Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spektrograf ... - Ordbøgerne: V - vitrerie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vittighed—vivificative
1039
Spencer—Spergel
1040
SpencerHerbert (1820—1903), eng. filosof.
Interesserede sig tidlig for matematik og naturvidenskab
og fortsatte disse studier samtidig med, at han arbeidede
som civilingeniør. Han er «udviklingslærens» filosof
og fremtraadte som saadan, før Darwins verk var
udkommet. De samme love, efter hvilke de forskjellige
arter af organismer har udviklet sig af mere ensartede
og usammensatte stamformer, gjælder for al udvikling,
ikke alene i naturen, men ogsaa i kulturen, i
samfundsliv, kunst, videnskab o. s. v.; og i en anselig række
bind fremstiller han sin
syntetiske filosofi. Det
første bind, «First
principles», giver de store
træk, og i de følgende
bind anvendes de vundne
principer paa biologi,
psykologi, etik, sociologi
o. s. V. En kort og
letfattelig fremstilling af
hans grundtanker finder
man i de «Mindre
afhandlinger», som er
oversat af H. Høffding 1878,
særlig i afhandlingen
«Fremskridtet, dets love
og dets aarsag». Meget
stor udbredelse har hans
bog «Om opdragelse»
(norsk og dansk overs.),
hvori han drager de
pædagogiske konsekvenser
af udviklingens naturlige love. Af politisk
(nationaløkonomisk) interesse ogsaa i vore dage er hans første
bog «Social statics», som han senere selv tog afstand fra.
[Litt.: H. Høffding, «Den nyere filosofis historie», IL]
Spencer [spe’nsd], George J o h n, jarl (1758—1834),
eng. politiker, fik 1780 sæde i underhuset, 1783 i
overhuset og var 1794—1801 og 1806—07 minister. S.
grundlagde det berømte Althorp bibliotek, som 1892 blev
erhvervet af Mrs. Rylands for Manchester.
Spencer [spe’nsdj, John Charles, jarl (1782—1845),
eng, statsmand. Medlem af underhuset 1804, opr. tory,
fra 1809 whig. 1806—07 skatkammerlord i kabinettet
Fox-Grenville. 1830 fører for whiggerne i underhuset,
nov. s. a. til 1834 skatkammerkansler, støttede John
Russell i gjennemførelsen af valgreformen og whiggernes
store reformlovgivning.
Spencer [spe’nsd] kaldtes en ganske kort trøie, som
kom paa moden i slutningen af 18 aarh.; den brugtes
baade af mænd og kvinder, men holdt sig ikke længe.
Spencergolfen [spe’nsd-], stor bugt paa sydsiden af
Australien mellem Yorkhalvøen i øst og Eyrehalvøen i
vest. Inderst inde Port Augusta, udgangspunkt for en
projekteret jernbane vestover.
Spendere (ital.), give gavmildt, give ud.
Spener, Philipp Jakob (1635—1705), den tyske
pietismes fader, født i Elsass. Fra ungdommen havde
han et alvorligt, kristeligt livssyn; han vilde slaa ind
paa den videnskabelige løbebane, da han 1666 kaldtes
til senior for den lutherske kirke i Frankfurt a. M. Her
Herbert Spencer.
vakte han opsigt ved sine privatforsamlinger (collegia
pietatis), gjenindførelse af katekisation og konfirmation
og skriftet «Pia desideria» (1675), pietismens program.
Da dette skrift foraarsagede en splittelse i S.s menighed,
modtog han 1686 kaldet som overhofprest i Dresden,
hvor hans alvor var kurfyrsten for strengt. 1691—1705
virkede S. som provst ved St. Nikolai i Berlin. Fra S.
udgik en kraftig fornyelse af det kirkelige liv. Fulgte
end mange sværmere i S.s spor, stod han selv dog altid
paa kirkens grund.
Spenser [spe’ns9], Edmund (1552(?)—99), eng. digter.
Studerede i Cambridge, kom senere til London og blev
indført i hofkredse gjennem Lord Leicester og Philip
Sidney. Hans første større verk er «The Shepherd’s
calendar», tolv hyrdedigte (1579). 1850 kom S. til Irland.
Her begyndte han kort efter sit livs storverk, det
allegoriske eventyrdigt, «The fairy queen», hvis tre første
bøger han overrakte dronning Elisabeth 1590. 1595
reiste han atter til London med endnu tre bøger af
verket. De seks sidste bøger (der var planlagt tolv, én
for hver af de tolv kardinaldyder) naaede han ikke at
fuldføre. — S.s navn er lidet kjendt udenfor England,
hvor han regnes blandt de ypperste i hele den engelske
litteratur. Som skaber af den eiendommelige S.-strofe og
som en sprogets og rytmens mester har han dannet skole
blandt digterne helt ned til vore dage.
Spera’nskij, Michael (1771—1839), rus. statsmand,
geistlig uddannet; fra 1801 leder af indenrigsministeriet.
Fra 1806 nær knyttet til Alexander I, hvem han bl. a.
fulgte til fyrstemødet i Erfurt 1808. Den liberale S.
gjorde udkast til hel omordning af Ruslands styre, endog
i konstitutionel retning. Intriger bragte 1812 S. i unaade,
han blev forvist som mistænkt for forræderi, men 1816
gjort til guvernør i Pensa, 1819 til generalguvernør for
Sibirien, 1821 til medlem af rigsraadet. Han var nu
sterkt forandret i politiske anskuelser, men i det hele
langt forud for sin tid, en forløber for strømninger under
Alexander II. Rusland skylder S. den store russiske
lovbog i 15 bd. (med lovsamling). S. døde som greve.
Sperati, Octavia (1847—), n. skuespillerinde,
debuterede 1867 paa det daværende Folketeater i Kra., var
derefter ved forskjellige scener, indtil hun 1876 blev
knyttet til den nye nationale scene i Bergen, hvor hun
siden har været som en af dette teaters gode og anseede
kræfter. Hendes kunstnerbane har været præget af
kunstnerisk alvor og energisk stræben. Hendes roller
har ligget baade i det gamle lystspil, den moderne
komedie og det nyere norske drama; blandt de mest
fremtrædende er Lona Hessel i «Samfundets støtter».
Fru S. udgav i 1911 sine «Theatererindringer».
Sperati, Paolo (1821—84), ital. musiker, dirigent og
orgelspiller, kom 1840 til Sthm. som kapelmester ved et
operaselskab, virkede derpaa i flere aar i Kbh. og blev
1850 kapelmester ved Ghra. theater, senere instruktør for
militærmusiken med kapteins rang, organist ved den
katolske kirke og dirigent ved smaateatrene. Han gjorde
sig meget fortjent af musiklivet i Kra., særlig
militærmusiken, for hvilken han komponerede og arrangerede
meget.
Spergel (spergula arvensis), en enaarig urt af
nellik-familien med traadsmale, tilsyneladende kransstillede
resprit; (homme) d’esprit;
spirituel; (bidende) piquant,
vittighed se vits.
vittighedsblad - (t) Witzblatt
n — (e) comie paper — (f) journal
(m) amusant, satirique,
vituline (e) kalve(kjød)-.
vituperate © laste, revse,
vituperation skarp
irettesættelse.
vituperative (g) dadlende,
lastende.
viv se hustru,
viva-voce @ mundtlig,
vivace (?), vivacious (e) livlig,
livskraftig; fleraarig (plante).
vivacité ® f, vivacity @
liv-(lighed), munterhed; (g ogs.
ild-(fuldhed); (pi.) heftighed.
vivandier ® m, marketenter.
vivant (f) m, levetid, bon v.
levemand.
vive (g f, (zool.) fjæsing,
vivelle ® f, stopning (paa tøi).
vives-eaux (g f pl, se vif.
vivers (ê) levnetsmidler,
vives (g) fibel.
viveur (g (m) nydelsessyg
(person); levemand.
vivid (e) levende, livlig, livagtig.
vividness (e) livdighed); liv;
agtighed.
vivier ® m, (fiske)dam,
park-fiskekvase.
vivifiant ® levendegjørende ;
oplivende.
vivification (e) & (f) f,
levende-gjørelse; (gjen)oplivelse.
vivificative (e) belivende,
oplivende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
