Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sparti ... - Ordbøgerne: V - viser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1029
Spartî—Species
1030
Spart! (Ny-Sparta), Grækenland, hovedstad i nomos
Lakedæmonien; 4500 indb. (kommunen 13 600).
Erke-bispesæde, museum, ruiner af det gamle Sparta (s. d.),
hvis sydlige del S. optager (anlagt 1834).
SpartiventO, Kap, Italiens sydspids.
Spartle betegner paaføring af en kitlignende masse
(sparkel) ved hjælp af en spatel (s. d.) i hensigt at
udfylde porer og sprækker og jevne overfladen paa en
gjenstand, som skal males.
Sparus, se Havbrasen.
Spa’sme, krampe ; s p a s m 5 d i s k, s p a’s t i s k,
krampagtig.
Spaso’wicz [-vits], Wladzimierz (1829—1906),
polsk jurist og forfatter. Studerede jus i St. Petersburg,
hvor han var professor fra 1857—63, da han fik afsked
paa grund af sin «Lærebog i kriminalret». Senere
virkede S. som advokat og blev især bekjendt som
forsvarer i politiske processer. Ved siden af sine juridiske
verker har S. ogsaa leveret litteraturhistoriske arbeider
baade paa polsk og russisk.
Spat (knippe) kaldes en i hestens has (fodrod) hyppig
forekommende lidelse, som foraarsager meget langvarig
og i adskillige tilfælde uhelbredelig halthed. Lidelsen
begynder som oftest som en betændelse inde i selve
fodrodsbenene og breder sig derfra til disse bens
ledflader, hvorved der fremkommer en kronisk
betændelse i de glideled, som benene danner med
hverandre. Under forløbet af denne kroniske ledbetændelse
udvikler der sig i tidens løb en mere eller mindre
fuldstændig sammenvoksning mellem fodrodsbenene
indbyrdes, hvilket bl. a. giver sig tilkjende ved, at der paa
hasens indside danner sig en benknude (spat-knude).
Foruden den eg. s., ogsaa kaldt benspat, har en del
andre lidelser i hasen fra gammel tid faaet
tillægs-betegnelsen s. uden dog at have noget med denne lidelse
at gjøre. Man taler saaledes om vand-, hare-,
ko-og cellevævsspat. Vandspat betegner ledvand i
det eg. haseled, harespat en lidelse i baandapparatet
bag paa hasen, kospat en benknudedannelse udvendig
paa hasen og cellevævsspat en ansamling i en slimsæk
paa hasens indside.
Spat bruges i mineralogien som benævnelse for en del
stene med iøinefaldende spaltbarhed. Eks. : feldspat,
flusspat, kalkspat o. s. v.
Spatel, en tynd staalplade fæstet til et haandtag og
med en tversgaaende retkant, hvormed sparkelmasse kan
stryges af (se Spartl e).
Spatium (lat.), mellemrum, afstand. — S. kaldes i
bogtrykkerkunsten mellemrummene mellem typerne i
sperret (eller spatieret) skrift og ligeledes de smaa
metalstykker, udslutninger, ved hvis hjælp
mellemrummene frembringes.
Spatjernsten, se Jernspat.
Speaker/spf/cay kaldes formanden i det eng. underhus.
(Jfr. England, bd. II, sp. 1321.)
Specerîer, d. s. s. krydderier (s. d.).
Special (specie’l, lat.), særegen, særlig, modsat
generel. Specialisëre (fr.), anføre særlig. Speciali’st
(fr.), en som sysler med en særlig gren af et fag.
Specialitet (lat.), del af et fag, som man sysler med eller
er særlig hjemme i.
viser—visitant
Speciâlkomitéen kaldes den af stortinget 18 feb.
enstemmig besluttede og 21 feb. 1905 valgte
stortings-komité paa 19 medlemmer. S.s opdrag var at behandle
de i «Stortingsmeddelelse» nr. 7 for 1904—05 forelagte
aktstykker vedkommende afslutningen af
konsulatforhandlingerne med Sverige (se Konsul, bd.IV, sp. 1341).
Det var lagt i s.s haand at indstille om, hvad der videre
fra norsk side skulde foretages. S. fremkom 6 mars med
en foreløbig udtalelse ang. konsulatsagens gjennemførelse
ved oprettelse af eget norsk konsulatvæsen og forelagde
10 mai sin udførlig motiverede indstilling til stortinget
(Indst. S. XX C 1904—05), og samtidig dermed for
odelstinget (Indst. O. VIII 1904—05) forslag til lov om norsk
konsulatvæsen at træde i kraft fra 1 april 1906. Dette
forslag vedtoges af odelstinget 18 mai og af lagtinget
23 mai. S.s indstilling til stortinget i henhold til disse
beslutninger og med anmodning til regjeringen om at
meddele den svenske regjering ophøret af det fælles
konsulære fællesskab mellem rigerne m. v. blev i
stortingets møde 25 mai efter forslag af statsminister
Michelsen paa regjeringens vegne mod 10 stemmer
besluttet udsat. Da den 18 og 23 mai af odelsting og
lagting enstemmig vedtagne lov 27 mai af kongemagten
negtedes sanktion, blev krisen akut. S. forblev i funktion
ogsaa efter 7 junibeslutningen om unionens opløsning.
Til dens behandling oversendtes kong Oscars
protestskrivelse af 10 juni, hvorefter dens forslag til en adresse
fra stortinget som svar paa denne skrivelse blev vedtaget
mod 10 stemmer 19 juni. Senere blev det overdraget s.
bl. a. at behandle spørsmaalet om afholdelse af en
folkeafstemning ang. foreningens ophævelse, hvorom den under
28 juli afgav en samme dag enstemmig af stortinget
vedtaget indstilling. Det var ogsaa s., som fik til
behandling de i henhold til karlstadforhandlingerne (s. d.)
af den norske regjering tiltraadte forslag til en række
overenskomster med Sverige vedrørende det endelige
opgjør og afvikling af det opløste unionsforhold.
Indstillingen herom blev afgivet 4 okt. og behandlet i
stortinget 7—9 okt. med det resultat, at overenskomsterne
med Sverige, under forudsætning af en tilsvarende
beslutning fra dette lands side, blev godkjendt med 101
mod 16 stemmer. Dermed var s.s hverv endt. S.s
medlemmer var fra begyndelsen af: Aas, Arctander, Berner,
Andr. Berg, Brunchorst, Bryggesaa, Gastberg, Alfr. Eriksen,
Foosnæs, Gerhardsen, Hoff’, Holsen, Konow, Langeland,
Martinsen, Adolf Pedersen, Prebensen, Vinje og Vogt;
istedetfor Arctander og Vinje, der indtraadte i
regjeringen, og Vogt, der som suppleant veg sæde i stortinget
for Hagerup ved hans afgang som regjeringschef, valgtes
16 mars 1905 Hougen, Taraldset og Bratlie og ved
Foosnæs sygdomsforfald 1 mai Grivi som medlemmer
af s.; dens formand var hele tiden Prebensen, sekretær
Pedersen. I henhold til stortingsbeslutning af 15 juni
1906 blev et uddrag af s.s forhandlingsprotokol ved
præsidentskabets foranstaltning offentliggjort som
dokument nr. 79 (1905—06) dateret 27 juli 1906. [Litt.: J. V.
Heiberg, «Unionens opløsning 1905» (1906).]
Specie, se Daler.
Specie’l, d. s. s. special (s. d.).
Species, de fire, de fire regningsarter, addition,
subtraktion, multiplikation og division.
index; (paa ur) hand — (g
aiguille f.
viser (f) sigte; stile, tragte efter;
lægge an paa; tegne (pas osv.).
visergut — ® Laufbursche m
- @ errand boy - (î) garçon (de
magasin), saute-ruisseau,
petit-clerc m.
vished - ® Gewissheit,
Sicherheit f- (e) certainty - (f) certitude f.
visibilité ® f, visibility
synlighed.
visible (g & (D synlig;
aaben-bar, tydelig.
Visier ® n, visière © f,
hjelmgitter, visir; sigtekorn; (?) ogs.
skygge (paa lue).
visieren ® sigte ; justere, prøve.
Visierung ® f, paategning;
maaling.
Vision (t) f, vision (g & ® f,
syn, vision, drømmebillede,
visional (e) visions-; drømt,
visionary visionnaire ®
(m) aandeseer, drømmer, sværmer;
synsk ; @ ogs. fantastisk, urimelig,
umulig.
visionær ~ (t) visionenhaft
-(g visionary - (f) visionnaire,
visir — ® Visier, Helmgitter n
— @ visor, beaver - (î) visière f.
visit - ® Visite f. Besuch m
- @ visit — ® visite f.
visit (g, visiter ® besøge; se
til; inspicere, visitere; (bibelsk)
hjemsøge.
visit ©, visite (f) f, besøg, visit;
undersøgelse, visitation; visitats.
visitant @ & (g m, besøgende,
gjest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
