundert» (I—II, Leipzig 1909), W. Sombart,
«Sozialismus und soziale Bewegung» (6 Aufl. Jena 1908);
Morris Hillquit, «Der Sozialismus, seine Theorie und
seine Praxis» (München 1911); J. Ramsay MacDonald,
«Socialism and government» (I—II, London 1909); Franz
Oppenheimer, «Die sociale Frage und der Sozialismus»
(Jena 1912); Hector Denis, «Histoire des systèmes
économiques et socialistes» (I—II, Paris 1904—07); Ed.
Bernstein, «Zur Theorie und Geschichte des Sozialismus»
(2 udg. Berlin 1904).]
Socialist, tilhænger af socialismens lære eller af
socialdemokratiets politik.
Socialpolitik kaldes den politik, hvis maal er
teoretisk at udvikle og praktisk at gjennemføre
forholdsregler og foranstaltninger fra det offentliges side til
økonomisk fremhjælp af de ubemidlede befolkningsklasser
og navnlig den egentlige arbeiderstand. S. stiller sig
derfor som nærmeste opgave at verne arbeiderne mod
magtmisbrug og udsugelse fra kapitalens side. Dette
sker overveiende ved hjælp af den saak. arbeiderbeskyttelse
(s. d.), som fremmes ved hensigtssvarende lovgivning.
Arbeidet hermed kaldes ofte socialreform, og
interessen for at være med paa denne spiller en
betydningsfuld rolle i vore dages politiske partidannelser. Intet
parti kan længere modsætte sig s.s bestræbelser for at
mildne klassemodsætningerne og styrke den
menneskelige broderskabs- og solidaritetsfølelse. Med s. har man
drevet paa, siden de første love blev givet til
arbeider-standens beskyttelse i England i begyndelsen af 19 aarh.
En paa videnskabelig indsigt grundlagt s. organiseredes
paa et møde af tyske socialdemokrater og politikere i
Eisenach 13 okt. 1872, da den berømte tyske Verein
für Sozialpolitik blev stiftet. Den har bidraget til at
fremme en rationel s. ogsaa udenfor Tyskland ved sin
lange række «Schriften des Vereins für S.», som endnu
fortsættes. [Litt.: Stier-Somlo, «Deutsche
Sozialgesetzgebung» (1906); G. H. v. Koch m. fl., «Social handbok»
(Sthm.l908) ; O.v. Swiedineck-Sudenhorst,«Sozialp.»(1911).J
Socialstatistik. Begrebet s. kan opfattes mere eller
mindre omfattende. Tildels henføres derunder al
statistik, der har samfundsforholdene som gjenstand, altsaa
baade befolknings-, moral- og økonomisk statistik. Alm.
betegner dog s. alene en begrænset del af det hele stof,
nemlig arbeidsstatistiken. Herunder hører en række
specielle emner, f. eks. lønningsforhold, forbrug, organisa-
tion, arbeidsledighed, streiker, tariffer, arbeidsanvisning,
boligforhold o. s. v. Med den betydning, som
socialpolitiken i vore dage har faaet, er s. rykket frem til at
indtage en fremtrædende plads inden statistiken, og den vil
i endnu høiere grad blive fremtidens statistik. Tidligere
hjalp man sig med de undersøgelser, som særskilt
nedsatte komitéer anstillede i anledning af det meddelte
opdrag. Men det erkjendtes almindelig, at disse
leiligheds-vise studier ikke kunde blive fuldt formaalstjenlige. S.
er først udviklet i de sidste aartier. Eilert Sundts
socialstatistiske undersøgelser i 1850—60-aarene gik forud for
s.s grundlæggelse i noget andet land. Hans studium var
netop rettet paa de lavere klassers kaar. (Se Sundt,
Eilert.) Først efterat dette hans virke var endt, finder
man lignende forsøg i andre lande. Det første
socialstatistiske kontor, som blev oprettet, var Bureau of labor
i Massachusetts (1869). Det blev mønster for en række
lignende bureauer i andre stater, og nu har ialt 35 stater
slige institutioner. Opgaven var at optage klagemaal fra
arbeiderstanden til upartisk undersøgelse. Siden er
Europa fulgt efter i samme retning. I mange lande har
man oprettet specielle socialstatistiske bureauer. I Sverige
har der saaledes fra 1903 været en afdeling for
arbeids-statistik under kommerskollegiet. I Danmark og Norge
er s. henlagt til det Statistiske bureau. Det norske
bureau udgiver fra 1911 et maanedsskrift for s.
Desuden er der udgivet en række omfattende undersøgelser
angaaende enkelte industrier og andre sociale emner (jfr.
Ryggj N.). Foruden den offentlige s. har man ogsaa
vigtige private undersøgelser. Forrest blandt disse staar
Charles Booth, «Life and labour of the people of London».
Socialøkonomi er den økonomiske virksomhed, der
drives af menneskene i samfund med hverandre,
samfundshusholdning, ofte ogsaa kaldt politisk økonomi eller
statsøkonomi, i Tyskland og de skandinaviske lande
nationaløkonomi, ud fra den opfatning, at den økonomiske
fællesvirksomhed er nationens sag. Den menneskelige
samvirksomhed udvider sig imidlertid stedse mere til
alle jordens folk, hvorfor man ogsaa begynder at tale
om en verdensøkonomi; ved disse betegnelser tænker
man dog mere paa virksomhedens omfang og
udstrækning; videre eller snævrere falder denne virksomhed ind
under begrebet s., ved hvilket samvirket og de
økonomiske samfundsinteresser under alle forhold er det
af-gjørende. Videnskaben om den økonomiske virksomhed
i samfundet kaldes ofte samfunds- eller socialøkonomik,
en betegnelse der hos os er indført af T. H. Aschehoug,
sjeldnere nationaløkonomik. S. omhandler alle
samfundshusholdningens fænomener, navnlig de økonomiske goders
frembringelse, omsætning og fordeling, herunder tillige
de økonomiske kræfters og loves virkemaade, udfoldelse
og samspil indenfor samfundslivet. S. er en del af den
almindelige samfundslære, idet samfundet jo har andre
livsytringer end de økonomiske. S. kan være teoretisk
socialøkonomik, altsaa en betragtning af de økonomiske
kjendsgjerninger og begrebsbestemmelser (værdi, priser,
arbeidsløn, rente, kredit, kapital), slig de aabenbarer sig
i det økonomiske liv, eller den kan være økonomisk
politik, idet man herved forstaar forklaringen af, hvilke
økonomiske formaal samfundet (altsaa som regel staten)
bør stille sig, f. eks. ved handels-, bank-, befolknings-,
verzehren ® fortære; forbruge,
sich V. slides op.
verzeichnen ® tegne feil;
optegne, opskrive, notere.
Verzeichniss (t) n, fortegnelse,
liste.
verzeihen ® tilgive, forlade,
verzeihlich ® tilgivelig.
Verzeihung (D f, tilgivelse,
forladelse.
verzerren (t) fordreie, forvride,
forvrænge.
verzetteln (t) spilde; bortødsle ;
forlægge, kaste bort.
Verzicht ® m (f), afkald
Verzichtleistung f.
verzichten ® give afkald,
renoncere (paa).
verziehen ® forkjæle;
fortrække, fordreie; opholde, sinke;
opsætte, sich V. fortrække (kaste,
slaa) sig; sprede sig; drage bort;
vente, bie. es verzieht sich
det trækker i langdrag.
verzieren ® pynte, pryde, (ud )
smykke.
Verzierung!® f, udsmykning;
forsiring.
verzimmern ® fortømre,
verzinken ® galvanisere.
verzinnen ® forUnne.
verzinsen ® forrente, betale
renter af.
venzinsHch (t) rentebærende,
verzogen (î) forkjælet,
verzögern (g forhale, opholde,
trække i langdrag; udsætte,
verzollbar (t) toldpligtig,
verzollen ® fortolde, give
told af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
