Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spedition ... - Ordbøgerne: V - vison ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1033
Spedition—Speilsekstant
1034
Spedition er den mellemmandsvirksomhed som
be-staar i at besørge (ekspedere) gods afsendt eller modtaget
for andre; speditør er den, som driver saadan
virksomhed som næring. En speditør afslutter de fornødne
kontrakter, først og fremst fragtkontrakter, for afsenderens
eller i tilfælde modtagerens regning, men i eget navn.
Han er afsenderens (i distancehandelen sælgerens)
fuldmægtig og staar til ansvar for opdragets forsvarlige udførelse.
Speditør, se Spedition.
Spegel, Haqvin (1645—1714), sv. erkebiskop. 1679
superintendent i Visby, 1685 biskop i Skara, 1692 i
Linköping, 1711 erkebiskop i Upsala. En af den svenske
kirkes betydeligste salmedigtere.
Spegekjød, spegesild o. s. v., se Konservering.
Spegning er de modningsprocesser, hvormed kjød,
flesk, fede fiskesorter (som sild, laks, ørret, uer) efter en
tid, som kan variere fra en dags tid til maaneder, bliver
skikket til at nydes i «raa» tilstand. S. foregaar næsten
altid i forbindelse med saltning, ofte ogsaa i forbindelse
med tørring. Den betinges af en selvfordøielse (s. d.) af
vævene.
Speider, før gjerne benyttet i samme forstand som
spion eller ogsaa om civile frivillige, som de militære
chefer har anvendt til at skaffe oplysninger om fienden. ’
I vort artilleri kaldes s. de særskilt uddannede dygtigste
menige, som fortrinsvis anvendes til vigtigere
special-hverv i opklarings- og sikringstjenesten. S. (rasvjedsjik)
kaldes nu de tidligere saak. jagtkommandoer i Rusland.
Speier, se Speyer.
Speiderbevægelsen begyndte i England 1907 under
ledelse af den fra Boerkrigen bekjendte general, Sir
Robert Baden-Powell, hvis bog, c Scouting for boys>^ er
dens grundlæggende haandbog. Bevægelsens formaal er
at underkaste 10—16 aars gutter en paavirkning,
hvorved en række egenskaber sterkt fremdrages og udvikles,
som under moderne kulturforhold let forsømmes og
forkrøbles, saasom kjærlighed til naturen og til friluftsliv,
fysisk udholdenhed, mod, hjælpsomhed, alsidig
praktiskhed, medens andre, som ærekjærhed,
fædrelandskjærlighed, ridderlighed, disciplin, søges fremdraget sterkere
end sedvanlig. Som middel hertil anvendes en
mangesidig uddannelse, der sterkt knyttes til gutternes
fantasiliv og eventyrlyst, og hvis forskjellige led er hentet dels
fra kolonistlivet, dels fra enkelte sider af den militære
uddannelse, dels fra de forskjellige former af praktisk
virksomhed. Rammen bestaar af et korps, ledet af et
styre eller en «speiderchef» og delt i troppe (med voksen
tropsfører), som atter deles i patruljer paa 6—10 gutter
under ledelse af en omtrent jevnaldrende patruljefører.
For alle speidere gjælder den internationale
«speider-lov», der paalægger en række forpligtelser af moralsk
art. Bevægelsen har udbredt sig til næsten alle lande
og virker for en international kameratskabsfølelse ved
gjensidige besøg og en livlig korrespondance mellem
medlemmerne.
Speil, legeme med glat (poleret) overflade, hvorfra lys
reflekteres regelmæssig (se Refleksion). Man har plane
og krumme s.; de sidstnævnte er sedvanlig sfæriske,
enten konkave (hulspeil) eller konvekse. Et plant saavel
som et konvekst s. leverer altid virtuelle billeder (se
Billede), medens et konkavt s. ogsaa kan levere reelle
vison—visvas
billeder, naar gjenstanden, som afbildes, befinder sig i
passende afstand fra s. (afstand større end s.s halve
kngle-radins). — S. fremstilledes i oldtiden oftest af metal, skjønt
man allerede dengang kjendte glasspeil belagt med bly eller
tin. Kunsten at forfærdige glasspeil gik i middelalderen
ganske i glemme, og blev først gjenopdaget i Tyskland i
12 aarh. Man brugte da bly som belæg; i 14 aarh. kom
kviksølv i brug. Glasset fremstilledes oprindelig paa den
maade, at en blæst glascylinder blev skaaret op og rettet
ud, og først i 17 aarh. begyndte man i Frankrige at
støbe speilglas. Glassene var længe forholdsvis smaa, og
de større var meget kostbare. Saaledes eiede Colbert
(ca. 1680) et s., som var 1.20 X 0.68 m., og det
værdsattes til ikke mindre end 8000 livres. Nu fremstilles s.
mest derved, at glasset paa bagsiden belægges med
tin-amalgam; ogsaa sølv og platina anvendes. Til
videnskabeligt brug benyttes meget metalspeil endnu.
Speil, agterspeil, er den brede flade, som afslutter
skibets agterste del over vandet, særlig paa træskibe.
Paa alm. dampskibe findes ikke noget egentlig agter-s.
1 gamle orlogsskibe var s, pragtfuldt udstyret.
Speil (vingespeil). Enkelte fugle har paa den ydre
side af vingernes svingfjære et felt, der i farver afviger
fra vingens farve forøvrigt. Meget ofte er dette felt
metalglinsende. Det benævnes s. el. vingespeil. F. eks.
det grønne felt i stokandens vinger.
Speil kaldes hos kvæget den haarstrøm, som fra den
bagerste flade af juret dels breder sig ud paa laarene,
dels strækker sig mere eller mindre op i mellemkjødet.
Man har tidligere tillagt det en væsentlig betydning som
melketegn.
Speiljern, se Rujern.
Speilmetal, legering af nikkel, kobber og tin, der
egner sig til materiale for metalspeil, da den er hvid
og haard og ikke let anløber.
Speilsekstant og -oktant. De instrumenter, som
i navigationsøiemed bruges til at maale vinkler med, er
sekstant og oktant. Forskjellen paa de to var oprindelig
den, at sekstantens buelængde i grader var lig 60^ og
oktantens lig 45°. Instrumentet bestaar af den
inddelte bue A med
radierne B og C. Om
buens centrum o
svinger en radius
M med nonie N.
Nonien er et i
minutter og 10 eller
15 sekunder inddelt
buestykke, ved hjælp
af hvilken man kan
aflæse den maalte
vinkel med større
nøiagtighed end paa
buen alene. Paa
radien M, alhidaden,
er i en ramme fæstet det store speil, saaledes at det
svinger om en vertikal akse gjennem buen A’s
centrum. Til det store speil hører en del farvede glas,
som kan svinges og sættes foran speilet for at
forhindre, at sollyset blender øiet. L kaldes det lille speil
eller horisontspeilet. Paa de fleste instrumenter er det
vison ® m, (zool.) flodilder,
visor (D hjelmgitter, visir;
(lue)skygge.
visp - @ Rute f, Schaumquirl
m — whisk — ® moussoir m,
verges f pl.
vispe — ® mit einer Rute
schlagen; quirlen — @ whisk; beat
(eggs osv.) — (D fouetter, battre,
faire mousser.
visqueux ® klæbrig, seig,
slimet.
vissage (f) m, fastskruning,
visselig — (î) wahrlich, gewiss
— (e) certainly, surely, to be sure
— ® assurément, certes,
vissen — (t) welk — ® withered
— (D fané, flétri; (haand osv.)
atrophié.
visser ® skrue fast, paa, til.
vist - (t) gewiss, zwar,
allerdings, freilich, jedenfalls, wohl,
wahrscheinlich; (jov. !) wo denken
Sie hin! warum nicht gar! - ©
certainly; (formodning) I am sure,
I suppose; (jo v.!) I dare sav!
indeed! — ©certainement, certes,
(regarder q.) fixement.
vista @ udsigt, især giennem
trær; allé.
vistnok — ® gewiss, zwar,
allerdings, freilich — @ (vist) no
doubt; (rigtignok) ogs. it is true,
certainlv — ® sans doute,
certainement; (rigtignok) à la vérité,
il est vrai que.
visual (e), visuel ® syns-, som
hører til synet.
visvas — ® Wischwasch ra,
Wischiwaschi n - (ê) nonsense;
Speilsekstant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
