Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Socialøkonomi ... - Ordbøgerne: V - verzopft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
959
vesir—vest
Socialøkonomik—Sociologi
960
øvrige samfundsvidenskaber. Nye impulser fra denne
side tilførtes s. navnlig gjennem sydtyskeren Schäffle.
Mod den historisk-etiske retnings induktive metode har i
den nyeste tid den saakaldte «østerrigske skole» (K.
Menger, Böhm-Bawerk, Philippovich) varmt forsvaret
deduktionen som middel til at finde sandheden under den
økonomiske forskning. Den rene, radikale frihandelspolitik
har i vore dage ikke længer nogen tilhængere. Blandt
samtidens mest bekjendte socialøkonomer er, foruden enkelte
af de anførte, som endnu lever, i Tyskland: Ad.
Wagner, Johs. Conrad, Lujo Brentano, K. Bücher, G. Cohn,
H. Dietzel, Jul. Wolf, H. Herkner, W. Sombart, v. d.
Borght og G. V. Schulze Gävernitz; i England: Alfr.
Marshall, W. J. Ashley, W. Cunningham og F. Y. Edgeworth ;
i Amerika: R. T. Ely og Edw. A. K. Seligman; i
Frankrige: P. Leroy-Beaulieu, Ch. Gide og Paul Cauwès; i
Danmark: W. Scharling (d. 1911), V. Falbe Hansen, H.
Westergaard, M. Rubin, C. Trap, K. A. Wieth-Knudsen, L. V.
Birch; î Sverige: P. E. Fahlbeck, D. Davidson, G.
Sund-bärg, G. F. Steffen, Knut Wicksell, Emil Sammarin; i
Norge: T. H. Aschehoug, B. Morgenstierne, Oscar Jæger,
Th. Aarum og N. Rygg. De betydeligste af de nu
eksisterende tidsskrifter er: Conrad’s «Jahrbücher für
Nationalökonomie und Statistik» ; «Zeitschrift für die
Gesamte Staatswissenschaft»; Schmoller’s «Jahrbuch für
Gesetzgebung, Verwaltung und Wirtschaft im Deutschen
Reich; det østerrigske «Zeitschrift für Volkswirtschaft,
Sozialpolitik und Verwaltung» ; «Journal des économistes» ;
«Revue d’économie politique»; «Economic journal»,
udgivet af British economic association; «Annals of the
American academy of political and social science»
(Philadelphia); «Political science quarterly» (Boston);
«Nationaløkonomisk tidsskrift» (Kbh.); P. Fahlbeck’s
«Statsveten-skaplegt tidskrift»; D. Davidsons «Ekonomisk tidskrift» ;
norsk «Statsøkonomisk tidsskrift», udgivet af
Statsøkonomisk forening. [Litt.: «Handwörterbuch der
Staats-wissenschaften» (3 udg., 8 bd., 1909—11); L. Elster,
«Wörterbuch der Volkswirtschaft» (2 bd., 2 udg. 1907);
Palgrave, «Dictionary of political economy» (3 bd., 1894
—99); Say & Chailley, «Nouveau dictionnaire d’économie
politique» (2 bd. og suppl., 1891—97); G. Schönberg,
«Handbuch der politischen Oekonomie» (3 bd., 4 udg. 1896—98),
i svensk bearb. «Det ekonomiska samhällslifvet» (2 bd.,
1891—1902); vigtigste systematiske verker af W. Roscher,
J. Conrad, E. v. Philippovich, Ad. Wagner, P.
Leroy-Beaulieu, P. Cauwès, Ch. Gide, Alfr. Marshall, J. S.
Nicholson, V. Pareto, L. Cossa; historiske verker og s.s
litteraturhistorie: K. Bücher, «Die Entstehung der
Volkswirtschaft»; W. J. Ashley, «An introduction to English
economic history and theory»; H. Eisenhart, «Geschichte
der Nationalökonomie»; John K. Ingram, «History of
political economy»; Ch. Gide, «Histoire de l’économie
politiqu^».]
Socialøkonomik, se Socialøkonomi.
Sociëtas (lat.), selskab ; S.Jesu (forkortet S. J.), Jesu
selskab, d. e. Jesuiterordenen.
Societet (lat.), selskab, samfund.
Sociniänerne, unitarisk kirkesamfund, opkaldt efter
de italienske teologer og adelsmænd Lelio Sozzini
(1525—62) og hans brodersøn Fausto Sozzini (1539
—1604). Begge tilhørte de kredse af lærde, som grebet
af reformationen søgte at føre dens tanker videre til en
rationel kristendomsopfatning. Det centrale i denne er
fremhævelsen af Guds enhed. Jesus er et sandt menneske,
men tillige den høieste lærer, som har bragt den
fuldkomne aabenbaring om Guds bud og forjættelser. Hertil
var han dygtiggjort ved sin overnaturlige undfangelse
(jomfrufødselen) og ved før sin offentlige fremtræden
at blive henrykket til himmelen, hvor Gud selv lærte
ham den aabenbaring, som han skulde bringe menneskene.
Jesus ofrede sit liv for denne gjerning, men blev opreist
fra de døde og delagtiggjort i den guddommelige
herlighed. Derimod forkastes kirkens lære om Jesu guddom.
Den, som holder Guds bud og tilegner sig i tro hans
forjættelser, vil derved vinde det evige liv. Det lykkedes
Fausto Sozzini at forene de anabaptistiske og
antitrini-tariske kredse i Polen om disse tanker og at stifte en
kirke, som vandt betydelig udbredelse. Dens berømte
høiskole var i Rakow, hvorfra dens betydeligste
bekjen-delsesskrift: «Rakower-katekismen» (paa polsk 1605, paa
latin 1909) udgik. Efterhaanden udbrød en række
forfølgelser, som endte med s.s fordrivelse fra Polen 1660.
De flygtede dels til Siebenbürgen, hvor der stadig bestaar
en sociniansk-unitarisk kirke, dtls til Øst-Preussen,
Brandenburg og Holland, hvor de i de følgende aarhundreder
smeltede sammen med andre kirkesamfund. Om s.s
forhold til de eng.-amer. unitariske kirkesamfund, se
Unitarisme.
Sociologi, videnskaben om samfundet og
grundforholdene i det menneskelige samliv, omhandler de kræfter
og love, som faar udslag i samfundet, de forhold som
opstaar mellem individerne, og de grupper, hvortil disse
hører (familie, stamme, race, nation, partier, stænder,
stat), samt forholdet mellem disse grupper indbyrdes. S.
studerer samfundsfænomenerne og deres samhørighed
under givne forhold til given tid, ligesom den ogsaa
søger at udforske iastitutionernes og samfundsformernes
oprindelse for deraf at udlede lovene for deres
op-staaen, udvikling og ophør. S. beskjæftiger sig altsaa
baade med samfundsfænomenernes hvad og hvorledes.
Social statik benævnes den gren af s., som fremstiller
de bestemte sociale kjendsgjerninger i og for sig, social
dynamik er læren om disses oprindelse og udvikling
(evolution), afledning af hinanden, indbyrdes
aarsagsfor-hold. S. henter sit materiale fra mange andre
videnskaber. Den er i lighed med den alm. filosofi en
«aandsvidenskab», for saa vidt som den beskjæftiger sig
med abstraktioner, men den bygger paa
naturvidenskabernes, navnlig biologiens metoder og resultater.
Vistnok formaar den ikke at formulere almengyldige love i
lighed f. eks. med fysikens, men den kan dog paavise
visse konstante sociale former, regelmæssigheder, typer,
livsudfoldelsens «rytmik». Hjælpevidenskaber for s. er
foruden historie og forhistorie, socialøkonomi og
socialpsykologi, biologi og alm. naturlære, ogsaa antropologi,
etnografi, alm. retslære, sammenlignende religionshistorie,
psykologi, etik og teknik, med ét ord alle videnskaber, som
kan belyse en eller anden side af samfundslivet. Som
egen videnskab tilhører s. det 19 aarh. Men den har
forløbere endog i den antike tid (Aristoteles, Platon) og
spirer langsomt i det 18 aarh. hos Giambatista Vico
(1725), Montesquieu («Lovenes aand», 1848), Rousseau
vesir - ® Vezier m — @ vizier
— (f) vizir m.
vesle — ® Itlein — © little ~
— (f) (le) petit.
vesou (f) m, sukkersaft,
vespasienne (f) f, pissoir.
Vesper @ & ® m,
aftenstjerne.
Vesper (g f, aftensang;
kveldsverd.
vesper fè) aften-, vesper,
vespéral ® m, salmebog til
brug ved aftensang.
vespern ® spise aftensmad.
Vesperpredigt ® f, vespers
(g) pl, (katolsk) aftensang.
vespertilion ® m,
flagger-mus.
vespertine (?) aften-, om
aftenen.
vespétro (f) m, bitter,
ve s se (f) f, fjert, fis;
liv-rædhed.
vesse-de-loup (^ f, fissop,
ulvesop.
vessel @ kar; skib, fartøi.
vesser (f) fjerte, fise.
vesseur (g m, fisemikkel;
ræd-hare.
vessie (f) f, (urin)blære; blem-
me. v. natatoire svømmeblære,
vessignon (g m, flaadgalle
(hestesygdom).
vest (klædesplag) — (t) Weste f
– (e) waistcoat; (amer.) vest;
(damev.) ogs. cardigan - ® gilet m.
vest (himmelegn) — ® West(en)
m — (ê) west – (î) (Douest.
vest @ klædningsstykke ;
klædebon; (vb) beklæde med; forlene;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
