Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sperillen ... - Ordbøgerne: V - vivifier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1041
Sperillen—Spessart
1042
vivifier—vocalization
blade og smaa hvide blomster. Hele planten er klæbrig
kjertelhaaret. Forekommer i Norge som ugræs i akre
og paa strandkanter saa godt som overalt. En form af
den dyrkes som kreaturfoder.
Sperillen, 25.10 km.^ stort, i nord—sydlig retning
langstrakt vand mellem Randsfjorden og Krøderen, Aadalen
herred, Kristians amt, modtager fra n.v. Begna
(Valdres-vasdraget) og flyder gjennem Aadalselven ud i
Rands-elven. S. ligger i en høide af 150 m. o. h. og har en
største dybde paa 108 m. Paa S. dampskib. Langs
østbredden hovedvei. Jernbane projekteret til sydenden
af S. fra Hen station paa Randsfjordbanen.
Sperling. 1. Otto S. (1602—81), d. læge og
botaniker, var en tid hofmedikus, men droges 1651 med i
Korfits Ulfeids fald og forlod Danmark. Vedligeholdt
forbindelsen med det Ulfeld’ske hus, fængsledes 1664 og
fradømtes ære, liv og gods. Dommen forandredes dog
til livsvarigt fængsel. 1 fængslet skrev han paa tysk en
interessant selvbiografi, som blev overs, og udg. af S. Birket
Smith 1885. — 2. Otto S. den yngre (1634—1715),
d. historiker, foreg.s søn, efterlod sig navnlig betydelige
verker i haandskrift, saaledes en Hamburgs historie (18
bd.), 17 bind antikvariske afhandlinger etc.
Spe’rma fgræ.), sæd.
Spermace’t el. hvalrav. I hjernehulningen hos
kaskelotterne (se Hvaler) forekommer en oljeagtig
substans, der væsentlig bestaar af faste og flydende
voks-arter. Ved henstand udskiller den det faste s. eller
h val r av, der ved filtration og udpresning kan befries
for den gjenværende flydende del, spermacetoljen.
Det faste s., der væsentlig bestaar af palmitinsyre-cetylester,
Gij^Hgj . GOOG^ gHgg, er en hvid, gjennemskinnende,
periemorglinsende, sprød, lugtløs masse, der smelter ved
44—49° C. og har en egenvegt af 0.942—0.960. Det
benyttes til fremstilling af finere lys, gjennemsigtige
sæber, endvidere appretur, salver, pomader og som
lægemiddel. Den fra hvalravet befriede spermacetolje er en
lysegul, tynd vædske af egenvegt 0.875—0.884, der finder
anvendelse som et udmerket smøremiddel, da den ikke
bliver tyktflydende med tiden.
Spermace’tolje, se Spermacet.
Spermatorrhoe, sædflod, uvilkaarlig afgang af sæd
gjennem urinrøret uden kjønslig paavirkning; hyppigst
under stolgangen eller samtidig med urinudtømmelsen.
Sees ved sygdom i sædblærerne og ved nervøse lidelser.
Spermatosömer, spermatozoer, se Spermier.
Spe’rmier, spermatosomer, spermatozoer,
sædceller, hanlige kjønsceller, som regel overordentlig
smaa, sterkt omdannede celler, hyppigst traadformede,
sjeldnere mere massive, runde eller stjerneformede
(rundorme, mange krebsdyr). Paa de typiske, traadformede
s. adskiller man følgende dele: 1. Hovedet (h), som
indeholder den koncentrerede cellekjerne og ved sin forreste
ende i almindelighed bærer et fastere, knivformet eller
konisk spidsstykke (s); formen overordentlig
vekslende. 2. Mellemstykket (m), som indeholder
centrallegemerne. 3. Halen, som er traadformet og udgjør
s.s bevægelsesorgan ; dens bevægelser er hyppigst
svingende, sjeldnere, som hos mange insekter, padder og
fugle, er selve haletraaden omtrent ubevægelig, og
bevægelsen foregaar ved hjælp af en hindeagtig søm (undu-
vSpermier af forskjellige dyr.
A og B af ledorme fnephthijs og
allolobo-phora); c af hummer; I) af to eladocerer
(smaakrebs); E af flodkrebs; F og G af to
muslinger (cardiiim og modiola ): H af
løvgræshoppen (lociista viridissiina) ; I
afvandsalamander (triton marmoratns): K af
pelobates fusens (halen opløst i fibriller);
L af fluesnapper; M af bogfink (kun den
forreste del af halen); N af menneske (fra siden
og fra fladen); O af rotte (halen afskaaret);
P dobbeltspermie af pungrotte. Spidsstykke ;
h hoved ; m mellemstykke.
lerende membran), /
som er fæstet langs
haletraaden. (Se
for-øvr. Befrugtning
og K j 0 n s c e 11 e r.)
Spermïn, en
organisk base, som
findes i
blærehalskjer-telens afsondrings-produkt og meddeler
dette dets
karakteristiske lugt. Findes
som oktaedriske
krystaller i sæd, som
har staaet i nogle
timer, særlig efter
tilsætning af lidt
fosforsur
ammoniakopløsning.
Sperre,
skraat-stillet bjelke, der
danner skraaningen
paa et tag. Den
nedre ende rager ofte
ud over vægfladen
og er da gjerne
mere eller mindre
forsiret. Ved større
tag hviler s. som
oftest paa aaser eller
de er paa anden
maade afstivet til en
fast konstruktion, den saak. tagstol. (Jfr. Sp err el oft.)
Sperre fisk. Naar torsk eller anden fisk i det
nordlige Norge hænges paa hjell for at tørres til rundfisk
eller stokfisk, bindes to og to fisk sammen efter halen
med en seilgarnsstrop (sperregarn) og hænges over hjellens
raavedstænger. Dette benævnes at s. f.
Sperregods er postpakker, som paa grund af sin
størrelse, form eller beskaffenhed forøvrigt vanskelig
lader sig pakke sammen med andre pakker, og for
hvilke der af den grund opkræves en høiere porto end
for pakker ellers.
Sperreloft, sperretag, et loft eller tag, der dannes
i sperreverket, hvor dette ikke skjules af et horisontalt
gulv, og derfor bliver synlig helt op. Var alm. i vore
gamle bjelkestuer og ligeledes i middelalderlige kirker,
slotte og haller. Er ogsaa et yndet motiv i moderne
bygninger.
Sperret skrift, se Spatium.
Spes (lat.), haab. Som romersk gudinde fremstillet
med en blomst, som er lukket eller er ifærd med at
aabne sig; ankeret er et moderne symbol.
Spëser (t.), omkostninger (porto, mæglerhonorar,
provision o. s. v.).
Spessart (Spesshart), Tyskland, et fjeldparti paa
grænsen mellem Bayern og Hessen, begrænset (mod
Odenwald) af Main i syd og vandskillet mod Fulda i
nord, regnes enten til det Hessiske eller til det
Main-Neckarske bjergland. S. danner en bred ryg af gneis,
granit og sandsten, 500—600 m. o. h. (Geyersberg 585 m.).
vivifier vivify ® belive,
gjøre levende,
vivipare ® (ra), viviparous
@ (dyr) som føder levende unger,
vivisecteur (f) m, vivisektor,
vivisection @ & © f,
vivisektion.
vivoter ® have det smaat,
trangt.
vivre (f) leve; nyde livet; bo;
opleve, qui vive! hvem der!
de quoi v. livsophold, levebrød.
vivre ® m, (livs)ophold, føde;
(pl) levnetsmidler; (mil.) ogs.
for-pleining(svæsen).
vixen @ ræveunge ; arrig kvinde,
vixenish (e) arrig, trættebjær.
viz (e) (forkortet for videlicet)
d. e., nemlig.
vizard (e) maske.
vizier (e), vizir (g m, vesir,
v’lan, vlan ® klask! bums!
Vliess (t) n, skind,
vocable (g & (g m, ord, glose,
vocabulaire ® m,
vocabulary @ ord-, glosesamling; (f) ogs.
terminologi.
vocal (e) & ® stemme-, tale-;
mundtlig; © ogs. tonende;
melodisk; (gramm.) blød.
vocalic (e), vocalique ®
stemme ; vokal-; rig paa vokaler.
vocaliser vocalize @
(mus.) vokalisere.
vocalisme ® m, vokalsystem,
vocalist (e) sanger(inde).
vocality (e) tale-, sprogevne;
tonen ; klingen ; (grae.) blødhed.
vocalization ©stemmegivning;
(blød) udtale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
