Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien ... - Ordbøgerne: V - virilité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1023
virkning - virtuositet
sorisk regjering dannedes ledet af Serrano og Prim (s. d.).
Trods karlistoprør og republikanske tendenser blev
Amadeus I konge (1870—73), men uden at kunne vinde
fodfæste. Efter en kortere tids republikansk-føderalistiske
forsøg under præsidenterne Figueras y Moracas, Pi y
Margall og Castelar proklameredes Alfons XII som konge
(1874—85), 1886 falgt af sønnen Alfons XIII. Canovas
del Castillo blev premierminister vekslende med Sagasta
i en længere aarrække, uden at det dog lykkedes nogen
af dem at bringe landet ud af finansnøden,
kolonibesværlighederne og de utaalelige politiske stridigheder.
Oprørene paa Cuba 1868 og 1895 førte til de Forenede
staters indblanding, og ved krigen 1898 mistede S. sine
sidste store kolonier: Cuba, Portorico og Filippinerne.
Megen korruption blottedes ved denne leilighed, men
virkelige reformer synes stadig at have vanskelig for at
gjennemføres, tænkning og kultur lider endnu under
trykket af aarhundreders prestevælde. Udadtil staar S.
nær knyttet til England og Frankrige, 1907 udstedte
disse magter en erklæring om hævdelsen af status quo
i Middelhavet, og ved Frankriges overtagelse af
protektoratet over Marokko 1912 tilsikredes S. en landstrækning
langs nordkysten. Aarene 1906—10 var sterkt præget af
arbeidsnød med voldsomme streiker og
anarkisturolig-heder foruden de sedvanlige partikampe og
ministerskifter. Feb. 1910 afløstes imidlertid det konservative
kabinet Maura af det liberale Ganelijas, som med stor
dygtighed tilveiebragte orden og fasthed i forholdene, og
som førte en bestemt antiklerikal politik. Canelijas blev
myrdet af en anarkist nov. 1912, men hans ministerium
fortsætter under en anden chef. — Om S.s konger, se
Alfons, Ferdinand, Filip, Karl samt Isabella. [Litt.:
«Historia general de Espana> (Madrid 1890 ff.); Dozy,
histoire des Musulmans d’E:spagne» (4 bd., Leydenl861);
M. A. S. Hume, «Modem Spain 1788—1898» (London 1899).]
Spanishtown [spœnistaun] (Santiago de la Vega), by
paa øen Jamaica, inde i landet vest for Kingston; 7119
indb. (1911). Blev grundet af Diego Columbus og var
hovedstad for øen indtil 1871.
Spanske arvefølgekrig (1701—14) kaldes krigen om
arveretten til Spanien, da det der regjerende habsburgske
dynasti uddøde med Karl II. Denne havde til arving
indsat Ludvig XIV’s sønnesøn Filip af Anjou, medens
den tyske keiser Leopold I, af den yngre habsburgske
linje, krævede arven for sin yngre søn erkehertug Karl.
Af frvgt for en mægtig fr.-sp. forbindelse støttede
England og Holland Leopold, hvorimod Bayern, Savoyen og
Portugal gik med Frankrige. — Filip besteg straks tronen
i Spanien som Filip V. Østerrige aabnede krigen i Italien,
hvor prins Eugen af Savoyen gik seierrigt frem, til Vendôme
stansede ham; ved Nedre-Rhinen slog xMarlborough
de franske og erobrede fæstningerne ved Maas. 1703
gik Villars frem ved Øvre-Rhinen, forenede sig med
bayrerne og slog østerrigerne ved Höchstädt 19 sep., men
1704 forenede Eugen sig med Marlborough og slog
franskmændene afgjørende ved Höchstädt (Blindheim) 13 aug.,
og Bayern besattes af de keiserlige. 23 mai 1706 vandt
Marlborough ved Ramillies og lod Karl III udraabe dl
konge i de spanske Nederlande, og 7 sep. s. a. seirede
Eugen, til hvem Savoyen var gaaet over, ved Turin, og
de franske maatte rømme Italien. — 1703 var Portugal
Spanishtown—Spansk flue-plaster
1024
gaaet over til Frankriges fiender, og derfra rykkede Karl
ind i Spanien; de forenede englændere og hollændere
erobrede Gibraltar 1704, og en eng.-portug. hær besatte
1706 Madrid, som dog hurtig gjenerobredes, og den
fr.-sp. hær vandt 1707 afgjørende ved Almansa, saa at
Filips herredømme i Spanien var sikret. 11 juli 1708
blev Vendôme slaaet ved Oudenaarde af Eugen og
Marlborough, Flandern og Brabant gik tabt, og 11 sep. 1709
tabte Villars ved Malplaquet. Frankrige syntes knust,
men de allierede udnyttede ikke tidspunktet; 10 dec.
1710 seirede Vendôme ved Villaviciosa i Spanien, de
fredssindede toryer fik magten i England, og April 1711
døde Leopold I’s søn og efterfølger Josef I sønneløs, saa
at Karl arvede Østerrige og blev keiser som Karl VI.
Af frygt for Østerriges overmagt indledede England
hemmelige underhandlinger med Ludvig XIV, en fredskongres
samledes jan. 1712 i Utrecht, hvor freden sluttedes 11
april 1713: Filip V blev anerkjendt i Spanien med
kolonier, Frankrige afstod til England Hudsonbugtlandene,
Ny Foundland og Ny Skotland, Spanien afstod Gibraltar,
Savoyen fik Sicilien og Holland barierefæstningerne.
Keiseren vilde ikke undertegne freden, men kunde alene intet
udrette og sluttede 7 mars 1714 fred i Rastatt mod at
beholde de spanske Nederlande, Neapel, Milano, Mantua
og Sardinien.
Spanske kappe, et strafferedskab som en tønde, der
var aaben i den ene ende og i den anden havde et hul,
hvorigjennem en persons hoved kunde komme. Den, som
skulde bære s. k., førtes gjennem gaderne eller stilledes
op ved kirkedøren. Paa tønden var en seddel med
oplysning om, hvorfor vedkommende blev straffet. S. k.
brugtes især for urostiftere.
Spanske linser kaldes frøene af den i
Middelhavslandene udbredte fladbelgart, lathijrus sativus ; frøene
skal smage som erter.
Spanske mark, en provins i det karolingiske rige,
omfattende det nordøstlige Spanien, mellem Pyrenæerne
og Ebro^ erobredes af Karl den store 778, udvidedes af
Ludvig den fromme 806—811 og stod under egne grever,
som efterhaanden frigjorde sig fra det karolingiske
overherredømme. Hovedstad var Barcelona.
Spanske sjø, se Biscayiske bugt.
Spanske støvler, torturredskab af Jern eller læder
med metalpigge indvendig, der lagdes om benet paa
delinkventen og blev snøret eller drevet sammen ved kiler,
der blev slaaet ind i en ramme, hvori s. s. sad.
Spansk flue (cantharis el. lijita vesicatoria), en 12—20
mm. lang, glinsende guldgrøn bille, som er udbredt
over størstedelen af Europa op til det sydlige Sverige
og lever paa bladene af forskjellige slags løvtrær og
busker. I enkelte aar optræder den i saadant antal, at
den kar helt afløve trærne. Den indeholder et skarpt
stof, «eautharidin», og anvendes derfor i medicinen som
bJæretrækKende middel paa huden i form af det bekjendte
spansk flue-plaster. Andre arter af samme siegt samt
af siegten mylabris, plasterbille, benyttes paa samme
maade i andre verdensdele, hvor de forekommer.
Spansk flue-plaster kaldes forskjellige plastre, som
indeholder spansk flue (s. d.). Der findes s. f., som
virker hurtig og ]angsomt. De anvendes ved neuralgiske
og andre smerter og ved pleurit.
activity of mind - (f) activité,
énergie f.
virkning — (î) Wirkung f —
@ effect, operation; (gjøre v.) ogs.
tell — ® effet, résultat m;
(indtryk) impression f.
virkningsfuld — ®
wirkungsvoll, wirksam — (§ effective, telling
— ® plein d’effet,
virkningsløs — ® wirkungs-
los - @ ineffective, inoperative
— ® sans effet, ineffectif,
inefficace.
wirksom — (g wirksam ; (om
menneske) thätig - (e) active;
(lægemiddel) effective, successful —
® actif; efficace, énergique,
puissant; (vulkan) agissant.
virksomhed — ®
Wirksamkeit, Thätigkeit f - (^ activity;
(virke(n)) operations, efforts, labours
— ® activité; occupation;
fonc-tion(nement) f (m).
virole (f) f, holk, ring (til
beslag); dopsko; myntform.
viroler ® sætte ring, dopsko,
holk paa (skaft osv.),
virre se vikle.
virtu kunstsans, -interesse,
virtual @ væsens-; iboende;
virkelig (men ikke synlig), væsentlig,
virtualité ® f, virkeevne,
virtue @ kraft; dyd; kyskhed.
virtuel ® (som er) istand til
at virke.
virtuos — ® Virtuose m — (e)
master — ® virtuose m.
virtuositet — ® Virtuosität f
— (e) mastership, eminent skill
-® virtuosité f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
