Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sparti ... - Ordbøgerne: V - viser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1031
Visitation—visne
Species el, urteblandinger bestaar af skaarne
eller grovt knuste, ikke pulveriserede plantedele (sjelden
salte), som anvendes enten udvendig som fordelende
urter eller indvendig. I sidste tilfælde trækkes s. som te.
Spëciesdaler, se Daler.
Specif ica kaldes lægemidler, der har en udtalt virkning
mod en enkelt, bestemt sygdom eller sygdomsgruppe,
f.eks. kinin mod malaria, arsenik mod visse
trypanosom-sygdomme, kviksølv og jodkalium mod syfilis. Ogsaa de
helbredende sera regnes til s. (se Serumbehandling).
Specifikation, se Frembringelse.
Specificere (lat.), anføre de enkelte dele, hvoraf et
hele bestaar. Tilsvarende substantiv specifikation.
Specifi’k (ogsaa spe’cifik), for en ting eiendommelig.
S. vegt, forholdet mellem et legemes vegt og dets volum,
altsaa vegten af en volumenhed af legemet. Relativ s.
vegt er forholdet mellem legemets vegt og vegten af et
lige stort volum af et andet legeme, der tjener til
sammenligning. Faste legemer og vædsker sammenlignes
gjerne med vand af temperatur 4° C., gasformige legemer
med luft eller med
vandstof af samme
temperatur og tryk.
Angives volum i
kubikcentimeter og
vegt i gram, vil et
legemes s. vegt
udtrykkes ved samme
tal som dets
relative s. vegt i
forehold til vand, af
iden grund, at 1 cm.^
vand af 4° netop
veier 1 g. S.vegtkan
bestemmes ved maaling af legemets volum og veining. Til
maaling af vædskevolum benyttes et pj’knometer, en
glasflaske med trang hals, hvorpaa er ridset et merke.
Raskest bestemmes vædskens relative s. vegt ved
flyde-vegt (s. d.). Ved faste legemer bestemmes ogsaa hyppigst
den relative s. vegt, idet man benytter Archimedes’ lov
(se Hydrostatik). Legemet veies først i luften,
derpaa nedsænket i vand. Forskjellen mellem de to fundne
vegter er opdriften, som ifølge den nævnte lov er lig
vegten af det vand, legemet fortrænger, naar det er
nedsænket, og altsaa lig vegten af en vandmængde af samme
volum som legemet. Divideres legemets vegt i luft med
opdriften, findes den relative s. vegt i forhold til vand.
Denne bestemmelse udføres bekvemt med Mohr’s vegt.
S. vegt af en gas maales ved at veie en glasballon først
naar den er fyldt med luft og derpaa fyldt med
vedkommende gas af samme temperatur og tryk.
Spectator [speklétd] (lat.), tilskuer; titel paa et af
Addison (s. d.) udgivet ugeblad.
Speculum regale, se Kongespeilet.
Spedalskhed (lepra) er en infektionssygdom, der
skyldes infektion med en specifik bakterie,
lepra-b a ci 11 en, som 1873 opdagedes af Armauer Hansen
(s. d.) i Bergen. (Bacillen opdagedes i 1873, men
farvningen af den lykkedes først i 1879.) Følgelig er s.
smitsom, og man faar sygdommen kun ved smitte fra
andre spedalske. Sygdommens forløb er overordentlig
Species—Spedalskhed
1032
langvarigt, 10—20—30 aar eller mere. For mange af
de syges vedkommende maa smitten antages at have
fundet sted indtil 10—15 aar, før de bliver opmerksom
paa sin sygdom. S. angriber saavel huden som de indre
organer og nervesystemet. Man skjelner mellem to former
af s., den knudede og den glatte s. Ved knudet s.
optræder der smaa knuder i huden, særlig i ansigtet og
paa hænderne; paa disse knuder kan der opstaa saar.
Ved glat s. optræder der i huden paa kroppen eller
lemmerne større eller mindre flekker, der viser forandring
af hudfarven, medens huden vedbliver at være glat;
samtidig bliver nervestammerne, særlig paa arme og
ben, sæde for en langsomt forløbende betændelsesproces,
hvorved nervefibrene ødelægges, og som følge deraf
optræder der først smerter, siden følelsesløshed i huden
og svækkelse af musklerne, ofte ogsaa svære
ernærings-forstyrrelser, særlig i fingre og tær, hvorved store dele
af disse kan gaa tilgrunde. Den glatte s. kaldes derfor
ogsaa n e r V e-lepra. — I de indre organer fremkalder s.
dels kroniske betændelsesprocesser, der i løbet af
aar-rækker lidt efter lidt kan føre til ødelæggelse af
organerne, saar i slimhinderne o. s. v., dels giver
sygdommen anledning til saakaldt degeneration af organerne,
særlig af nyrerne og af hjertet. Patienternes
modstandskraft bliver derved svækket, og de spedalske bukker
derfor let under for andre sygdomme, hvoraf de kan
angribes; et stort antal af dem dør saaledes af
lungetuberkulose. — I mange tilfælde forløber sygdommen
saa mildt, at patienterne opnaar en høi alder; men
virkelig helbredelse er i hvert fald en stor sjeldenhed.
— S. har været kjendt fra de ældste tider og fra alle
kanter af jordkloden. I middelalderen fik den en
overordentlig udbredelse i Europa, og energiske
forholdsregler til dens bekjæmpelse blev da nødvendige. Man
oprettede hospitaler, ofte indviet til og benævnt efter
St. Jørgen (af spiial, hospital, fremkom benævnelsen
spedalsk), og begrænsede bosteder (le pros er i er),
hvori de syge samledes og isoleredes. Spor efter
saa-danne gjenfindes endnu i mange stedsbenævnelser rundt
omkring i Europa. I vor tid er sygdommen omtrent
forsvunden i mange af Europas lande, medens den i
Øst-Asien, Sydamerika og tildels i Syd-Afrika endnu har
en betydelig udbredelse. Forholdsvis sterkt hjemsøgt
har Norge indtil sidste fjerdedel af forrige aarhundrede
været, særlig Bergens stift, medens der paa Østlandet
kun har forekommet ganske faa tilfælde i enkelte
distrikter (Solør, den sydlige del af Smaalenene m. fl.).
Nogen udbredelse har s. særlig i Bohusian i Sverige
samt paa Island. — Fortjenesten af studiet af s. og
bekjæmpelsen af den tilkommer i Norge Danielsen i
Bergen og W. Boeck i Kra. omkring midten af forrige
aarhundrede og i aarhundredets sidste decennier Armauer
Hansen i Bergen. Ved gjennemført opsyn med og
isolering af de syge dels paa deres hjemsteder, dels i
pleiestiftelser (St. Jørgens hospital, pleiestiftelserne og
Lungegaardshospitalet i Bergen, Reitgjærdet ved
Trond-hjem. Reknes ved Molde) er antallet af spedalske i Norge
fra 2833 i 1856 indskrænket til mindre end 400 i 1912,
saaledes at flere af de nævnte pleieanstalter har kunnet
nedlægges som spedalskhedsanstalter og deres tildels
meget rige midler tages i brug til andet øiemed.
visitation - ® Visitation f
-@ inspection, visit - © visite,
inspection f.
visitation @ &(f) f, (rei.) (xMarias)
bebudelse; @ ogs. undersøgelse,
visitats; hjemsøgelse,
visitatorial © se visitorial.
visitats - ® Visitation f —
@ visitation - ® visite (f) pastorale,
visitere — (£) visitieren — (e)
inspect, search — ® visiter,
examiner, faire 1 examination.
visiteur (f) (m), visitor ©
besøgende, gjest; besigtigelses-;
(til)synsmand, inspeljtør.
visitkort — ® Visitenlsarte f
- @ (visiting-, calling-)card ;
(fotografi) carte de visite — (î) carte f
(de visite).
visitorial @ inspektions-, til-
visitress @ kvindelig besøgende,
gjest; inspektrice.
visk — ® Wisch m - @ wisp;
(viskeklud) rubber - (f) torchon;
bouchon m (de paille).
viske — ® wischen, trocknen
— (e) rub, wipe - ® frotter;
essuyer.
viskelæder — ® Kautschuck
m — (e) india rubber — (g gomme f.
vismand - ® Weiser m - (§
wise man, sage — (f) sage,
philosophe m.
vismut — (t) Wismut n (m)
- & (g bismuth m.
visne — ® (ver)welken — @
wither, fade — ® se faner, se
flétrir.
Mohr’s vegt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
