Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Socialøkonomi ... - Ordbøgerne: V - verzopft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
957
Socialøkonomi
958
arbeiderspørsmaal o. s. v. Den teoretiske s. beskriver, den
praktiske s. foreskriver; grænsen mellem dem er dog ikke
skarp, og nogen principiel sondring mellem dem lader
sig heller ikke gjennemføre. En tredje del af s.s system
er finansvidenskaben (s. d.). Hjælpevidenskaber for s.
er navnlig statistik, historie, geografi, naturfag, teknik og
retsvidenskab. S. er realistisk videnskab : den henter sit
stof fra den konkret foreliggende virkelighed og prøver
rigtigheden af sine slutninger direkte paa samfundslivet
selv. Den udformes i love og forvaltningsmæssige
forholdsregler, som kan gribe dybt regulerende ind i det
enkelte menneskes private liv og retsomraader. Der maa
skjelnes mellem selve de økonomiske tilstande, altsaa det
økonomiske livs ytringsformer i deres historiske
udvikling og de økonomiske idéers historie. Medens s. som
økonomisk samfundsvirksomhed er ligesaa gammel som
menneskeslegten selv, er videnskaben herom,
socialøkonomiken, forholdsvis moderne. Tilløb til at forklare
s.s foreteelser og problemer forekommer dog allerede i
oldtiden, navnlig hos Aristoteles og Platon, som begge
undersøgte mange af dens teoretiske grundspørsmaal og
disses udfoldelse i det praktiske liv; men de var endnu
ikke istand til at give en sammenhængende fremstilling
af s. som systematisk videnskab. Hos romerne
udkrystalliserer deres tænkning over samfundsspørsmaalene en
række retssætninger, som fik stor betydning for s., idet
de kom til at øve en ofte sterkt indgribende indflydelse
ogsaa paa senere tiders teorier og samfundsliv.
Middelalderen er endnu langt fattigere paa økonomiske idéer
end den antike tid. En forandring heri indtræder først
med korstogene. Ved dem gjenoptages forbindelsen mellem
Vesten og Østen, nye samfærdselsveie aabnes, handels- og
skibsfartsbyerne blomstrer op, i de svage stater bliver
borger- og haandverkerstanden en magt (se Vald. Vedel:
«By og borger i middelalderen»); nye økonomiske behov
frembringer en ny lovgivning, især for handel og
samfærdsel; pengene erstattes i storhandelen af vekselen,
bogholderiet opfindes, der opstaar banker, og eftersom de
private forhold fæstnes, udvikles krediten. I det 15 aarh.
gjenoplives saa kjendskabet til den græske og romerske
oldtid. Med denne «renaissance» melder sig en ny tid
med en ny, kraftigere kultur. Og samtidig medfører
opdagelsen af sjøveien til Ostindien og de amerikanske
lande og en række store tekniske opfindelser et mægtig
opsving for s. Idet tilstrømningen af rigdomme fra de
nyopfundne guldlande i anden halvdel af 16 aarh.
bevirker en indgribende forstyrrelse i alle pris- og
værdiforhold med megen elendighed i sit følge, kommer
denne første store krise til at anspore den økonomiske
tænkning. Med den nye tid, som indtræder efter
renais-sancen, bliver udviklingen af landenes økonomi
statsfor-maal. Dermed er merkantilsystemet (s. d.) indledet.
Pengecirkulationen bliver det ledende princip, og staten
selv sætter sig som opgave at øge mængden af myntmetal
ved at drive gruber, grundlægge eksportindustri og skaffe
landet kolonier (markeder). En systematisk, praktisk
og maalbevidst handelspolitik opstaar, beskyttelsessystemet
indføres, næringerne vernes, men med økonomisk
videnskab er det i merkantilismens tid smaat bevendt. Dens
store navne er statsmændene Colbert og Cromwell. Mod
den indsnævrende stats- og klassepolitik, som merkanti-
verzopft—vesiculaire
lismen gjennemførte, opstod der med støtte i den aandelig
frigjørende naturretsfilosofi ved midten af det 18 aarh.
en reaktion. Det nye princip, som bryder gjennem, er
individualismen, hvis ideal er den enkelte personligheds
frie selvbestemmelsesret ög frie adgang til at udfolde alle
sine kræfter i det økonomiske livs tjeneste. Denne
grundsætning spirer hos fysiokraterne (s. d.), som allerede
forlangte handels- og næringsfrihed og fremhæver
landbrugets umaadelige betydning; deres ypperste talsmænd
er Quesnay og Turgot. Til fuldt gjennembrud kommer
individualismens og frihedsfilosofiens grundsætninger først
ved Adam Smith (s. d.), den moderne s.s grundlæggende
systematiker. Han gjør epoke med sit verk om
«Nationernes velstand» (1776), hvor de forudgaaende tiders
økonomiske tænkning er samlet^ sigtet, kritisk berigtiget
og til alle sider beriget og uddybet for at formes i en
samlet, harmonisk støbning af uforgjængeligt værd. Smith
opstillede den individuelle selvinteresse som s.s ledende
grundprincip og gav dermed den gryende storindustri
og den kapitalistisk organiserede produktion en teoretisk
grundvold. Den store skotlænder og hans nærmeste
efterfølgere, Malthus og Ricardo i England, J. B. Say,
Ch. Dunoyer, Bastiat og Michel Chevalier i Frankrige,
Hermann i Tyskland, danner tilsammen den «klassiske»
skole i s. Dens vigtigste udslag i praktisk økonomisk
politik er frihandelslæren, som faar sin store talsmand
i Rich. Cobden i 1840-aarene. Mod denne stiller tyskeren
Fr. List (s. d.) sin «nationale» økonomi, grundlagt paa
beskyttelsessystemet ud fra den opfatning, at en
konsekvent gjennemført fri konkurrance i mange tilfælde vilde
føre til den hjemlige produktions ødelæggelse. Mod begge
disse hovedretninger indenfor individualismen, manende
til kamp mod dens affødninger, industrialismen og
kapitalismen, opstod i det 19 aarh.s begyndelse en ny radikal
retning i socialismen (s. d.), hvis store krav blev, at
produktionsmidlerne (kapitalen) skulde unddrages den enkelte
og overføres til samfundet. Paavirket heraf er Stuart
Mill ca. 1850. I løbet af det 19 aarh. udviklede den
individualistiske og den socialistiske s. sig side om side
som uforsonlige modsætninger. En formidlende retning,
som uden at bryde med den paa frihedsprincipet hvilende
ortodokse s. i sterkere grad end denne betoner
samfundshensynene, repræsenteres af den moderne socialpolitik
(s. d.), som efter mange tilløb i aarh.s første halvdel faar
en betydningsfuld organisation i den tyske, forbilledlige
og indflydelsesrige Verein für Socialpolitik (1872), der
endelig formaaede at give anvisning paa en positiv, real
reformpolitik i økonomiske spørsmaal. Videnskabelig
havde den «klassiske» s. udspillet sin rolle omkring
midten af 19 aarh. En forbening i doktrinarisme
undgik den endnu en tid ved frisk blodtilførsel fra den
historiske forskning. Ved denne og ved socialismens og
socialreformens kritik omformedes den økonomiske
videnskab i 19 aarh.s anden halvdel. Den «historiske skole»,
som navnlig havde hjemme i Tyskland (Roscher,
Hildebrand, Knies, L. v. Stein, Schmoller), havde modvilje mod
den abstrakte og skematiske stivhed og ensidighed, som s.
efterhaanden havde faaet hos den klassiske skoles
eftersnakkere; historikerne fremholdt, støttet af den
positivistiske filosofi (se Comte, Aug.), samfundshusholdningens
organiske karakter og s.s nære sammenhæng med de
verzopft (t) i parykstil,
pedantisk.
verzotteln (t) sammenfiltre,
verzucken ® fortrække,
verzücken ^ henrykke, betage,
sætte i ekstase.
Verzug ® m, forsinkelse,
forhaling; kjæledægge.
verzupfen ® plukke (pille) op.
verzwackt ® forbandet,
forbistret.
verzweifeln ® fortvile;
mis-tvile. verzweifelt ogs. forbistret,
fatal.
verzweigen sich v.
forgrene sig.
verzwergt (f) dvergagtig,
forkrøblet.
verzwicken ® knibe af, studse ;
knibe sammen; fordreie; filtre.
verzwickt (t) forviklet;
vanskelig, mislig; forbistret.
verzwiefachen (t) fordoble,
verzwirbelt (t) forstyrret,tosset.
Vésanie (f) f, vanvid,
vesce ® (bot.) fodervikke.
vesical vésical ® (m)
blære-.
vesicant, vesicatory vé-
sicant, vésicatoire ® m,
trækmiddel, -plaster.
vesicate @ lægge trækplaster,
spansk flue paa.
vesication (e), vésication (f)
f, behandling med trækmidler.
vesicle (e), vésicule ® f,
liden blære; blemme.
vesiculaire, vésiculeux (f),
vesicular (e) blæredannet, blære-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
