Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanskgrønt ... - Ordbøgerne: V - virtuosity ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1025
Spanskgrønt—Sparre
1026
virtuosity—visage
Spanskgrønt, en giftig, grønblaa farve, se
Kobberacetat.
Spanskgult, d. s. s. auripigment (s. d.).
Spansk hest, se Hesteracer (bd. IV, sp. 81).
Spansk humle kaldes undertiden den paa vellugtende
æterisk olje rige merian eller kung (s. d.).
Spansk kjørvel (myrrhis odorata),en
fleraarigskjerm-blomstret plante, vildtvoksende i Central-Europas
fjeldegne og forvildet hist og her langs kysten i det sydlige
Norge. Dens blade lugter sødlig og minder derved om
kjørvel og kan ligesom denne anvendes til suppe.
Spansk pepper, d. s. s. paprika (s. d.).
Spansk rytter, et før i tiden benyttet bevægeligt
stængsel for gjennemgangsaabninger i en befæstnings
stormhinder. Bestaar af en grov bjelke, hvori er indsat
skiftevis til forskjellige kanter 3 m. lange, spidse stokke.
Spanskrør faaes af de lange og tynde stængler af
slyngende og tornede palmer tilhørende siegten calamus
(s. d.). De arter, som giver s., er især rotang (s. d),
c. verus, der findes i Ostindien og udføres derfra, og
c. viminalis, som gaar i handelen under navnet
javarotang. S. anvendes opspaltet i strimler til fletverk
i stolsæder, til kurve etc.
Spansk vin er som regel rød, f. eks. xeres (sherry)
og malaga (se Vin).
Spansk væg, en let, flytbar væg, som opstilles i et
større rum for at dele dette, f. eks. for at skaffe større
vægflade til ophængning af malerier o. 1. i udstillingsrum.
Spanter, se Baad (bd. I, sp, 608).
Spar (spader), en af de fire farver i kortspil.
Sparagmi’tformationen kaldes en flere tusen meter
mægtig lagrække af sparagmiter, sandstene, konglomerater
og kalkstene af prækambrisk alder, som danner
fjeldgrunden over et meget stort omraade af det centrale
Norge, i et bredt belte s.ø. for Dovre, fra Gudbrandsdalen
over Østerdalen og ind i Sverige. Lagrækkens udvikling
er noget forskjellig paa de forskjellige steder, men
sammensætter sig i det væsentlige paa følgende maade:
underst den ældre sparagmit, derover en mægtig
kalk-stensrække, birikalken, saa den yngre sparagmit og øverst
en kvartssandsten, som overleires af de ældste
forstenings-førende kambriske lag, olenellusskiferen. — Betegnelsen
sparagmit (af græ. sparagma, brudstykke) er indført
af prof. J. Esmark.
Sparbu, herred i Nordre Trondhjems amt, syd for
Stenkjær, 259.04 km.’- med 2788 indb. (1910); 10.8 pr.
km.’-^ Herredet, der svarer til Mære og Henning sogne af
S. prestegjeld, ligger paa sydsiden af den indre
Beitstad-fjord og omfatter de frodige veldyrkede svagt
bølgefor-mige strækninger sydover forbi Mære. Mod øst skogaaser
i grænsen mod Ogndalen og Værdalen med høider paa
mellem 500 og 600 m. Af arealet opgives 38.21 km.’-^ at
være aker og eng, 138.65 km.^ er skog, 8.54 km.^
ferskvand; resten er udmark og myr. 14 378 maal udyrket
til dyrkning skikket jord; 1901 — 07 nyopdyrkedes der 1387
maal. De vigtigste næringsveie er jordbrug og skogbrug.
Fire meierier. Mære landbrugsskole. De store
Mæres-myrer er under opdyrkning. Torvstrøanlæg. S.
nrbeider-sparebank, oprettet 1887. Antagen formue 1910 1809 300
kr., indtægt 362 525 kr. Heil—Sunnanbanen
(Nordlands-banen) passerer gjennem herredet(stationer : Sparbu, Vist).
Sparebank, se Bank.
Sparekasser, se Postsparekasser.
Sparemerker er smaa frimerkelignende sedler, som
ligeoverfor den bank, som har udstedt dem, har den
værdi, de lyder paa, gjerne nogle faa øre. Hensigten
med dem er at opmuntre til og lette indsparing af
ganske smaa beløb. De indklæbes efterhvert i en bog,
som udfærdiges af vedkommende bank, der godtager den
som et kontant indskud til alm. forrentning for det
beløb, til hvilket der er indklæbet s. i den. Et
lignende maal, som det s.-systemet tager sigte paa, søges
i flere lande opnaaet gjennem postsparekasserne (s. d.).
Sparganium, se P i n d s v i n k n o p.
Sparmannia, siegt af lindefamilien, hjemmehørende
i Afrika. Blomsterne er firetallige, frugten er en pigget
kapsel. S. africana dyrkes som prydplante i veksthuse.
De smukke blomster er hvide med røde støvdragere.
Sparre, sv. adelsslegt. 1. Lars Siggesson S. (d.
1554) førtes 1518 som gidsel af Kristian II til Danmark
og støttede efter sin hjemkomst Gustaf Vasa, efter hvis
tronbestigelse han blev rigsraad og marsk. 1531
kommanderede han en svensk hær paa Norges grænse i
anledning af Kristian II’s tilbagekomst. — 2. Erik
Larsson S. (1550—1600), foreg.s søn, var en udpræget
repræsentant for den svenske høiadel, hvis politiske
krav han forfegtede i skriftet «Pro lege, rege et grege»
(1585). Som en af Sigismunds svenske statholdere kom
han i spændt forhold til hertug Karl, saa han sammen
med det øvrige rigsraad 1597 flygtede til Polen.
Hjemvendt med Sigismunds hær 1598 delte han skjæbne
med de rigsraader, der efter nederlaget ved Stångebro
udleveredes til Karl, som lod dem dømme til døden og
halshugge i Linköping. — 3. Axel S. (1652—1728)
fulgte som oberst og senere som general Karl XII til
Polen og Busland og ledsagede ham efter Poltava-slaget
til Bender. Han var ogsaa en fortræffelig
portrætmaler, som bl. a. har malet Karl XII’s billede i Bender.
Sparre, Christian
(1859—), n. viceadmiral,
søn af nedenn. O. J. L. S.
Officer 1881, kaptein 1894,
kommandørkaptein 1900.
Samme aar (han var da
chef for sjøkrigsskolen)
blev han statsraad i det
Steen’ske ministerium.
I dec. 1901 udnævntes S.
til viceadmiral og
kommanderende admiral for
marinen, i hvilken
egenskab han ogsaa var chef
for marinestyrelsen ;
samtidig traadte han ud af
regjeringen. I anledning
af en mellem S. og
chefen for admiralstaben,
kontreadmiral Børresen,
opstaaet strid om
forskjellige tjenestespørs-maal, den saakaldte «admiralstrid», nedsatte stortinget
i 1909 en voldgiftsret, som i dec. samme aar afsagde
. ■ r
(Fot. af L. Larson, Sthm.)
Christian Sparre.
virtuosity (e) kunstsans,
-forstand, -interesse; æstetisk følelse
istedetfor religion.
virtuosmæssig — ®
virtuo-senhaft, virtuosisch — @ masterly
— ® de, en virtuose.
virtuoso @kunstbjender,-elsker,
-samler; virtuos, mester.
virtuosoship @ kunstsans,
-interesse ; virtuositet.
virtuous @ kraftig; dydig,
ærbar.
virulence © & ® f,
giftdg-hed) ; ondskab ; bitterhed.
virulent @ & (g giftig,
ondartet; ond(skabsfuld) ; bitter.
virure (f) f, (sjøudtr.) planke-
^ virus (e) & © m, gift(stof),
smittestof.
virvar — ® Wirwarr m,
Gewirr n — @ hubbub, confusion —
® pêle-mêle, chaos, brouillamini
gâchis m.
vis — (D Weise, Art f — (e)
way, manner — ® manière, facon,
guise f.
vis (klog) - ® weise - (e) wise,
sage, sapient - (î) sage.
vis (sikker) — (t) gewiss, sicher,
starr; bestimmt; zuverlässig — @
certain, sure; (be) positive (of) —
® si\r, certain.
vis (g f, skrue; (zool.)
skruesnegl.
Visa ® n, visa @ & (D m,
(forevisnings)paategning; @ ogs.
paategne.
visage @ & ® m, ansigt.
33— Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
